Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av tekniske restriksjoner på automatiske søk. Vi ber deg også om følgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle formål,

• Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom hele teksten i denne boken på|http : //books . google . com/|

/Z ic /7

Norsk -lappisk

0 r d b 0

Af

Nils Vibe Stoekfleth,

Priest

Christiania.

Trykt paa J. W. Cappelens Forlag bos W. C. Fabrltios.

18 5 2.

/ - ''

/;' -•* ■ >

•^'•' 0.: FO.'<D M

.'.■■W .. K'^ '• 'i •

v I '

Forer d.

Iw har varet noget længere end jeg havde ønsket det, forinden ■■'■''^ LexicoB kunde komme ud i Trykken. Der vilde imidlertid 'me gaaet endnn længere Tid hen, dersom Trykningen af mit Ma- |i Hripi ikke ustandset havde været fortsat under min 1 5 Maaneders F avmlse i Finmarken. Aarsagen til al den lappisk-norske Del ^ furet blev trykt er den, at den norsk-lappiske Del er for Tiden t mere paatnengende Nødvendighed for Præsterne i Finmarken. I Aaret 1854 vU Trykningen af den lappisk-norske Del kunne *2)Tides, ligeledes den fiildslændige Grammalik, i Udgivelsen ' disse Verker vil Herr Candidat J. A. Friis dellage. Da det første i"? af Sprogels Grammalik, der indeholdl Lydlæren og Formlæ- '1. er iidsolgl, vil maaske i næsteAar etUdtog afLyd- ogForm- 'Ca udkomme.

M åen Sum, som Storthinget, i Anledning af en kongelig M Resolulion af 24 Februar 1848, havde overladl til Re-

• ruisens Raadighed af Oplysningsvæsenets Fond, bleve 930 Spe-

r bevilgede vedkommende Forlægger af delle Lexicon og af 'fpidans Forklaring oversåt paa Lappisk, for, iblandl andre

yili?telser, ogsaa at sælge førstnævnte Bog hæftel for 1 Spd. Skill., og simpelt indbunden for 1 Spd. 60 SkUl. samt Forkla-

-' n simpelt indbunden for 8 Skill. De anvendte Forkortelser ville formentligen ingen Vanskelighed

■Ide. Saaledes ere de af Adjektiverne dannede Adverbiei; og ■•m«ver ikke altid anførte særskilte, men under Adjektivet, som:

••adj. varas. Varasel. VarasvuoL De negative Endelser

'!a'. -mættos og -læbme ere ikkuns Ulfojede det sidste Adjektiv,

oanmodel, adj. 1, ano-; 2, bivdc-; 3, bæggalkæltai for: 1,

"lai: 2, bivdekættai. Uanklagelig, adj. 1, guoddel-; 2, vaid-

fUo?, -mæltoset^ -mættosvuot for: guoddelmæltos : 2. vaiddel-

IV Forord.

mættos. Uanklageligen, adv. 1, guoddelmættoset; 2, yaiddelmæl toseL Uanklagelighed, s. 1, guoddelmættosvnot; 2, yaiddelmæl tosvuot. Uanselig, adj. 1, hame-; 2, garve-; 3, nægotæbme. -tes vuot, for: hametæbme, garvetæbme; 1, hametesvuot ; 2, garvetes vuot; 3, nægotesvuoL Af alle Adjektiver, ogsaa af dem paa -kætb -mættos, -og tæbme, damies Substantiver om disse end ikke alli ere anførte. Saaledes ere heller ikke altid alle af Verber afledeii Substantiver anførte, da disse kjendes af Grammatikken^ f. Ex. Verb< slaa har 34 Oversættelser, af disse ere fkkuns 3 anførte, de øi? rige antydede ved o. s. v.

iBetegnelsen Sv. tilkjendegiver den svensk-lappiske Dialek optaget efter Lindahl og Øhrlings svensk-lappiske og lappist svenske Lexicon, ikkuns at jeg har benyttet den af mig antagi Orthographie. Denne Dialekt, der fomemmeligen tales i de sy< ligere E^e af de svenske Lapmarker, tales ogsaa af Norges La] per i de sydligere Egne af Nordlandene og i Trondhjems Stift

Et lidet Anhang indeholdende nogle Anmærkninger og Re teiser af T^kfeil findes bag i Bogen.

Christiania i October 1852.

Stockfleth.

Æm

Sv. æn<^.

Jaben, adj. i, ravas, en aaben f inlervet, ravas ratte; under aaben nimmd^ FRvas alme vuold; Døren ^ fiaheny ufsa læ ravas ; Stedet lifftjer I '''i^Tff /br o//e Undej baikke ravas ■' ly(»k biegaidi; 2, almos, en nu- kn Adfærd^ alinos mædno ; 3, vides, -'^N Aoftne &9, vides appe; 4, lebbi- .•"^Qiiu (udJbrediy) modtage en med ^'dme .iénmey lebbijawiim giedai olb-

:<i raosstaivalddet; 5, njarbbad, WO en aaben Skav, njarbbad

•l>nie; 6, sufsiy Cpil>et, poros,) am Birn, Svamp j a. s. v.^ 7, suddes, I A^f tilfrassenj) Fjardener aaben f') det Sied, hvor Bauden ligger, lina be snddes dam rajast, gost ^■••:^< lae; 8, nalgas, Elven er aaben, I ..i< be dædno; 9, gocceme; 10,

isus^ MunJen ag Øinene vare 9^'^e, DJaHnne ja Salmek caggas legje. •^><tf. koUe far at vwre aaben, v. ' riTaiet; 2, vuoijaset; 3, nalgaset. ' *rt a&benj9, goccet. Elven er endnu ^^'«nt^dapdno ain goccemen læ. Bolde ^''■'w^ v. gocetet, holde en Sag, ^*«We aaben, aSé, saoe gocetet.

Sv. 1, rappas, en aaften Dør, rappas uks; rappes; 2, ræppo, et aabent Hul, ræppo raike; ræppot. Døren, Bogen er aaben, uksa, kirje le ræppot; 4, njarbod, njarbe, en aa- ben Skov^ njarbes vuobme; 5, julles, julles vuobme ; 6, caggas, aaben Mund og aabne Øine, caggas njalme ja caggas calmeh; caggot, en Del sover med aabne Øine, osse le odemin Salmi caggot; han holdt Øinene aabne, Salmit caggot adneli; 7, suddes, aa- bent Vandy suddes Sace.

Aabentyzåy. l,ravaset; 2, vuor- jet; 3, sufsit ; 4, nalgaset ; 5, almoset ; 6, viddaset.

Aabenhed, s. 1. ravasvuot; 2, almosvuot; 3) njarbbadvuot; 4} vuor- jevtiot; 5, videsvuot; 6, nalgasvuot.

Aabenbar, adj. almos, paa en aabenbar Maade, almos lage mield ; en aabenbar Sandhed, almos duot- vuotta. Anse, holde for at vasre aa- benbar^ v. almoset.

Sv. 1, pikos, en aabenbar Sag, pikos a§se; 2, paros; 3, almos. Blive aabenbar^ v. pajanet.

Aabénbare^ aabenbart^ adv.

almeset. Jeg har talt aabenbart

for Ferden, almoset læm sard-

1

Aabenbare

nom mailbmai; 2, almosest; 3, almos lakkai.

Sv. 1, piko, mon leb piko halam veraldcn auten; 2, pikosikt; pikosit; pikosukt; 3, julka.

Aabenbare^ v. 1, almotet; 2, almostet, Tiden aabenbarer alt^ aigge buok almos tægje læ ; iniet er skjtdi, som jo skal aabenbares, i mikkege SikkujQvYum læk, mi i 3adda almo- stuwut; 3, almoslatlet, hvoraf kom- mer det at du vil aabenbare digfor os og ikke for Verden? mast boatta go migjidi jecSad almostattet aigok, ja mailbmai ik?

Sv. Ijpikolel, imikenle kopcelum, jukko i kalk pikotuet; 2, parotet, mi le taty åtte todn sitah parotet eSebt miji ja i væraldi? 3, jiktet, nu først aabenbarede han det, tie æska tab jikti; 4, pajetet; 5, almotet.

Aabenbarelse, Aabenba- ring, s. 1, almotæbme; 2, almo- siæbme, Sagetis Aabenbarelsej ase almostnbme; 3, almostussa, Kristi Aubenbarelse far sine Disciple, Kristus almostussa mattajegjidassis; Apostelen nfolianneses Aabenbaritig, aposial Johannes almostussa; 4, al- mostattem.

Sv. pikotem, apostat Johannes pi«- kotem. • A a benbare sig^y. Sv. albmoset.

Aabenbaringsbog^ S. almo- stussagirje.

Sv. pikotemkirje.

Aabenbarligen, adv. se aa- benbart.

Aabenhjertetyttabenhjertig^ adj. 1, dnodalaS;2,jurddagide8 almo- stægje, han er sagtens el aabenJijer- tigt Menneske- da han fortæller alle sine i^erteå Tanker^ son galle jurd- dagides almostægje olmuS læ, go buok vaimos årvvalusaid son sardno; 3yahnos.

Aabnen

Sv. l,ipikohaIei, pikok; 2, jalohale

Aabenhjertigen, adv. 1, duc dalas lakkai; 2,duodalaJ^at; 3,aini05€

Sv. pikosikt, jeg bød hende ia aabenhjertigen til mig, koSSojib halet munji pikosikt.

Aabenhjertighed, s. 1, duod laSvuot; 2, almosvuot.

Aabenlydtj adv. gullusist, lu sagde det aabenlydt, son cclki ds olbmui gullusist.

Aabenlys^^d], 1, almos; 2, o noIaS, aabenlgst er det, som ikke skjult i eller afMørkety almos, ot nolaS, mi sævdnjadassi ja sævdnj dasast i læk Sikkujuvvum.

Aabenlgst, adv. i, almos 2, oainoIaS lakkai, han gjorde i paa Gaden aabenlgst for. Altes Oi oainolas lakkai dam dagai^iljost buo Salmi audast.

Aabenmundet, adj. 1, sakki : haladakis; 3, sardnai, et aabentn det Fruentimmer, sardnas nisson

Aabenmundet, adv. i,haladi lakkai; 2, sardnas lakkai.

Aabenmundethed, s. 1, sat vuot; 2, haladakisvuot; 3, sardi vuot.

^aftne, v. ravastet,/iai» Aran aabne sine Øine og ikke si9å JtFi

i såte Salmides ravastet ige njali 2, lækastet, ooiite lim Jfttiuf / f a njalbniad I 3, goavkotet, aabnc X> paa Klem 9 goavkotækket avsa aabne enAare, seaareladp^ 5, alii (aabenbare,) aabne sit Bjerie fh vaimos jurddagid abnotet g^ces 6, algetet, (begynde,) aabne o#i samling med en Tale, coakkcii getet sarnin.

Sv. rappet, njalmebs rappa i ; ^ Døren! rappa uksebl rappet o|.

Aabnen» Aabnelse» Aab^^i, 1, ravastæbme; 2, lækastsDbmt

Aafanen

Aagre

eoavkotæbme ; 4, almotæbme; 5, al- petæbme.

Sv. rappem; rappetem.

Aabnesig^aabnes^yA^fTBfpeiSet, Døren^ Fjorden aabnede sig for os^ ufsa, vuodna rappasi migjidi; der aab- nedt sig en smuk Udsigt y 2abba oaidnos rappasi ; der liar endnu ingen Vei aabnei sig for ham, i læk vela gæidno sanji rappasai^; der aabnede sig et nyi Aar, de rappasi odda jakke; 2, rawasmet; Z,aabne sig af Tørkti jogqat, om Sammenføiningery Mosstopmnger, o. s. v.

St. i, rapjiasety Jorden aahnede sifft ædnam rappasi; 2, rappene! ; 3, piæceket, naar Bordene i Baade o. f. v. løsne og give sig fra hverandre,

Aabneisey Aabning, 8. l,rap-> pasæbme ; 2, rawasmæbme ; 3, jogr|am.

Aabning, s. 1, raigge, Aabning i en Væg, i et GJitrde, raigge læ sæinest, aidost; paa Søsiden af Øen er der Aabning, favla bæle sullu jo ' ravas raigge læ ; 2, goavkke, at gjøre Aabningen trangere, mindre, bas- skcdet, uccedet goavke; 3, njalbme, (Xunding,) ui vare i Døraabningen^ uvsa njalmest læimek ; Swkaabningen, ^ikka njalbine; 4^ Aabning i Buden, ''ore, oarre, Aabningeme i Huden rre Hlstappede, oarek likest læk dap- pnni; 5, Aabning imellem Træer, Stene, Klipper o. s. v., loabme, loabme naorak, gædggeloabme; læg det i Klippeaabningen I bi]2i dam bafteloab- nai! 6, ladne, i <n Klippeaabning, ^fleladni; 7, Aabning paa nyfødde Berns Hoved og i Js, suddes; 8, tn nederste Aabning paa Behklæ^ ^ njalmadak; 9, Aabningen mel- ^ Houeme, baisse, ga33ehalsse ; 10, Mming, Stolgang, have Aabning, ^oikkat, har du Aabning? oajokgo "^ikkal?

Sv. 1, raike; 2, ræpposaje; 3, rippe ; 4, Aabning mellem Hoveme, sluopSe, sluopSe kas; 5, Aabning i Is, jaurates, denne Søis er fuld af Aabninger (Fog^) tat j aure jegqa le jauratasist tieves; 6, jillekem, jilla- kobme, jillekemraike ; 7, Aabningen paa Iser og paa nyfødde Bøm% Hoveder, sudde, oivesudde.

A ab od y s. mafso.

Aadsel, s. i, ratto, Avor Aad- selet ery der forsamle sig Ørnene, gost ratto læ, dasa coagganek goas- skemak; Viven spiserAadseler,gumfpe radoid borra; 2, rask; 3, rai^So, 4, rassko, I7/ven har kun efterladt Aadseler, gumppe læ guoddam dusSe raskoid; 5, hask. Blive tilAadselj v.rasskoluvvut. Gjøre, forvandle til Aadsel, v. rasskoluttet.

Sv. 1, parvo; 2, skira, skyro; 3, suoksa.

Aag, s. 1, gæses, tager milAag paa Eder, thi mit Aag er gavnligt,

valddet muo gæssa bagjelassadek, dastgo muo gæses avkalas læ; komme under Aaget, gæssa vuollai Saddat; 2, spakko.

Sv. i, svakka, valdet eSebte naia mo svakab, mo svaka le suottes; 2, kisa, (Kløv).

Aag er, s. 1, lovetes avkastallam; 2, gæssem; drive Aager, 1, gæsset; 2, lovetes lakkai avkastallat.

Sv. 1, tuorem; 2, hila auke; 3, ila auketallem.

Aagerkarly se Aagrer. Aagerrente, s. lovetes vuoitto.

«

Aagre, v. 1, lovetes avke vald- det, den Mand lever af at aagre^ dat olmai ælla lovetes avke valdde- mest;2, gæsset; 3, avkastallat, aa^jre med sit anbett^æde Pund^ osskalduv-

Aagre 4

vum addaldafaid avkastallat, avkken, avkalajjan dakkat.

Sv. pajel meren valdet

Aagren,s. 1, lovetesavkastaliam; 2, heiwimætlom avkastallamvuot.

Aagrer, s. 1, lovetes avkastalle; 2, lovetes vuoito valdde. Sv. pajel meren aukelcje,

A and, s. vuoii], Gud er enAand, Ibmel læ. vuoin; «* tilbede i Aand og Sandliedj vuoiqast ja daoivuodast rokkadallal; Aand og Legenie^ viioii| ja rumaS; Aandens Kræfter^ vuoiqa faniok; gode og onde Aandevy buorre ja bahha vuoiqak; at opgive Aanden, vuoiqas rottit; Lovens Aand, laga vuoiq.

Sv. 1, vuoirienes, vuoigenesne ja sadnasne rokkolet, viioiqen; 2^give op Aanden^ caaketet, den tredie Dag opgåv han Aandens kolmad peiven

caukcli. A ande, s. vuoli|anas, en oftd^an*

de, baca vuoiqanas. Sv. vuoiqenes; vuoigenem.

Aande, v. vuoigr|at, han kjendtes næsten ikke at aande merey illa §at dovdui vuoign^w^en; ethvert Ord aath der Kjmrlighed, juokke sadne rakis- viioda vuoigqa; aande besværligt, lossadet vuoigijat.

Sv. 1, vuoinestet; vuoiqenastet; 2, addanet; 3 lagget, han aander endnu, lagga anje.

A and en, s. vuoigi|ani.

Sv. vuoiqestem.

Aandedrag, Aandedræt, s. 1, vuoiqanas; etlet^ tungt Aandedræt, gæppas, lossis vuoiqanas; 2, vuoina- stak; 3, vuoiqarottim, i sidste Aan- dedræt, maqemuS vuoii|arottimest; 4, hæggarottim.

Sv. i, vuoiqestem; 2, vuoiqestak; 3, addaii; 4, addanes.

Aandiglicd

iste Aandedræiiet, saidnat, jejf fb saa stærkt ai jeg gons^ mistede Aanden, Aandedræitet^ bo gostim nuft sagga go saidnimrakkt

Sv. addanaddet, han taber ofte Aa den, Aandedrættetj sutte pale add nadda; addanuddet.

Betage^ berøve Aandedrfi tet, v. saidnadet, stærk Hoste be, ver en Aand^rættet^ sagga gosa saidnadek olbmu,

Aandefang, se Aandedræt.

Aandeligyzåy vuoiqala2, et ai deligt Liv og et aandeligt f^æs vuoiqalas ællem ja vuoiqaias mæ<l aandelige Betragininger og Sai vuoiqaias guoratallamak ja lavUa

Sv. vuoiqelai.

Aandeligen, adv. 1, yuoi laj^at; 2, vuoiqaias lakkai.

Sv. 1, vuoiqenenlaka; 2, vuoiqes

Aandelighedy s. vuoiqaias v

Sv. vuoiqelesvuot.

Aandelwrey s. vuoigqaoapp^

Aandelos, adj. saidne. £ aandeløs, v. saidnat. Gjøre aai løSy v. saidnadet.

• Aandeløshed, s. 1, saidn saidnemvuot.

AandemaneryS. vuoiqaidma dægje.

Aandemanen, s. i, vnoir] manaidæbme ; 2, vuoiqai manaidu

Aandeverden, s. 1, vuoi ilbme; 2, vuoiqalaS ilbme.

Aandeseer, s. vuoiqaidoaici

Aande sgn, s. 1, vuoir|aidf nem; 2, vuoigqaoainatus.

Aandfuld, adj. se aandrig-.

Aandig, adj. 1, vuoiqasaS, neskets aandige Natur, olbmu qasaS luoQddo;^}, vuoiqalakasaj

Aandigenj adv. vuoiqasag^

Aandighed, s. i, vuot^v|a 2, vuoiqasasvuot.

Aandlos

Aareblad

Jmm dl øs 3 adj. se aandsfattig. Jmndrig, adj. i, YQoiqasaS; 2, qoiinia-y ef aandrigi Menneske» m^MbaM; 3, jierbmai. Aanirigeny adv. ynoif|asa3jat. Aunirigked, s. i, vuoiqasaS- nt: 3^Taoigi|avaot; 3, jierbmaivuot. Aandsmrbeide^ s. TttOigqa-

Aaudsevne^ a. 1, Tuoigiianafca; . fipltø.

Aaudsfaiitg9 adj. i, vuoigqa- cnes; 2,Tiioii|atæbine; 3,fiedotæbine; doaTkke.

Aandsfatiigdøm, s. 1^ vnoig- «^idne; 2^ Yooiqatesvuot; 3, fiedo- "^vuot; 4y doavkkeTttOt. Aaudsførvirringt s. jarddagi t^i^akiibiiie.

Aands fraværelse^ 8. 1, jurd- ^:i tnedgganæbme; 2, jnrddagi ba- irrbnc.

Amndsgave, s. Tooigqaaddaldak, tor^éwdhyitifgr «re Anm betræde, lixtrra Toaigi|aaddalda|:ak svnji os*

Aaudsirafi, s. vttoigr|afabino. Aémdskraftig, adj. YOoigi)afa-

Amndsngdelse^ s. vuoigqaillo* Aundsnæring, s. 1, Taoigqa- ' "Dn; 2, Taoigi|a»latiis. Aamdsnærværelse^ s.jurddagi i^p?t ornmiTBOl, han tahU ikke • Aandåmåerværelse^ i addam, luoit- "f jarddagides bataraddat; beholde ■ AoMdsnærweitlse » jurddagides t^a*^^ adoet, bisotet J^ndsreining, s. yuoigqanjuol-

ondsstgrke, s. vnoigqaappe. andssigrkendej adj. vuoiqa

•ndsiramg^ s. 1, vnoigqa- '•^; 2, TBOuiadarbasvnotta.

Aandsivangt s. i, vnoigqabagga; 2, vuoiqa baggijubme.

Aar, s. jakke, .<^ar farAar^ jage jagest; /br af jeg kan slippe nogle Aar, vai bæsaiim soames jakkai; ei Aar, hvor Sommeren^ Vinteren kom- mer ^dUg, gæsadak, dalvadak jakke; ei halvt Aar, jakke bælle; ei godt, slet Aar, buorre, liævrre jakke; være til Aars j boareslagan læt; Aa- rei iUfomy audeb jakke; tolv Spesiet* om, for Aaret, guoft nubbe lokkai spesig jakkai; ad Aare, boatte ja|;e. Tjenesleaaret for Tjenere, boddak.

laary adv. i^dagjag, iaar reiser jeg ikke Hl Karasjok^ im dagjag Ka- rasjokki vuolge; 2, dajég.

Som er fra iaar, adj. dagja- gaS; ei Barn, som er fra iaar, dagja- gai manna.

Det forledney sidsi forbi- gangne Aar, adv. dibma.

Hvad som tilhører, var for* rige Aar, adj. dimaS, forrige Aars Veir, dimaS dalkke.

Sv. 1, jake; 2, jape, fra Aar til ^ar, japest Japan; engang om Aaret, akta palen ai jaken, akti japen; fra Aar til Aar, japest japai; færta ja- pen; Aarsgammely japenvuores.

Som tilhører Aaret, 1, jakasaS; 2, japasai.

Aarbog, s. jakkegirje.

Aare, s. 1, airro, gaa tU Aaren, arroi mannat; 2, mælle, den korte og brede Aare, der benyttes som Ror i 'Elvebaade.

Sv. 1, airo, ro, med Aarer, airoi sokket; 2, mele.

Aare, s. t det menneskelige £e- geme, suodna, varrasuodna.

Sv. 1, ora; 2, kælla; 3, væddaS.

Aare i Træ, s. oavrre.

Aareblad, s. airroliedme.

Aareblad

6

Aarstid

Sv. l,airobIade; 2, slappe.

Aaredrag^ s. Sv.airon saggem.

Aarelade, v. 1, varaid Inoittet, han er kommet for at aarelade, læ boattam varaid luoittem ditti; 2, varaid valddet.

Sv. vanrab valddet^ lade aarelade, varrab valdetet.

Aarelader, 8. 1, varaid luoltte; 2) varaid valdde.

Aareladen, Aareladning^ S. 1, varaid luoittem ; 2, varaid valddem.

Sv. 1, oran rappem; 2, guoppem.

Aarelapy s. airroskafta.

Aareskafty s. airroroabmer.

Aareij adj. 1, oavrrai, et aaret Træ, oavras muor; 2, oavreld, Træet er aaret, oavreld læ muor; 3, suidni, et aaret Træ, suidnis muorra. Anse for aaret, v. oc^vraSet.

A ar ev ed, s. airos.

Aareæmne, s. airroavnas.

Aarhundrede, s. Suode jagek.

Aartg, adj. jakkasa3, sex €utrig, gudad jakkasaS.

Aarighed, s. jakkasaivuot.

Aaring, s. jakke.

Aarke, se orke.

Aar le, adv. arrad, se tidlig.

Aar li g, adj. jakkasaS.

Sv. jakasaS, japasaS, færta japasaS.

Aarligen, adv. jak&asajjat, hvor Skolemesteren aarligen kommer, gost skulolmai jakkasajjat ælla.

Aarrig, som har Aarer, adj. suidni.

Aarrighed, s. suidnivuot.

AarS' adj. 1, jagaS, dette Aars Afgifty dam jagaS diwad; 2, jakka* 8a3, forrige Aars -, dimagjakkasaS'; aarsgammelt Bom, jakkasaS manna, jeg har endnu ikke seet dette Aars Almanak, im læk vela oaidnam dam jakkasai abnanak.

Sv. 1, jakaaai, el helt Aars Ar^

beidé, som varer et helt Aar, obl jakasai vidno; et aarsgammelt Bar jakasaS mana; 2, japasaS; 3, jaka en et Aars gammel Hund, aktajak pores piædnak.

Aar sag, s. 1, a33e, han It Aarsag til at være bedrøvet, s^ læ aSSe morraSist i»t, Aarsag FaUj til Vrede, jorralæme, sutti a3Se ; InJtet sker uden Aarsag^ i mi kege Sadda aSetaga ; 2, vaddo, (Fei 3, suoje, 4, sugja, der vides iki hvad dertil er Aarsag, i dittu, dasa læ suogjan ; 5, alggo, hvem Eder to er Aarsag dertil? guat dodnust læ dasa alggo? Anse^ i klære' for Aarsag, v. 1, a3sai anse sin Næste for at være yiarsi gnoimes aSSaSet; 2, aSaskaUet; aSasgnttet.

Sv. 1, valdos, han var Aarsag d Hl, sodn li tassa valdos ; 2, si wa, ^ du nogen Aarsag^ hvorfor du sku være vred? lækos tone mikke siw maste ton kalkali suttet? 3, fuon' A, vikke; 5, ore, han søger en A sagy oreb occa.

Som er Aarsag, adj. 1, a§Sa Senetrækning er Aarsag der tit, svi nagæssem læ dasa a33ala3; han\ Aarsag i nUn Ulykke, son a^ læ muo oasetesvutti ; 2, suojalas, anser ham for at være Aarsag i til, snojalajjan su logam.

Sv. vikalaS.

Som ikke er Aarsag^ adj. ieiæbme ;heraf Adverbiet aSSeUedl og Substantivet aS3etesvuot. 1

Aarsbarn, s. jakkasaS manq

Aarsdag, s. jakkebæiwe.

Aarstal, s. jakkelokko.

Sv. japelokko, japenloko.

Aarstid, s. i, aigge, Aarsd er haard, naar det er den lyset aigge læ. garas, go Suovgad J

Aarstid

Adgang

1^: %ugg€hodåOj åe fire Aarsiider, ifUja aiggeboddok; det ernu Aars-' ttdfn at man stal til ai slaoy de læ ul ia^jim aiggeboddo.

Sv. jakepod.

Aaråvtextj s. jakkeiaddo.

S\. or.

Jariusinde, s. dukat jagek.

Aarvaagen^ adj. i, morrB; 2, LK4& den aarvaagne Fugl, gocciS

iie; tuavaagen i sii Kald^ goccil iiutassis.

S\. 1, morres, det er et oortMia- fid Metmeske, morres alina9 le sodn ; I kiicceje; 3, koccemi saure.

Aarvaagenty adv. 1, morriSet; L .foccget.

Aarvmagenhed^ 8. morriSvuot; *- 1 bvaol.

Sv. morresvaot.

AtLrvisy adj. jakkasaS.

Jarvisheå, s. jakkasaSvuot. '

Aas, s. (Bjerg^) varaS.

5v. 1, koro; 2, ase.

Aas^ s. ffoa Slibesien, væiv.

Aas, 8« (JBjmlke i en Bygning),

•*r.

>>. i, oig; 2, .^^Idseit, Tvwriræet,

^fpaa i^dieme hænge^ aulemuor ;

aoiehoig.

Aasynj s. l,Safanek; 2, muodok.

^v. 1, calmeh; 2, yuoidnem.

Sd» har uéasgn, adj. 1, muo-

^iSy han har et barsk Aasgn,

^^si nraodosaS læ; 2, vuoidno.

Aitf T. a. aAe c/fer^ addistallat.

^v. 1, æhdel; 2, hadet; hadetallet

>^^<r, s. abes. Abehog^ abes-

Ir'»

>«• abbes; abbeskirje.

Abcn, jÉherij s. addistallam,

• *td]Iainyiiot

'' 1, æbdem; 2, hadetallem.

n«rre, s. vuoskpm.

>' 1, TQoskon ; 2, skodek ; 3, sittek ;

Abarrerogn, som Fisken ikke slipper^ koUa.

Abort, s. cuovkkanæbme.

Sv. 1, arretrægats; 2, cuoukanem; 3, verdem, om Dyr.

Foraarsage Abori^ y. cuovk- kanattet.

Abortere, v. 1, cuovkkanet; 2, ulkotet.

Sv. i, cuoukanet, hans Kone åbor- ierede, so akka cuoukani; 2, arret- rægadet.

Ad, præp. adv, A. med Proposi* tioner: 1, mield, han gik ad Veien, son manai gæino mield; stige op og ned ad Fjeldet, vare mield goargqot ja njegjat; 2, guvUui^yegr kan ikkuns bøje Fingrene ned ad, aive vuolas guvllui satam likkatet suormaid; han stodte fremad, nordasti audas guvllui ; ad Aftenen, ækked guvllui ; 3, bællai, det lider, lakken ad Aften, lakka- niSgoatta ækked bællai. B. 1, med casus allativus: han lo ad mig, son boagosti munji; hvad gaar ad ham? mi sunji Sadda? 2, med easus abla» tivus : jeg spurgte dem alle ad, sist buokain jæratim. C. adAare, boatte jage. D. ad Gangen, havelessi, to ad Gangen, guoft havelessi.

Ad f ær d^ s. 1, mænno, han ser al vor Adfærd, buok min mænoid oaidna; 2, mænnodæbme; 3, mæn- nodus; 4, gævatæbme; 5, gævatus.

Sv. meno.

Adgang, s. 1, gæidno, da jeg hverken harMund eller Adgang til at yttre mig, go must i læk njalbme ige gæidno jednadet; imorgen er der Adgang til ai komme til Skrifte, itten læ rippa gæidno; formedelst ham have vi begge Adgang i en Aand til Faderen, su bofl gæidno modnust guabbaSin læ oft vuoiiia sist ade ouddi; 2, bæssam; 3, bæssamr

Adgang

vuot; 4, bæssamlakkfli ; 5^ bæssam- lakkaivuot.

Sv. 1, lakkanem, so 2ada adnebe kobbaSaka lakanemeb akten vuoiqe- nesn aSen koik; 2, aldanem; 3, potet ogjot

Adkomst 9 s. 1, boattem; 3, boattemvuot; 3, bæssam; 4, bæssam- vuot.

Adlyde yy. 1, jægadet, han ad- lød de Skydsendes Anmodning, j®*- gadi sattola^ai rokkus; 2, baittnt, han adlød ikke^ da Jeg sagde han skulde komme y i son baittum muo aagaidi boattet; /ejr adlyder hvad jeg vil, jeg har ikke et saa lydigt Hjerte som han, baitum maid baitiim, must i læk null gullolas luonddo go sust; 3, doattalet; 4, jaketaddat, hvorfor adlød Du ikke da vi sagde Ihi skulde vaske det i Lud? manne ik jaketaddam modnu go goSoime guna Sacin bassat? 5, guldalet '

Sv. 1, jækatet, den Søn adlyder ikke sin Moder, i tat pardne ednebs jækat; 2, kultelet, adlyd hvad jeg siger! kultele mait sardnobl

Adlydeuy s. 1, jægadæbme; 2^ baittum; 3, doattalæbme; 4, gulda- febme.

Sv. 1, jekatem; 2, kultelem.

Adskilte, v. 1, ærotet; 2, ærra- nattet; 3, Saolddet; 4, ratkket; 5, sirrit, Amerika er adskilt fra de øv* rige Lande ved Oceanet, Amerika sirrijuwum læ dai ærra ædnamin osean boft.

Sv. 1, quektetet, tidskil dissel quektet taitel 2, juoket; 3, Snoldet; 4, ratket; 5, rievtetet; 6, særretet.

Adskillelse, Adskillen, s. 1, ærotæbme, 2, ærranattem; 3^ Suolddem ; 4, ratkkem ; 5, sirrinu

Sv. ly ratkem, ratka; 2, quek*

8 Adskilt

tetem; 3, juokem; .4, 6iioIdem;,5

særretem.

AdskHles, adskilte sig, v

1, ærranet, Forsamlingen adskilti sig, Soagganæbme ærrani; 2, luski det; 3, guoft sagjai Saddat; guo sagjai mannat.

Sv. IJaokatet; 2,ratkot, ratkotel 3) siratet, den Gang skiltes de vakken fra Atftoiulett, tan palen Sabbest' sira teika; 4, sænranet.

Adskillelse, s. 1, ærransbm^

2, luskidæbme. Sv. l,juokatem; 2,ratkom, ratk<

tem; 3, siratem; 4, sæitanem.

Adskillelig, adj. 1, ærotalt 2, ærranatte; 3, sirritatte.

Adskilleligen, adv. i, ærot^ tam - 2, ærranattam - 3, sirritali^ lakkai.

Adskillelighed, s. .1, ærol^ tamvuot; 2, ærranattamvuot; 3, siq tattamvuot..

Sv. juokasvuot.

Adskillig^ adj. 1, moadde ; moaddelagaS, i adskillige THf€ci moaddelagaS dappatusain.

Sv. 1, omasse, adskillige Folk her forbi, omasse almaSeh t vaseh; 2, modde, adskillige 6a modde pali; 3, moddelakai; 4, j kos; ^9 slailokko; slajalok.

Adskilligen, adv. 1, moadde kai; 2, moddelagaSet.

Sv. omasselaka.

Adskillighed, s. l,moaddev 2^ moaddelagasvuot.

Sv. omassevuot.

Adskilt, adj. 1, Sierra; 2, l

Sv. 1, juokeles; 2, juokeves, indbyrdes adskilte, orrot kaskebs keven; 3, juokemes; 4, raikon juokos ; 6, je£arievtak.

Adskilt, adv. 1, sierran^ss lisski.

Adskilt

9

Advarsel

Sv. jaokeven.

Adikilthed^ s. sierraYuot.

Aåsplitity v. bidg-git, Stormen adspiittede Skyeme, garra bieg bal- raid hiågi; 2, ladnjft; 3, luddeft; 4, spilggalet.

Adsflittelsey ^dsplitning, 5. 1, bMggim; 2, ladnjam; 3, Ind- lem; 4, spiiggalæbme.

Ad sp littes, v. biedgganet, Hiyei iku adspUtiety valddegodde biedg- Ifani; 2, ladnjaset; 3, spilgetet.

Adsplittelse, 8. 1, biedgga«- læbme, adspredes, biedggånæbmai iaddat; 2, spilgetæbme ; 3, ladnja- u^bme.

Adsprede, v. bidggit, Fiender* mHære hieve adspredie, iJudi væ- pk bidggijQYTajegje ; 2, hajotet, ad- frede Tankerne, jurddagid hajotet; 1^ bagjit; 4, hajoSuttet; 5, hajeldet; I bivkkjt; 7,adsprede ved at skrække, parkadet; 8, skavggat.

Sv. 1, poddetet, han adspredte Vjwden, poddeti ©lobs; 2,sitterdet; Vunden adspreder Rcneme, piædnak locoil sitterda ; 3, soUetet.

Adspredelse, s. biedggo.

Adspredelse^ Adspreden^ s. .b%gim; 2, hajotæbme; 3, hagjim; I* bajoSattem; 5, hajeldæbme; 6, H^kkim; 7, sparkadæbme ; 8, skavg-

Adspredes, v. 1, biedgganet, Ib adsprededes Folkene, de olbmuk ■ediTÉranegje ; 2, bidgidet; 3, haje- b^vut, Sindet blev adspredt, miella «josimii; 4, hajidet.

Sv. 1, podhet ; 2, poddanet, ij/or- In» er adspredi, ælo le poddanam ; *• soUanet, Pengene adspredes^ ped- ^ soUan; 4, hajuset; 5, valketet, ^ Reneme^ som adsprede sig fra vlSied, hvor de have ligget^ focoh ^Meh Hvast.

Adspredelse, s. 1, biedgganæb- me; 2, bidgidæbme; 3, hajoSnbme; 4, hajidæbme.

Sv. 1, poddanem; 2, sollanem; 3, valketein.

Ad spredt y adj. biedggoi, orf- spredte Mennesker, biedgos olbmuk; hegge Skindene adspredte, biedggo lafai duljid barddet

Sv. poddos, Bær, som voxe ad- spredte, her og der^ poddos moorjeh/ (hist og her,) adspredte Træer, pod- dos muorah.

Ad spredt, adv. 1, biedggoi; 2, biedgosi, biedggoset.

Adspredthed, s. biedgosvuot. Som adspreder^ kan ad- sprede, adj. bidggijægje.

Sv. poddetakes, et Land, hvor Hjorden letteligen bliver adspredt, poddetakes ædnam.

Som letteligen adspredes, kan adspredes, adj. bidgi talte, en Hjord, en Ejendom, der let adspre* des, bidgitatte ællo, oabme.

Sv. poddetakes, en Hjord, der let- teligen adspreder sig, bliver ad- spredt, poddetakes ælo.

Adspørge, v. 1, gaffiat; 2,jærrat, jeg er ikke blevet adspurgt i den Sag, im læk jerrujuwum dam aSe harrai.

Adstadig, adj. se stadig.

Advare, v. l,ouiggit, medSagt- modighed advare sin Næste, lojes- voodain cuiggit guoimes; 2, cuoigo* dei^SamvitHghedens advarende Stem^ me, oamedovdo cuoigodægje jedn; 3, rawit; 4, varetet.

Sv. 1, vahrotet; 2, vakotet; 3, ce- castallet.

Advarsel, s. 1, caiggitns; 2, rawim ; 3, varotus^ det er en Advarsel for en anden Gang, læ varotns nubbe

Advarsel

havvai; gioe en en AAoarsely varo- tus gfttoibmasis addet.

Sv. \j vakotes; 2, vabrolem; 3, ceca^itaUea; 4, pak^ek. Adv are Sy v. cuiggitallat. Advarsel, s. cuiggiUdlam. Af\ præp. og adv, A. udbr^kes ved Præpcmtionert Iy9l9if(ever,)blbfe]^er af en Jord, isedea ednam, ala 3ad- ' dat; 2, ald, (over, pam,) være Mjer af enJordfiseå ædnam ald læi;jegvidste ikkefaiBjerenaf Tøjei vqr &cr,imdi- ettam galvo ald ised dast ; tagerSkmdei af Tellet, af Bordet, Valddet doolje goade, bævdeald; S^bagjelist (poo,) tag denne Byrde af mig, valde dam noade muo bagjelist; Renen søgie ai faa Grimen af sig, hærgge viggai bagge bagjelistes erit o^udet; 4, dittiy Hjertet springer og banker af GHede, vaibmo falli ilo ditti ja ravgga; jeg skjuler mig i en Krog af Frggt, lamam lovkkoi balo ditti; aisijæleaf Nød og Trang, hæde ja darbaSvuoda ditti suoladet; vansmægte af Sult og Kulde- vaoimetawut nælge ja coas- skem ditti ; 5^ boft, af en Hændehe, dappatosa l^oii. B. udtrykkes ved casus: 1, Nom. en Mand af stor Forstand j staorra jterbmeoltoai; et Bæger af Guld^ goUegærra; af Meisen blev der inieij matkke i Sad* dam; af Forjættelseme blev der intet, loppadasak m mannenge Sad- dam* 2, Geø; J^er af Kirken, girko iSjBd; en Søn af den forrige liwsi^ a«deb papa bardne; Orene afT^æet loa sirøede pam Vejen^ muora oav^ sek bidggijttwum legje gmno mieM; et Hus af den Bøidie, viesso dam aloda|:a og alndddu. S^allaliv: hoad gik der af ham? mi sunji 3addai? hvor ere Møgeme, JLøfieme blevne af? gosaløk giijek, loppadosak man- nam, Saddam; dø af Sult, nælggai

10 Afart

jabmet. 4, factiv: hvmd skal i blive af ham, af ali dette? man» son, mannen bnok dat Saddamen 1 gjore Folk af ham, olmnSen dakkat; af et Bom ai være v han meget, mannan galle oUø die 5y aUat. JBKnunel og Jord er ski af Gud, albme ja ædnm sivned vum læ Ibmelest; jeg modåug Bog af hans JBUumd, su giedtet gi vttosstaivalddim; tomme af sin neste, baiwdnsastes erit Sadd)at; er forfærdiget af Søh, dakkuj vum læ silbaat; Memghedea ud af Kirken, særwegodde kost bodi; ingew af os, i o mist; nedslaaei af Sorger, b tttwum aorraiin; 6, caril; vært Tjenesten,, balwalusastaga tet C. A 1^ erit;i9ro^ var af, bølije tei erit; neit søgte ai faa Grimen af, hær; viggai bagge erit ojftåei ;gaa afVi for mig, vuolge muo audast é

2, rassta, tlet gik af, manai ras

3, harrai, stofrk af Helbred, n diervasvuoda harrai; 3, dafhost«

Sv. A. Præp. 1, lute^ af de Di jabmeki lute, lut, loste; 2, n han steg ned af Fjeldet, varen n luitati; 3, cagge, de leve af S\ jaure eagge si vtesoh. B» Ca abialiv. da han hovde fjernet sit Øjesgnet, ko li vuoidnosist kaitam ; C. Adv. 1, kaskat, Aon Jcmr F sierens HaU af, kaskat duelasti listera Sepetav; han brød Siøi a/,aobbélhto)ikaskal; 2, rasta^ ken er af, sobbe le rasla.

A f sig smlv, adv. iæalas, i

Sv. iceiesi»

A f og til, adv. muttomin.

Sv. 1, ftkti pali; 2, muttMiin.

Afart, s. sierraslai.

Svk særraslai.

Afikaiikc

II

Afbrttse

A f bunte, ▼. 1, cabnet, 2, sed- njel.

Sv. ly eabmet; 2, hoset

Afharke, v. i, loggot; 2, oHit.

Sv. 1, njaUatet; 2, loggot; 3, qaol- mestet.

Afbarkning, s. I, log^m; 2,

ollim*

Sv. 1, njaUatan; 2, loggom; 3, qnolfflestem.

Et afharkei Træ^ g, loggotak.

Afbede, r. 1, aridagassi adnot; 2, andagassi rokkadallat; 3, bagjeli- stes erit rokkadaHat, afbetfe sine Forseelser has en, gieategen niæd*- dsdosaides bagjelistes erit rokkadallat, idnot, bivddet

Sv. andagaa adnot, rokkolet.

A f be de ny s. 1, andagassi adnom, rokkadallaiBy biTddem; 2, bagjelistes nit adnoffl, rokkadallam, biTddem.

Sv. andagas adttom, rokkolem.

Afbenyiiey v. adnet, Bøgeme Iflw ^lod mig at benytte^ har jeg fndnu ikke afbengttei, girjid, maid munji love addi adnet, im iæk vela

Sv. adnet, du lutr selv benyttet %««, éi le ton kirjeb adnom.

Afbenyttelse^ B. adnera, efter UarreU Jf benyttelse skal det sen- h tUbage til mig, litte adnojume Bfiiiqel dat rultad bigjujuwut galgga kQo Ittsa.

A f be stille y v. gielddet*

Afbetaley v. mafset, der afhe* Ves aarligen paa Gjælden, vælge ila jakkasajgai mafaiyuwn.

Sv. makset.

Afbetalings mafsem, Gjældens -betaling, vælge mafsujubme. I St. maksem.

^[bevise, v. dttSien Sajetet, «/*- ^»w BestyUninger, soaimatusaid

duiien 6ajelet, aoaimatrøai doSie- vnoda iajetet.

A f bevisning, s. dnSenSaje- ti&bme.

Afbidsle, v. bagge erit valddet, erit nuoUat

Sr. pagge erit valdet, erit nuoIlet«

Afbigt, s. andagassi adnom, rok- kadallam, han maa^ gjøre affentKg Afbigt, almos andagassi adnom son ferti dakkat

Sv. andagas rokolem.

A f bi Ide, v. gova dakkat, je; har afbildet ham, sa gova dakkftn læm.

Sv. 1, muototet, akta muotoken takka t; 2, kove takket.

Afbildning, s. 1, gowa; 2, gova dakkam.

Sv. kov.

Afblege, v. vilgudattet.

Sv. velkotattet.

Afblegning, s. vilkndattem.

Sv. velkotattem.

Afbleges, v. vilgndet, Farven er afUegety ivdne I» vilgudam.

Sv. velkotet.

Afblegning, s. vilgadæbme.

Sv. velkotem.

Afblomstve, \.(pphøre') heittet ledid oa^omest, dakkamest, Trmeme^ Blomsteme have nu afbl&mstret for iaar, muorak, hærwarasek hæittam dal Iæk dam jakkai ledid oajjomest, dakkamest.

Afblæse, v. eritbossot, eritbos- solet.

Sv. eritpossot.

Afblmsning, s. eritbosdom, erit- bossolæbme.

Sv. eritpossom.

Afbrud, se Afbrydelse,

A f bru se, v. hæittet bariiaidæ- mest, jomaidæmest, Soavvamest, f^in- flen har nu afhruset, dal Irøittam læ bieg Soavvamest.

Afkrydc 12

A f br y de ^ v. 1, eritgtdkkot; 2, doagjot; en afbrudi Gren, Biamst» erit gaikkujuvYum, dogjujuwam oafse, lædde; 3, bptkkit, af bryde Søvnen^ nakkarid botkkit; han formaar ikke at afbryde Lysten, i buvte botkkit halo; denne TUdragehe afbrød de- res venskabeliyeForbrndelse^ dat dap- patusjia botki sin usstebvuoda særve ; afbryde sin Tale^ sine Forretninger, sarnes, fidnoides botkkit; 4, boatkal- det, afbrydes i Læsningen, lokka- mest boatkaldavvut; Punktum af bry- der Meningen^ punktum boatkaldatta oalvel erit; 5, gaskalduttet.

Sv. 1,macestet; 2, macot; 3, tojet, kaskat tojet; 4, .mocot, nio5estet.

Afbrydelse^' s. 1, gaikkom; 2, doagjom; 3, botkkim; 4, boatkaldæb- me;, boatkaldattem; 5, gaskalduttem. Uden Afbrydefse, adv. 1, oppe ti; 2, hæitekættai; læse, arbeide udenAf- brydelse^ oppeti, hæitekættai lokkat, barggat.

Sv. 1, macestem; 2, macom; 3, tojem; 4, moSom, mocestem.

Afbrydes, v, 1, boatkkanet, Bjergene afbrydes af en stor DaI^ varek boatkkanek stuorra lægest; 2, gaskalduvvut, han blev afbrudt, daddai gaskalduwum; for ikke at afbrydes, arnas gaskalduwut.

Afbrydelse, s. i, boatkkanæb- me ; 2, gaskaldubme.

Ei afbrudt Stykke^ s. gap- palak.

Sv. mutkotes.

Afbrwk^ s. 1, vahag, lide Af- bræk i Handelen, vahag gillat gav- paiæbmasis; 2, hetlitus.

Sv. massem.

Afbrække, v. se afbryde.

Afbrænde, v. boalddet, lad as afbrænde det! boalddo nioi dam!

Sv. poldet.

Afdrag

Afbrænding^ g. boalddent

Sv. poldem.

Afb rænde, aflnrændes, v. bu let, Huset er aldeles €tf brann viesso duSlen buli.

Sv. puolet

Afbrwnding, s. buoUem.

Sv. puolem.

A f bud, s. gielddem sadne, Jior sendt mig Afbud, son læ gjam munji gielddrøisane.

Sv. piettom; de gave hamA^ piettou so vast.

Afbøde, v. 1, gjøre Bod^ Straf fory rangaStuwut, rangaSl gillat, han tiar afbødet sin Forsee mæddadusas rangaStusa gillam læ| se af vende.

Sv. 1, pakkatuet.

A f dage, se under komme og d

A f dages, v. 1. bæive gu Sasska, i Afdagningen, guovso skadedin; det af dages allerede, skame læ jo bæive guofso.

Sv. quoknot, det afdages alle juo le quolmotemen.

Afdagning, s. l,ækkedes gu 2, Sedda; 3, gærmos.

Sv. 1, ekkedes quolmo; 2, el des quokso.

^ A f de le, juokket; jeg vilde det afdelt i flere Rum, datu^ini kujuwum moadde ladnji; juog afdele et Skrift i Kapitler, juogadet kapittalen.

Sv. juoket.

A f de Ung, s. A. 1, juokko CitumO ladnja; 3, sasag; 4, c B, Af delen, juokkera; juogada?

Sv. A. 1, juoko; 2, lanja, /%Vi I hvilken vare tre Afdelinger^ k j man sinne lejin kolma lanjalu

Afdrag, s. ijQAfbetalinffJ oi han betalte ikke alGjwUen, iAé

Atårmg

13 Affolke

n^ iil Jf drag paa sin Gjældy i

•iha Tslges- mafsain, du33e muttom r.^iid velgrø roavso ala ; QFormind- iW«) 2, accedæbme; 3, gæppe- ifi/me.

Sv. uccetem.

Jf drage, v. 1, eritgæsset, a/- hi^ en /ra e< l^orfttcn4, littost \Alom eritgæsset; af drages fra sin }HntIige Bestemmelse, dnot ulmestes r ^/essHJnrnit; (formindske) 2, uc- rVC: 3, g«ppedet, Avaif Aon havde udiayetiJFarskudblev afdragetihans i^, maid auddabnafson oa^om læi,

r^alkastes uccedayai, gæppeduvui ; f*irage Buder,) 4, njuowat; (af- ujpe Sko, Ktæder,) 4, naoUat. ^\. 1, eritkesct; (formindske') 2,

Vt: Sfkeppetel; 4, Yanotet; (of- ttyHudenO 5, nJQOvet; 6, njasket; *'Ln^ Skoj JRlæder) 7, nuollet -ifdragelae, s. 1, eritgæssam; ' cedæbme ; 3, gæppedæbme ; 4,

•nim; 5, nuoUam. ^t. K eritkesem; 2, ucetem; 3,

"tem; 4, vanotem; 5, njuovem;

1,4 «'lem; 7, nnolem. Jfdø, T. jabmel, hendes afdøde i<^« sa jafamam boadnja, vt^ sum

fifdøde fra Synden, Hii, gudek

jaiHasm læp suddost.

f >ibfiiel; mije, kutteh lepe jab-

'lit saddost. l;'dod, s. 1, jabme, den Afdø^ f^fierladenskaber, jabme baccam

k : 2, rokke. Jeg fik ingen Søvn ^^Msi mm mf døde JKone^ im ' nd oa^om akkam rokke boft.

'abmek. ^Taidj s- 1, mi gaScam læ; 2, a^; 3, jorralæbme; jorralus,

»^«re Affiald, staorra jorra-

-. jurralus.

f < ka^Sem ; 2, jorreni ; jorrelem. • ^f^ldty T. i, gae£at, den affaidne

Frugt^ gaSSam §addok, 2, jorralet, de affaidne Folk^ jorralam olbmtds; affalde fra Troen, oskosl jonralet.

Sv. 1, kaSSet; kaScet jakkosi; 2, jorret; jorrelet.

Af f ar v et, adj. girjai.

Sv. kirjak.

Af fatte, v. gallet.

Sv. gallet.

Affattelsey s. Zallem.

Sv. Sallem.

Affeje, v. 1, suop alas tet, erit- suopalastet; 2, Siggot (skjænde).

Sv. eritvæjatet.

Af f eining^ 8. 1, suopalastem ; 2, Siggom.

Sv. væjatem.

Affinde sig med, v. soappat, affinde sig med nogen^ soappat olb- main.

Sv. sopatet.

Affindelse^ 8. isoappam.

Sv. sopatem.

■Afflaa, v. njuowat erit, den afflaaedeUud^ eritnjuvujuwam nakke; se afflække.

Sv. l,.njuovet; 2, njasket.

Afflaaen, Afflaaning, s. erit- njuowam.

Sv. 1, njuovem; 2, njaskem.

A ff I ække^ v. 1 , erit loggot, afflække Næver, bæsse eritloggol; 2, laigadet; 3, njallat; njalatet, et affUekket Træ, njallam muorra; 4, njålddet; 5, soppa t, afflække Httden fra Marveben.

Sv. 1, logget, pesseb logget; 2, njallatet.

Afflækning, s. 1, loggom; 2, laigadæbme; 3, njallam; njalatæbme; 4, njalddem; 5, soppam.

Sv. 1, loggem; 2, njallatem.

Affolke, v. olbmutattet, Krige og Pest ha»' affolket Landet, soadek ja rottodavd olbmutattam læk ædnam.

Affoilies

14

Afgiftspligtig

Jlffolkes, Mte affblkei^ ▼• olb- mutuwut, Landet er blevei affUkttf

ædmnn læ olbinutuTvvii.

Aff ordre- v. 1, gaibedet, jeg er blevet affardrei Nøglemey must gai- beduwum læk Zoavddagak; 2, ravkkat.

Sv. i, kaipet; 2, rauket.

Affordringj & 1, gaibedæbme; 2, ravkkam.

Sv. kaipem; 3, raukera..

Affyre, v. 1, ba62el, C'%^); 2, bavkotet, C'^**^^) ^'Hw^ Kano- ner, hakaid bavkotel.

Sv. vuo5et, skyde.

Affyring, s* 1, badSem; 2, bavkotæbme.

Sv. vuoCem.

Affældig, adj. 1^ nuobmer, et affældigt Menneske, nnobméres ol- mu9; 2, hægjo; 3, labme; 4, appe- tæbme.

Sv. 1, hæjo; 2, hæso; 3, SepSes; 4, famotebme. ,

Affældigen, adv, l,naobmeret; 2, hægjot; 3, labmet; 4, appe- tæbmet.

Affældighedy s. 1, nuobmer- vuot; 2, hægjovuot; 3, labmevuot; 4, appetesvuot.

Sv. 1, hæjovuot; 2, hæsovuot; 3, SepSesvuot; 4, apetesvuoU

Affærdige, v. 1, gærgatet; 2, vuolgatet, affærdige et Sendebud, airas vuolgatet.

Sv. 1, rajat; 2, saddet.

Affærdigelse, s. 1, gærga* tæbme; 2, vuolgatæbme. Sv. \y rajam; 2, saddem»

Affødning, $. sakko, «iiMnfeM 6rø^ og Kvægets Affødnmg^ sd- nam Saddo ja Siveti aakko.

Sv. gueddo.

Afførey.y. 1, eritdoalwot; 2, nuoUal, af o^^irre «£7 Kimder, Synd,

bivtestdes, suddos moUat J^øreaå MBdler, luUalkas, luSSam daJkasak.

Sv. 1, erittolvot; 2,Baollet, agm ^g Kkedeme, karvoit Jiuollet.

Aff dreise, s. 1, eritdoalwom; 2, nuoUam.

Sv. I5 erittolvom; 2, nuoUem.

Afføringy a. hiSSam.

Afgaa, v. 1, vuolgget, Bnd^ a «tubtu tiUe afgaaet, airas, sadne læk vela vuolggam; 2, mannat, aira i læk vela matinam; han er afgaae nden PeHston, mannam læ fidnoste pensiontaga; «ler skal intet afgm han^ i hans Løn, Rettighede i mik koge galga mannat, vuolgget su bal kastes, vuoiggadvuodastes ; han t afgaaet (ved Dødenj) vaolggafl mannam læ Cdomjabme aibmoi);iiø Afgangne, 1, vuolggam; 2, jabmaJ

Sv. 1, vuolget; 2, mannet, nai afgadr du? koas leh todn manoij men?

A f gang, s. 1, manno, Afgan§ og Tilgangs-Lister, manno ja boaj tem lokkogirjek; 2, gæppanæbd Afgang og Tilgang^ gæppanæbme lassanæbme; 3,'vuolggem; 4, maj nam, ved hansj Postens Afgang, i posta vuolgededin, manadedin.

Sv. 1, vuolgem; 2, mannem. 1

A f gift, 1, værro, soare s^ Af gifter, stuorra væroid gæsset; I dakkamuS; 3, mafsamu3; 4, diwa^

Sv. 1, væro; 2, takkalvas, erlm^ ^Sifl* takkalvaseb takket.

Af gifts f r i, adj. l,værota^; værotæbme; 3, vwre afgiftsfri^ i værovuold, 4, blive afg^tsfri^hæs værost.

Afgiftsfrihedy s. værotesvi Landet har Afgiftsfrihed, ædnara værotesvuotta læ.

^fgifl^piigliSf adj. 1, veen vulu2; 2, værrogædnegas.

Afgiftspligtighed 15

Afgvøde

t)YQialvaolte; 2,TerrogaNlnegasviiotta. Afgive^ y. 1, tddet, det, som. hrden afgiuer, aårmkker ikke tit mi ttale Skatåeme, maid «dnanr adda, dat ole væroid mafset; of gitte Folk '/ FeuurbeUej olbnmid addet balg- Bbarggoi; 2, afgive Beiænkmug,

irddagide^, arrvalusaidejf cælkket,

allet.

Sv. vaddet

Afgivehey s. addeiii« Sv. vaddMi.

A f gjær de ^ v, 1, aiddct; 2,

irddot.

Sv. 1, gardot; 2, gærdestel. Afgjmrdning, s. 1, aiddom; 2, irddoiB.

Sv. 1, gardom; 1^ gærdestem. ^fm^e^ v. 1/ sælgatet; 2, ^git, ifen Sag har kan alterede nge siden a/gfortj dam aSie son aifgai 1» sælgatain, cilggim; 3, fvalel, w Amf e o/jj/i»*! imelfem oSy nralam Isp gaskanæmek ; 4, dubmit; c afggørendcj duobmaren sardnol; ytere afgjort^ doattaluvwt, Am er "gei of gjort of sine Jkkjendiere, tsn doattalayvmn læ Oappasines; %«ri,6ieigas; 7, dovddttjawum; ' ^ ^ ^59<0^ Sandhedy dat le igasy dovddnjtrmim duotYuotta. 5v. 1, oUet; oUetet; 2, loptct. ^fgjørelsoy $. 1, sælgalæbme; aiggioi*

>▼. i, ollen; olletcni; 2, loptem. ^fsjøres, T* sælggat, <fe» Sag jørts ikke førend mnte Aar, i

aide aariga auddal go nubbe

kal.

^v. oUanet, den Sag er afjgori, ai§e le oUanasi. ^fgjøreise, s. setggam. ^^' ollanam. %landøj g. i, 2novgaa» i&r-

Ughedeee Af glands , hørvasfnotfa Suovgaa; 2» baittem. Su. kikem, hærlogvuoten kikem.

Afgnavej r. 1, eritgerrh; 2, erit gakkat; 3, borrat; Græsset er afgnaoet, rasse borrujuwum læ; 4, skuppit

Sv. 1, eritkarvat; 2, erit cæpet; 3, porret; 4, soppet, a/gnave ei Ben^ takteb soppet.

Afgnavning, Atgnaven^ S» 1, gerrim; 2, gakkam; 3, borram; 4, skuppim.

Sv. ij karvam; 2, cæpem; 3, por- rem; 4, soppem.

Afgnide, v. 1, eritrawit; 2, eritskædniL

Sv. ly eritruwety prnvet; 2| eril- kocoL

A f gnide ny Afgnidnmg, s. Ijr eritrawim; 2, eritskædnkn.

Sv. ij eritruwem; 2, eritkoconk

Afgrund^ s. Siegr^las, Jorden aabnede sine Af grunde, ædnam ra- vasti Siegnalasaid ; 2, 2iegi|alvuolla ; 3y bodnetesvuotta ; 4, vuodotesvnotta.

Sv. ly jærto, en gruelig Af grunde vuoudnajes jærto ; 2, vaule; 3,iorde; 4y haute; 5, 6iegi|alisvuotta.

Afgrændse, v. 1, rajaid bigjal, afgromdse en Mark, ædnanii rajaid bigjat; 2, mærredet

Sv. 1, rajab piejel; 2, meretet.

Afgrændsning, g. 1, rajtid bigjam; rajai bigjujubme; 2, mærre- dæbme.

Sv. 1, rajab piejem; 2^ meretcoi.

AfgræssOy v. gaoiM, lade Kvæ- gel afgrwsse en Eng, omid luoHlet resid ^te aM gnoitok

Sv. quotot..

Afgræsning, g. gnottom.

Sv. quotom.

Afgrødcy a« iaddo, åen Sæd

Affoilies

14

Afgifispli^tig

Jlffolkes, Mte affblkei^ ▼. olb- nmliiTViity Landet er blevei affUktt,

ædaam læ olbmutuTvvii.

Aff ordre- v. 1, gaibedet, jeg er blevet affbrdrei Nøgleme^ musl gai- beduYvum læk 2oavddagak; 2, ravkkat.

Sv. 1, kaipet; 2, rauket.

Affordringj & 1, gaibedæbme; 2, ravkkam.

Sv. kaipem; 3, raukem..

2, bavkotet, ChuMe') affyre Kanth ner, bakaid bavkotet.

Sv. vuo6et, skgde.

A f fyring y s. 1, ba22em; 2, bavkotæbme.

Sv. vuoSem.

Affældig, adj. 1, naobmer, ei affwldigt Menneske, naobméres ol- muS; 2, hægjo; 3, labme; 4, appe- tæbme.

Sv. 1, bøjo; 2, hæso; 3, SepSes; 4, famotebme. ,

Affældigen, adv, 1, nnobmeret; 2, hægjoi; 3, labmet; 4, appe- læbmet.

Affældighed, s. 1, nuobmer- vuot; 2, hægjovuot; 3, labmevaoi; 4, appetesvuot.

Sv. 1) hæjovaot; 2, bæsovuot; 3, SepSesvuot; 4, apetesvuot.

Affærdige^ v. 1, gærgatet; 2, vuolgatei, affærdige et Sendebud, airas vuolgatet.

Sv. 1, rajat; 2, saddet.

Affærdigelse, s. 1, gsrga- tæbme; 2, vuolgatæbme. Sv. 1, rajam; 2, saddem.

Affødning, $. sakko, «iiwtfeM Grøile og Kwegets Affødnmg^ sd- nam §addo ja Sive ti aakko.

Sv. gueddo.

Afføre, v. 1, eritdoalwot; 2, nvoUati at afføre sig Xlmder, Sgnd,

bivtestdes, suddos moUat Afført MBdkrf luidalkas, lu22am daikas

Sv. 1, erittolvot; 2,BiioUet, a^ sig Kbedeme, karvoit jtuoUet.

Afforelse, s. 1, eritdoalv^ 2, nuoUam.

Sv. I5 erittolvom; 2, naollem.

Afføringy a. hiSSain.

Afgaa^ v. 1, vuolgget. Budt endnu Hdte afgaaei, airas, sad læk vela vuolggam; 2, mannat, 1 i læk vela matinam; han er afg nden Pensian^ mannam læ fidm pensiontaga; der skal inåei <ig ham i hans Løn, Rettighede i i koge galga mannat, vnolgget sn kastes, vuoiggadvuodastes ; Aon afgaaet (ved Mtøden^) vuolg mannam læ Cdom,jabnie aibmoi): Afgangne, 1, vuolggam; 2, jab]

Sv. 1, vuolget; 2, mannet, afgadr du? koas leh toda ms^ men?

A f gang, s. 1, manno, A f gi og TUgangs-JUster, manno ja J tem lokkogiijek; 2, gæppand Afgang og Tilgangy gæppanæbi lassanæbme; 3,'vuolggem; 4, nam, ved hansy Postens Afgang posta vuolgededin, manadedin.

Sv, 1, vuolgem; 2, mannem.

A f gift, 1, værro, svare Afgiftér, stuorra væroid gæssi dakkamuS; 3, mafisamui; 4, dn

Sv. 1, væro; 2, takkalvas, et\ Afgift, takkalvaseb takkel*

Afgiftsfri, adj. 1,'Værot værotæbme; 3, vofre afgifts^ værovuold, 4, blive of giftsfr^ værost

Afgiftsfrihedy s. væro løandet har Afgiftsfriked, ae værotesvuotta læ.

^fgif^^pi^a^igy »dj. i,

vuhd; 2, værrogædnegts.

Afgiftspligiighed

15

Atgwmie

OTvhiMotte; 2,¥em>g8nlnega6viiotta. /tfgive, T. 1, sddet, dety sont f orden af giver, sirmkker ikke Ut ai ^eUde SkaUeme, mmd «dnamr adda, dat ole væroid mafset; afgiveFolk il FtintMdej olbmiiid addet balg* ^barggoi; 2, ofgi^ Betænkwdng, Urddagides , arwalusaidejf cælkket, allet.

S?. vaddet

Afgivelse^ 8. addem. St. vaddem.

A f gjær de ^ v, 1, aiddet; 2, irddot.

Sv. i, gardoi; 2, gærdestei. Afgjmrdniuff, si 1, aiddom; 2, arddoffl.

Sv. 1, gardom; 1^ gærdestem. AfaJ^røy T. i,* sælgatet; 2, Bggit, den Sag har kan alterede ^e siden of gjort, dam aSSe son ) aiggai læ sælgatam, cilggim; 3, malet, vi kave af gjort imeUem os, malam lep gaskanæmek ; 4, dubmit ; ^c ofgjørende^ dnobmaren sardnol; ^ ytere afgjort^ doattaluwnt, km er ^el of gjort af sine Bekjendiere, ^^ doattalavYiim læ oappasines; t^/ffl«rl,aelgas; 7, doTddujavyum; ei fr en af^ort Sandhed, dat le <^i^» doyddajmnmiii duotYuotta. Sv. 1, aUet; oUetet; 2, loptet. Afgjørelsoy s. 1, sælgatæbme;

Sv. 1, oUem; olleleiii; 2, loptem.

^fsj^res, r. sælggat, den Sag

fsjøres UAe fwrend meste Aar, \

Bt asge si&iga aaddal go nubbe

Sv. ollanet, den Sag er rt aiie le ollanan. ^fgj^relsoy s. setggam. Sv. ottanam. Afglundsy s. 1, Suovgas, i&r-

Ughedeee Af glands , hørvasfnotfa Snovgas; 2» baittem. Su. kikem, hæriogvuoten kikem.

A f gnav ey r. f, eritgerrit; 2, erit gakkat; 3, borrat; Græsset er af gnavet, rasse borrujuwam læ; 4, skuppit.

Sv. 1, erit karvat; 2, erit cæpet;

3, porret; 4, soppet, afgnave et Beny takteb soppet.

Afgnavningy Af gnaven, s. 1, gerrim; 2, gakkam; 3, borram; 4, skuppim.

Sv. 1, karvam; 2, cæpem; 3, por* rem; 4, soppem.

A f gni de, v. 1. eritrawit; 2, eritskædniL

Sv. 1, eritrawety prnvet; 2| erit~ kocoL

Afgnideny Af gnidning, s. 1^ eritruwim; 2, eritskædnkn^

Sv. \y eritruwem; 2, eritkoconk

Afgrund, s. Siegr^las, Jorden €Uibnede sine Af grunde, ædnam ra- vasti Siegf]alasaid ; 2^ Ziegi|alvuoliia ; 3» bodnetesvuotta ; 4, vuodotesvnotta.

Sv» 1, jærtOy en gruelig Afgrundy vuoudnajes jærto; 2,vaule; 3,iorde;

4, haute; 5, 2iegi|alisvuotta.

Afgrændse, v. 1, raj»d bigat, afgrændse en Mark, ædnami rajaid bigjat; 2, m»rredet

Sv. 1, r aj ab pie|et; 2, meretet.

Afgrændsning, g, 1, rajaid bigjam; rajai big}Hjubme; % mærre- dæbme.

Sv. 1, rajab piejem; 2^ meretcm.

AfgræssOy t. girøtto^, ladeKvæ- get afgræsse en Eng, omid luoHtet rasid fette ald gnottok

Sv. quotot..

Afgræsning, s. guottom.

Sv. quotom.

Afgrøde^ a. iaddo, åen Sted

Afgrøde

16

Afholde

af giver htns en ringe afgrøde, dak gilwagak addik duSSe uccan Saddo.

Sy. §addo; 2, akke, om Græs,

A f gud, s. 1, æppeibmel, JHerf- niÅgemes Afguder af Træ og Sien^ bakkeni muonra-ja gædggeæppeib- melak.

Sv. 1, poitojubmel; 2, jeresjabmel.

Afguderi, s. 1, æppeibmelbalv- valæbme; 2, æppeibmelbalvyalus,,6e- drive .<^tMfert,æppeibmelbalwalæme, balvvalusa dakkat.

Sv. poitojobmelen teudnahem; poi- tojubmel^n teudnomeb takket

Afgudisky adj. 1, æppeibmelaS;

2, æppeibmelballoIaS.

Sv. poito-, jeresjubmelit adneje.

Afgudiskj adv. 1, æppeibme- lajjat; 2, æppeibmelballolai^at.

Afgudiskhedf 8. 1, æppeibme- laSvuot; 2, æppeibmelvnot; 3, æp- peibmelbailolaSvuot.

Sv. poito-jeresjubmelit adnem.

Afgudsbillede, s. æppeibmel- gowa.

Sv. poito-jeresjubmelen kov.

Afgudsdgrkelse, s. 1, æppeib- melid gudnjettem; 2, æppeibmelid rokkadallam.

Sv. i, poito-jeresjubmelen aidestem; rokkolem.

Afgudsdyrker^ s. 1, æppeib- melid adne; 2, æppeibmelidgudnjette;

3, æppeibmelidrokkadalle.

Sv. 1, poito-jeresjubmelen adneje; 2, - aidesteje; 3, - rokkolia.

Afgudsoffer, s. æppeibmel- værro.

Sv« poito-jeresjubmelen væro.

Afgudsijenestey s. l,æppeib- mel balwo; 2, - baiwælæbme; 3, - balwalus.

Afgudsiempel, s. æppeibmel- temppal.

Sv. poito-jeresjubmelen tempel.

Afhandle, v. 1, anrvalet, Sagvil blive afhandlet imeUem A dat aS§e sadda arwalnwut, arwal mai sin gaski; 2, samodet.

Afhandlen, s. i, arwalæb 2, sardnodæbme.

Afhandling, s. 1, arwalan

2, sardnomnS. Sv. kirje.

Afhenie, v. viejjal, Breve afhentet, girje læ visfujuvrom.

Sv. væ^et.

Afhenielse, Afhemlmmg^ viejjam.

Sv. \æ^em.

Afhentes, v. viejalallat. . Afhentelsoj s. viejatallam.

Afhjælpe^ v. 1, wkketel^ hjælpe en Mangel, Fmrtegen vækketet vajegvuodast, voorradl erit; 2, gagjalel.

Sv. 1, vækketet; 2, kajot. i

Afhjælpelig^ adj. vækkel^

Sv. 1, væketalte; 2, kajotaltc

A f hol dy s. I9 anekæltai Afhold fra stærke Drikke, \ jukkamuSaid anekættaivuot ; 2 , tim, gattimvuot.

Sv. kattem.

Afholde, v. 1, doaOat, af en Forsanding^ Soagganænic dci afholde sig fra doallat - 2, ad

3, gattit jeSas erit; 4, caggfaf siaar ikke til mig at forh^ød^ afholde ham derfra^ i son la^k gielddemest daihe caggamesi 5, maSadet; 6, ofhMe sig, n\ selv har han ikke afholdi siffl jeg afholdt ham fra at stjtei^^ ma33am, mutto mon ma3adim sd ladæmest.

Sv. 1, cagget, han af holden fra at komme ind, cagga mo qemest; 2, kattet, afhalHl fra Sgndf kattet e^eba suildr><

Afliolde

17

Afhøste

iettol kam iader sig ikke of holde 4 åt gaa indf i sodn piettostafcte i;f|eraest; 5, maSia^ de af holde sig ir fra ai Uescj æh maiSam lokke-

Jfkoldemj s. ij doaUam; 2,ad-

m: 3, gattim; 4, caggim, 5, ma^

lii^bme; 6, rnaSam.

.M. i, caggem; 2, kattem; 3,piet-

t\ 4. masiflmi.

Jf holden y adj. i, mærralaS; 2,

\\hhr, ham fører et meget afhol'>

H LiOf Jmi mærralaS, muddagis

£10 son ælla; 3, anekættai; 4,

^T. i, maddak; 2, njnotetakes; 3,

tor, kalteje.

//A øld ent, adv. 1, mæirala^at ;

r.uddaget.

^ i, muddakit; 2, njuotetemlaka. ifholdeuhedj s. 1, mærralaS- '•; 2. mnddagruot; 3, anekætlai-

• ; 4, galtuBYiiot.

'^ 1. muddakmot; 2, njnoteta-

^•**'t 3^ katlein.

//Ao/dl, adj. 1, eccajmrram ; 2,

'^ n adniijiiTViiin.

ifkugge^ V. 1, eritSaoppat; 2,

c«^kit; 3, eritcnoUat; af hugge

trs Creme: 4, garssal; 5, njasskal,

>TrtLå garssal, njasskal; 6, nallai,

?^-)

• 1, eritcvoppet; 2, jaggeldet; I '^t ; 4, orgeslel, ^f hugge Kvister, - •>rsestel; 4^ saampet, af hugge '^i sdpeb snampel.

^f^uggenj ^kugnmg^ b. i, ^im; 2, eÉSskim; 3, diioUam; 4,

is; 5, njasakam; 6, nallam. ^ U caoppem; 2, jaggeldem; 3, 7-: 4, orgesiem; 5. snampem. ''jjet, a#a» er a f hugget, saa-

Gtvw, garsatak. ^'&y//e, v. 1, gofSaa erit yald-

^kfOe erne slette Smder^ gofZas

guoimes bahha davides ald eritvald- det; 2, gofSatuttet.

Af hyllen, Afhglling^ s. 1, gof- Sastufttem.

Af hylles, v. 1, gofSastUYrat; 2, gofSaskættai, Siegakættai iaddat.

Af hylling, s, goCSastubme.

A f hæ Ide, v. eritlæikkot.

Sv. eritlæikot.

Afhælding, s. eritlæikkom.

Sv. eritlæikom.

A f hæ n de, v. vuovddet; afhæn- de et Crods til en, ©los gæsagen vuovddet; 2, giedastes, haldostes erit bigjat, luoittet.

Sv. 1, vuobdel; 2, tiioket.

Afhændelse, s. 1, viiovddem; 2, giedastes, haldostes eritbigjam, eritluoittem.

Sv. 1, vuobdem; 2, tuokem.

Afhændelig, adj, Vuovdetatte.

Afhænge, v. onrot, 1, detafhæn- ger af Skjæbnen^ dat dillest orromen læ ; 2, det afhienger af en selv^ jeSas haldost dat læ.

Sv. orrot.

Afhængen, s. orrom.

Sv. orrom, '

Afhængig, adj. 1. vului, han er afhwngig af Farældrcnes Fillie, van- hemidea dato viilu3 læ; 2, valde- tæbme.

Afhængigen, adv. 1. vulufjat; 2, valdetæbmet.

Afhængighed, s, i,vuludvuot; 2^ vaMetesvuot.

Afhøre, v. jæratet, afhøre Fidner, dnodajtegjin jæratet.

Sv. kaZatet.

Afhøren, Afhøring, s. 1, jæratæbme; 2, jæratus.

Sv. kaiatem.

Afhøste, v. lagjit, gærggat lagji- mest, han har endnu ikke afhøstef,

2

Afhø^té

i læk véla lagjim, i læk vela gærg- gam lagjimest.

Afkald^ s. arbbeoases luoittem, j^Vre Afkald paa Arv^ arbbeoases

luoitlet

A f kalde ^ v. eritgo66ot, af kalde en fra sine Fatnreimnger y 'fidnostes olbmu eritgoScot.

Afkappe, nallat.

A f kaste- v. 1, eritbalkestet; 2, erit suppil, af kaste Aagel^ gæssa bag- jelistes balkestet, suppit; 3, eritbigjat.

^Sv. eritpalkestet.

Afkasteny s. i, eritbalkestæbme; 2, eritsuppim; 3, erilbigjam.

Sv. eri^)alkestem.

Afkjøbe, y.OfkSSXet^ han a f kjøbte

ham aUe Varene , buok galvoides son osti sust.

Sv. ostet.

Afkjøben^ Afkjøbning, s. oas-

stem. ^

Sv. ostem. Afkjøle, v. 1, Coaskodet; 2,jal-

dodet.

Sv. 1, eoskotet; 2, korsotet, af- kjøle Fandeif cace korsotet.

Afkjølen, Afkjølning^ s. 1, Soa- skodæbmc; 2, jaldodæbme.

Sv. ioskotem; 2, korsotem.

Afkjølesj v. 1, Soasskot; Lege- mett Maden afkjøles, rama§, males Soassko ; Vreden blevafkjølet, moarre Soaskoi; Veiret afkjøledes noget^ dalkke doasskoli.

Sv: i, doskot; 2, korsol.

Afkjølning, s. Soasskom, Soas- skolæbme.

Sv. 1', Soskom; 2, korsom.

Afklare, v. 2ilggit.

Afklarere, v. 1, mafeet; 2, gær- gatel.

Af klarering, s. 1, mafsem; 2, gergatebme.

Afkltppe, v* I9 bæsskety bøske-

i8 Afkog

det^ han gaar nn med afklip Uaar, son adna dal bæskeduvif vuovtaid; 2, vagjat.

Sv. pesket,pesketel. afklippeSkji gety skaaSaid pesketet.

Afklipning^s, i^bissskem, skedæbme ; 2, vagjam.

Sv, peskem, pesketem.

Et af'klipetStgkkejS.\ii]t

vajatas.

Afklæde^ v. nuollat, afU Bømeney manaid nuoUat; afkl sig Kjortelen^ gavtes nnoUat; nu tel; de afklædede ham nøgen nuolategje su alasen.

Sv. nuollet, karvoit nuollet^ Afklæden, Afklædningy s. lam; nuolatæbme.

Sv. nuollem.

Afklæde s ig ^ afklædes, v. ladet; Ban hovde lagt sig afl t Sengen^ jeg varpaaklmdty so\ nuoladam gavni vuollai, mcHi 0 legjim.

Sv. nuoletet.

Afklædning^ s. nuoladæbi

Sv. nuoletem.

Afknappey v. 1, uccede gøppedet, af knappe naget pisa nen, uccedet, gøppedet maidege kast, balka ala.

Sv. 1, ucetet; li, keppetet.

Afknapning, s. i, ucccda 2, gæppedæbme.

Sv. ucetem; 2, keppeiem.

Afknappess v. 1, uccol; net; 2, gæppanet.

Sv. 1, ucanét; 2,.keppanet.

Afknapning, s. l,Qccoir canæbme; 2, gæppanisbme.

Sv. i, ucanem; 2, keppane

Afkog y 8. vaSSus, el .Mf krydrede Urter, vuSios dalk taain; vtio99am.

Sv. vuoiSemas,.

Afkoge

19.

AfladslireT

Afkøge, v. YUOsSaL Sv. TaosSet.

Afkom^ s. 1, hædelm, en hellig fkttm kunde jåAaan ikke bringe til m/m, basse hædelm Adam i mat- G mtilbmai boile t; han e/terlod en Jri^ ^/k&m, stuorra hædelm son i-li: 2, sakko ; 3, bæssos^ om Men- étr og Fmgle.

Sv. 1, sakkOy sakkns, Menneskets 'W, abnaden sakkus; 2, queddo. Jfkøriey Y. 1, oanedet, afkorte Tak, ei Besøg^ sarne, gfallidæme i>*det ; 2, gæppedet, af kortes noget i» £«it, balkastes gæppeduwnt. >v 1, oaelet; 2, vanotet* éfkerien^ ^fkortning, 1, ^aebme; 2, gæppedæbme, /lau/rit

Låm nden nogen Afkertning, ka5 oafoa gæppedkættai. (^. 1. oanetem; 2, vanotem. 4fkQrieM,y. 1, oadaot; oadnanet; e^ppanet. 'V onot; onanet.

Ifkortningy s. 1, oadnom; oad- isbne; 2, gæppanæbne, Aon fik

lAm måen nogen Afkortningy a^ fjajoi ^:æppankæUai. '« onoia; <maiieni. ^ f kr eg, s. loaYkko, /ejr besaa rofjene i f^estertanen , Dædno- 3 loavkotd gvSadim. • slaggo.

^/krgsie, v. erit&irvYit. v eriltcpSel.

ifkrmfte, v. 1, TuoimetuUet; 2, tixHH; 3, famotttUet; 4, nuoladet, r<é«ai, jiUerdamy Brsendevin of' f 'fr Mkmned^er, davd, boares- : å. Tidoe nnolad otbnraid ; 5^ naf- it*i*t, ^ijgfilønimeit afkrcefter ham^

cemoCIa nafcatutta su; 6, vægjo-

i, iSmolnllet, Sygdem^ denaf- r tar Mrmneskeiy pnosjelvas, die

tat famotatia abnaSeb; 2, kisudatet; 3, silotct.

Afkræften, Afkræftning^ s. 1, vuoimetuttem; 2, apetuttem; 3, fainotuttein;4, nafcatuttem; 5,yægjo- tuttem; 6, nuoladæbme.

Sv. i, famotuttem; 2, kiæudatem; 3, silotem.

Afkræftes^ v. 1, vuoimetuwut; 2, apetuwut; 3, famotuwat; 4, naf- castuwut; 5, vægjotuwut.

Sv. 1, famotovet, / se jeg endnu ikke er afkræftet of -Alder dem, tije vjioidnebet ib le anje vuoresvuotest famotuvvum; 2, kiæudet; 3^ sillot.

Afkræftelse, Afkrwftning, s. i, vuoimetubme; 2, apetid)inef; do af Afkræftelse, vuoknetubmai, ape- tubmai jabmet; 3»famotubine; A^jmi^ castubme; 5, vægjotubme.

Sv. 1, famotovem; 2, kiæudem; 3, sillom.

A f kr æve, v. 1, gaibedel; 2, ravkkat.

Sv. rauket.

A f lad, s. 1, suddoid andagasl^i ad- dem ; hanfikAflad, suddoidoides auda- gassi oajoi, suddoides andagassi ad- diijume oa^oi; 2, se Afladelse,

Sv. suddoit andagas vaddem.

A f la de y A. 1, hæittet, aflade Sgnd og onde flatter, hæittet suddo ja babha david; hæitadet; 2, laitat; B. Aflade fra, hæittet, hæitlalel, Vi tit7/e ikke aflade fra hinanden, æm moi aigo hæittalet gaskastæme; 2, nokkat

Sv. A. heitet; B.l, heitet; 2, laitat.

Afladelse, s. A. l,|hæitlem; 2, laittem; B. hæittem. Bede uden Af- ladelse, hæitekættai rokkadallat.

Sv. A. heitem; B. i, heitem; 2, laitem ; laitoteke rokkolet.

Afladsbrevy s. andågassiaddem-

2»

Afladsbandcl

^flmdshandelf 8. afidagassiad* dem - gaypa§æbiiie.

Jlfladskrwmmer, s. andagas- siaddem - vnovdde, •• gavpaiægje. . jåfladspenge, s. andagassiad- dujume i- rut.

A f lang y adj. 1, gokkalagaS; 2, gukkajorbolaS.

Sv. 1, kokeslakaS; 2, kukesjorbok; 3, skulojok; 4, svainges/ avaingok.

A f langt y adv. i, giikkisIagaSet; 2y giikkajorbola^Jat.

Sv. ly kukeslaka ; 2, kukesjorboket ; Sy skulujol.

Aflede, v. 1, eritdoalwot, a/fe<fc f^iiitii /ra en Eng^ Sace gedde ald eritdoalwot; 2, eritgolgatet.

Sv. 1, erittolvot; 2, eritvirdelet.

Afleder, s. erildoalwo, Lynaf- ledcTy aldagasaid eritdoalwo. Sv. ^, eriltolwoje.

Afledne^ ad> A. 1, mannam, i det afledne Aar^ mannam jage; 2, vassam. B. s, den Afledncy 1, jab- mam; 2, rokke.

Sv, A, 1, mannem; 2, vasem. B.

1, jabmem; 2, rauke.

Afledning^ s. 1, eritdoalwom, Våndets Afledning, Sace eritdolv- vujubme; 2, eritgolgatæbme.

Sv, i, erittolvom; 2, eritvirdetera.

Afhvere^ v. 1, gittiaddet, addet^ a/leverede du Brevet? addikgo gilje?

2, guoddet. Sv, 1, vaddet; 2, quodet. Afleverelse, Afleveting, a. 1,

gilti addein; 2, gitti guoddem. Sv, i9kætivaddem;2,kætiquodem.

Afliggende, adj. 1, sierra; 2, ærranessi orro, afliggende Egne, ærraneisai orro guovlok; 3, mokke.

Sv. 1, særra; 2, mokke.

Afliggende, adv. l,slerranessi; 2, ærranessi.

20 Atlmgge

Afliggenhed, s. 1, aierran orrom; 2, se Af stand.

A fliste^ v. bættel, afliste m en Hemmelighede bættet gæsti su 2iegosvuodaa.

Sv. 1, petet; 2, slaoket

*Aflive, v. hæggatuttel; 2, « tuttet. «

Sv.' bæggab valdet.

A f liv else, s. 1, hæggatut 2, agetuttem.

Sv. hæggab valdem.

A f liv es ^ v. i, hæggttluwa agetuwut.

Aflivelse, s. 1, hæggai 2y agetubme.

A flok te, v. fiilit; Aast ^^. mijr etLøftey sonfilU must loppa

Sv. 1, noUotet; 2, allolet.

Aftokkelse^ s. fillim.

Sv. ly noUotem; 2, aUotem.

Aflukke, s. 1, sierrasagjc sirrijuwum sagje.

Sv. særrasaje.

Aflure, v. vuoidgi|et, hen turede mig mit Anslag^ son \ muat muo aiggomuS.

Sv. vuorgqet.

Aflurenj Afluring^a^ vu qem.

Sv. vuorgifem.

A f ly se, v. 1, gulotet; 2, se kalde.

Sv. kollatet.

Aflgsning, s. 1, gulotæbi gulatus.

Sv. kuUatem.

^f^^99^9 v. 1, érilhaeitte hegge Drik og onde Faner,

mest ja bahha davin erithseitt eritbigjat, aflægge en Bgrdc^ bagjelistes eritbigjat; 3, dakk Iwgge JEd^ vale dakkat; aflse^øf ver paa Tapperhed og JHee roakkadvuoda ja doaimaladvuoit

Atlrngge

21

Afmågt

»lflsaiildalcluit; mflæyge Rejfftiskab, 19 dikkat; 4, balkaSet, balka addet; mfsat, koH er godl afiåuit^ Siega la otjjo, Siega mavso oajfo. >T. 1, eritheitet, heitet, åe begyndie %x ai afiåtgge deres ende Levtiet^ legotte talle die pahas yfesom la- K sleitet; 2, eritpiejet; 3, erithioi- : 1 takket, lokob takket ; 5, maf- . fhfUde).

ittt^m; 2, eritbigjam ; 3, eritlnoit- : 4, dakkam, Megnskahs^ Eds ^- T^f logo, vale dakkam. iv 1, heitem, sleitem ; 2, eritpiejem ; 'hUaoitem; 4, takkem; 5, mafsem. iflægs^ adj. 1, hæitetatte, hæite- fV-, ea øflægs JDragt, Slcih, hæite- ;:e biTtas, vierro; 2, hægjo, em nmtsker; 3, JRfatie ufiægs^ hægjos- . .Wmiioa bliver gammel og af» ^ olmai boarrasnMivya ja hæggjos-

iflæsse, V. i, noadetnttet; 2, ie, guonne eritvalddet, eritbigjat. ^. 1, hodeb eritvaldet; 2, eritpiejet. iflmsning^ Afiwssen^ g< i, noa- rstem ; 2, noade, gaorme eritvald-

Iflæsses, T, noadetawat. iflmsnisigy noadetnbme. ifleh, & 1, eritgolggam, Fondets *^* cace eri^lggam; 2, eitgolg- ^^ajge, Søeu har to Afløhy javrest It mtgoifganiaajek læra. *'• i« Bjontem; 2, eritkolkem. tpebe, v. eritgolggal, Fondet odmg Hie afløbety dacce i tek vela

».i

«' njoritet. Fondet åfUher, Sace

^-t; 2. eritkolkel.

ffløfte, ▼. eritbajedet.

' 1. eHlpajelet; 2, eritlognet.

ifleftnis^jj n. eritbajedæbme.

* 1, enCpiajeteiii;. 2y eritlognem.

Afløftes, s. eritbagjanet

'Aflønne^ se lønne.

A flø se ^ v. 1, lodnot, han har lovet atafløsemig, loppedam læmtto lodnot; lonotét, afløse Fågt, lodnot, lonotet gattijegjid ; 2, nuoUat, Kiæder o. s. v,^ 3, doavddet, Synd.

Sv. i, lodnot; lodnestet, afløs mig i at vaage inflt, lodnest mb kocemest tab ijab; 2, nuolet; 3, Sautet.

Afløsningy s. 1, lodnom, Fag- ternes Afløsningy gattijegji lodnujub- me ; lonotæbme ; 2, nuollam ; 3, Soavd- dem, Syndernes Afløsning^ suddoi {k>vddujubme.

Sv. i. lodnom ; lodnes tem ; 2,nuol- lem ; 3 Sautem. .

Afløve, v. lastatuttet, Bøsten har afløvet Trweme, 5aCS lastatuttam læ muoraid.

Sv. lastatuttet.

Afløvning, s. lastatuttem.

A f lø v es ^ v. la^tatuwut.

Afløvning y s, lastatubme.

Afmaale, v. 1, mærredet, fl/- maale et Arbeide efter sine Krmf' ter, apides mield bargo mærredet; afmaate Planeiernes Gang, planetai jodo mærredet; 2, mittedet; 3, suld- det.

Sv. 1, meretet; 2, mætet; 3, sul- det; 4, skantet; skån tetet; 5, stik-- kostet.

Afmaalen, Afmaaling, s. 1, mærredæbme; 2, mitttedæbme; 3, sulddem.

^ Sv. 1, meretem; 2,mætem; 3, sul- dem; 4, skantém, skantetem ; 5, stik- kostem,

Afmågt, s. i, vuoimetesvnot; 2, appetesvi^ot, Oldingens Afinagt rørte dem ei, boares olbmu appetesvuotta sin i njuojrasmattam ; 3, famotesvuot; 4, (Besvimelse,) jamalgæbme, falde i Afinagt, jamalgget.

Afmagt

22

Arkvistes

Sv. 1, famotesvuot; 2, jamalkem, jamalket, jamalkovet.

Afmale,\. 1, gova dakkat ; 2, C^- skrive): 6ilggit; 3, sardnot;4, dallet.

Sv. i, kova takket; 2, puoikaldattet ;

3, kirjetet.

JÉ f maling f jåfmaining, s. l,go- vadakkam; 2, Silggim; 3, sardnom;

4, Sallem.

Afmejcy v.. 1. lagjit, en afmejei Ager^Eng^ lagjijuvvum bælddo, gedde ; 2, . Suoppat.

Sv. cuoppel.

Afmeining, s. 1, lagjim; 2, cuoppam, jagerens^ Engens Afmei- ning^ bældo, gede duppujubme.

jifmindelscy s. se Amindehe.

Afmægtig^ adj. i, vuoimetæbme; 2, appetæbme, «fen afmægtige Gande har engang været en kraftfuld Yng- ling^ dat appetes vuoras læ ofti læ- ina§ appalaS nuorra oltnuS; 3, famo- tæbme; 4, laivos, (slåp), en afmæg» tig Lav, laivos lakka.

Sv. 1, famotebme, dertil ere vi af^ mægtige^ famotebmé lepe tasa; 2, kiæudnje; 3,'kargetebine; 4,njuocceje.

Blive afmægtig, v. i,vuoiine- tuwul; 2, appctuvvut; 3, famotuwut; 4, laivvot.

Sv. 1, famotovet; 2, kiæudet, 3, kiævanet; 4, njuocet, Mennesket bli- ver a/nuegtigt i Heden, alma§ pakest njuoca.

Gjøre afmægtig^ v. 1, vuoi- inetuttet; 2, appetuttet; 3, famotattet; 4, laivodet.

Sv. i, famotuttet; 2, kiæudatet.

Afmægtigen^ adv. 1, vaoime- tæbmet; 2, appetæbmet; 3, famotæb- met; 4, laivoset.

Afmægtighed, s. se A/magt.

A f nø de, v. naggii, vi a/nødede ham hans Samåykkef mi naggimek sust su miedetæme.

Sv. 1, nagget; 2, naberlet, ha» nødede mig del, (ved sine Bønn naberti muste tab.

Af passe, v. 1, heivitet; 2, tadet; 3, astadet, af passe Tidei sine Forretninger, vuogas aige i det fidnosis.

Sv. sætteteL

Afpasning, s. 1, heivitæl 2, Sietadæbme; 3, astadæbme.

Sv. Sættetem.

A f per se, v. baSceiw

Sv. tæpcet.

Afpille,y. 1, gassket; 2, coa

Sv. Sogget.

A f plukke, v. eritgjBSsket.

Afpløje^ v. ædnam balttol have længesiden afpløjet, aigg læp ædnam balttom.

Sv. ædnameb salet.

Afpresse, se afperse,

Afprntte, v. halbedet

Sv. Arvob ucetet) kadetet

Afprygle, v. i. cabmet; 2 mit.

Sv. i, loskotet;. 2, labmet.

Afprædike^ se Afsnakke.

Afpræg, s. l,gowa;2y doi mærkka.

Sv. kowe.

Afpræge, v, 1, gova dftkk mærkkaset; 3, dovdotet, (gi\\ kjende^y hans Aand har a/p sig i dette Færk^ su vuoiti læ dovdotam dam barggoi: 4^ 1) (støte).

Sv. 1, koveb takket; 2, ioh

Afpæle^ v. Suoldaid ceg^ pæle Granden til etiBggning^ vuodo 5uoIdaid bigjat, ceggil.

Sv. Suoldait ceggeL

A f kvi ste, v. oavsetultel, oj Trmer, muoraid oavsetatiet*

Sv. oksetuttet.

Afkvistesy v. oavsetawui

Afrasc

23

Afsige

Afruse^ v. 1. hæittet dagjomest; ksillet mcnnodiemest. Sr. heitet taisomest. éfregne, v. hæittet arvvemest. >r. heitel abromest. éfrfgnittg, s. lokko, gjøre ^f- m^ med nogen, logo dakkat g^adin. iv lokko, lokkob takket. Ifreise, s, Tnolgrgem, i .r^«. I Øieblik, Yuoiggem boddo. T. vuolgem.

f/^rf i5e,v.TaoIgget, han afreisie ^ra tilm, dast £ace niield vuigi, ». vuolget.

Hnllr^y, l,bagadet; 2, harjetet, "ff? Aimdf /iif «Toy^, bædnagid flet bivddet; 3, rieftadet. r 1. pakttel; 2, harjetet. fretteisej s. 1, bagadæbme; ^rjetaebm^; 3, rieftadæbme. U pabtem; 2, harjetem. friii, s, gov. ^rirf*f, v. grøYn ^aUet. ■ kirjctet.

fridsningy s. gova ^allem. r'''»^, v. 1, eritgaikkot; 2, erit-

mlkaiketet

frivniuj, s. 1, eritgaikkom ; itsja^skom.

^ritkaiketem. f'««rf«, v. 1, jollat, afrunde ^ Bjørner, bævde diegaid erit '• 2, jorhbit, jorbedet.

jorbotet hendes, v. jorbbasmet,

jorboL

^'«*t«,v,eritcavggct; 2, erit-

:L

^tjirketel.

^l^^f, v. 1, eritsfdkotet; 2, '^^jalet, afrysie sine Lænker, ^ entMnrdogalet I j«*c, T, ij enigaiftKOft) ^^

Sv. eritrottet.

^ f save, v. eritsahhat,

Sv. eritsakbt.

Afsats, s. Sv, pakte.

A f savn 9 s. 1, occalæbme; 2,vaille.

Sv. ocelem.

A f se, v. 1, astadet, jey A-an ikke afse nun Stok, som jeg bruger til enhver Bevægelse, im astad soabbam, maid anam juokke likkastæbmai ; 2, ligudet, eftersotn du kan afse Tid, dademield go aige ligudak.

Sv. liketet, jeg kan ikke afse mere, ib ænakeb liketet matte.

A f seile, v. borjastet.

Sv. borjestet.

Afseiling, s. borjastæbme, Baa- den kom paa Grund ved Afseilingen, vanas coagoi go borjastiSgodi.

Sv. porjestem.

A f sende, v. 1, bigjat; 2, vuol- gatet; 3, saddit.

Sv. 1, rajet; 2, saddet.

-r^/'*enrfe/5e,s.l,bigjam;2,vuol- gatæbme; 3, vuolgåtus; 4, saddim.

A f sender- s. 1, bigje; 2, vuol- gatægje; 3, sa^dijægje.

Afsending, s. 1, airas; 2,vuel- gatuwum.

A f sid es, adj. 1, sierra, ai bo i en afsides Egn af Landei, sierra guovlost assat ædnamest.

Sv. særra, gaå til ei afsides Sted, særra sajai vasset.

Afsides, adv. 1, sierranessi; 2, ærranessi.

Sv. 1, æitot, lad os gaa afsides t vason «itotl æitost; 2, torespelen.

Afsideshedy s. sierravuot.'

Afsige, v. 1, gielddet, afsige en tilsagt FarsanUing, Soakkaigoaeajuv- vum doagganæme fastain gielddet; 2, biettalet, afsige sine Lgsier og Synder , himoidea ja auddoides biettalet, gield- det; 3, cælkket, ^sige en Dom,

Afsige

duomo cælkket;, 4, eritcælkket; 5, Afsagt, almos, (aabenbar^) en afsagt Hoder af al Løgn, baok gieUasid almos vaSotægje.

St. 1, piettot; 2, eritjættet.

A f sig elseyS, 1, gielddem ; 2,biet- talæbme ; 3, cælkem ; 4, eritcælkkem.

Sv. 1, piettom; 2, eritjættem.

A f sindig y adj. 1, miellatæbme; mielakættal, naar han bliver ganske af sindig, go aibas mielakætlai §adda;

2, dajeg; dagjome; 3, jiermelæbme. Gj/Efre af sindig, v. 1. mielatuttet; 2, dajolet ; 3, jiermeluttet. Blive af sindig, v. 1, mielaluwut; 2, dagjogoattet;

3, jiermetuwut. Sk. 1, mielavanak; 2, piædak; 3,

taisok.

Afsindigen, [adv. 1, mielates- 2, jiermeles lakkai. Tale afsindigen, v. mælltet.

Afsindighedy s. 1, mielates- vuot; 2, dagje, vtere^ befinde sig i Afsindighed, oaivedajest læt; dagjom- vuot; 3, jiermeslesvuot.

^/•*yfl?/c^adj. sielolæbme. Blive afgælei, v. sielotuwul, detafsjælede Legemey sielotes, sielotuwum mmaS. Gjøre afs/ælei, v. sielotuttet,

A fskaf f e.y.lj hæittel; hæitetel, afskaffe Misbrug ogforældede Skikke, boasstovuodaid ja boares vieroid htMt- tei, hæitetet; 2, hæiUujubmai boftel, dakkat; 3, nogatet; 4, kiolttet, a/- skaffe unødvendige Tjenere, darbaS-, mættom balwalegjid luoittet. Af- skaffes, heitujubmai iaddat

Sv. 1, heitetattet; 2, katolei.

Afskaffelée^ 8. iy hæittem, hæitetattem ; 2, nogatæbme.

Afs kalle, v. 1, logget, af skalle Næver, bæsse erit loggot; 2, njalatet.

Sv. 1, logget; 2, njdlatet; 3, quofanestet

24 Afskedsblik

Afskallingy Af skallen, s.

loggom; 2, njaiatæbme. AfskalUsy y. 1, loggaset;

njallat. Sv. njalet. Afskalling, s. 1, loggasæk

2, njallam. Et af skallet Træ, s. logge Afsked, g. 1, ærrp, Afsk

nuudtidy Selskab, ærromales, æi hæjak; jeg' har laget Afsked mine Fenner, «rrodiervuotfaid kim usstebidassam ; 2, ærranæl

3, luoittem, han har faaet Af fira sin Tjeneste, Inittujame, ær oalJom balwalusastes; give Afi v. luoittet, han har ud^eni og j sin Afsked, balwalam læ aig luittujuwum læ ; 4, liccom, » Un og imod sin Viltie.

Sv. 1, rajatallem; 2, aileviesa tåge Afsked^ v. aileviesot, jeg to sked med dem, aileviesatib sije

luitem.

Afskedige, v. 1, laoitlet, afskedigede mig i Kjarliglutd luiti muo rakisvuodast; 2, liccj licotet, i Vnaade, Hushondei^ skediger sin Tjener imod d Ønskej bagjel miela licoo ised valægjes; 3, lutes bigjat, lusn. dagede Sendebudet med et inun Svor, airas son lutes bijai, luiti malaS vastadttsain.

Sv. 1, rajet; 2, ailosviesat^ luitet.

Afskedigelse, s. 1; luQ

2,'Uccomv licotiebme.

Afskediges, v. licotallal blev afskediget af sin 3^'i cotaHai balwalusastes.

Afskedigelse, s. licotalli

Afskedsbesøg^ 8. i,err stæbme; 2, ærrooappaladdam.

AfskedsblikyS^mnogmiusi

AfakedsUik

25

Afslaa

Biiff Migg rnffitgbme , namr Jeg H JfAtiMik Hl Jorden åemder^ I erro, Dfti|eiim3 gs2a8tæbinan æd-* B ala bijam.

Afskeisdag, s. ærrobæiwe. Afikedåkilsen^ 8. srrodiervuo- U Aot åemdie mig en ^skedshU» V «Todienmotfåid son miinji Suojai. (åfskedsjfrædiken, fl. aMo-

4f$kihe^ T. Je udskAe. éfskikiey y. <ie aftemåe. i f skjære, t. 1, erilZaoppat; 2, ;^ssidt; 3, jaddal; 4, valddel, M^O •UBaab Uev mig afskaU" , hnok doaiTYO muDJiTalddujuvui; lettil (Anuire).

vi, erit£aoppet; 2, eritsaeddet; tippet; ai ^skfære det Ydersie^ d» nappet; 4, snampet; 5, snop- 't. afJgære Ørene, peljit snop--

ffåkjæreuj jåfskjwrimg^ s. 1, ppam; 2, Sasskim; 3, jaddam; 4, ^*^ : S, ja^Kkadæbme ; 6, hettim. iftkrab, s. soopatas.

beitates; heiiak, ^fskrabey v. 1, eritvasskot; 2, <«j^el, øfshnabe Minden paa uL cQocaid erift næssket; 3, eriU kcdet

r. i. eritmakot; 2, eritnesket ^ftkrmhning^ s. 1, vasskom; i-sskeas; 3, njaskudæbme. fikrifiy 8. liggecal, o/ toge ri f i mf ei Brev 9 ligs^Sallag vald-

* skrive 9 T. 1, liggeSaUagid - . 2, mfdarive paa en Regning^ råei; 3, eritsikkot.

1, nmbben kiijen melt, cagge

2, keppetet; 3, vasket.

' iitrtperySJ^UggeSallagidZalle;

'.ikrivmingy ZaIIem.

Afskrækkt^ v. baltodet; «/*- $krmkke nogenfra ai reise- baltodet mnttom vuolggemest.

Sv. 1, paldet; 2, pakket; pækSet.

jifskrækkesy v. balttot, naar de blive straffede ^ afskre^kkes de fra at gjøre det, go rangaStusa vuoUai bottik de balttuk dam dakkamest ; han lød sig ved lirudster afskrække fra sit Forsætt a^tagi boft son luiti je- ies balttot ttbnestes.

Sv. pakSeket, Jeg er dBerede af^ skrækkei derifra, juo leb taste pak- Sekam.

A f skum j s, suopatas.

Sv. heitanes.

Afskg, v. fastaSet, i^skg Synd, suddo fastaSet.

Sv. 1, vastahet; våsten adnet; 2, pakZeket.

^fsty, s. fastaSæbme, bære Af^ sky for nogen, fastaiæroe adnet gæsagen.

Sv. vastahem.

A f sky de, v. bacSet, afskyde et Gevær, bisso baSSet.

Sv. vQ06et.

Afskydningj s. baZ2em.

Afskyeligt adj. 1, fastaSægje; fastaSatte; 2, fastes.

Sv. raimes.

Afskyeligeny adv. fasteslakkai.

Afskyelighed, s.l, (astaSattem- vnot; 2, fastesvnot.

Afskyggej v. suoivanastet, FJd^ det af skygger sig i Våndet, vflire suoivanasta jeJSas Saocai.

Sv. saoivenastet. .

Af skygning, s. snoivanastem.

AfskyllOf v. se skylle^

Afslaa y v. biettalet, t^slaa en Bøn^ Indbydelse^ adnom, go22om biettalet; han afslog de tUbudle Be- Ungelser, fallnjnwnm ævtoid biettali; 2, Snoppat; 3, lagjit, Engen, Græsset

Afslaa

er afslaaeif gieåie, rasse Suppujuv- Tum, lagjijuwum læ; 3, roftudvuo- jetet, (tilbagedrive)^ Fiendtmes An- greb blev afslaaet, Sudi doarotæbme roftudvuojetuvui ; 4, halbedet ; 5, gfæp- pedet; 6, uccedet, han of slag nogei paa sine Fordringer, gaibadusaides halbedasti, gæppedasti, uccedasU.

Sv. 1, piettot; 2, nadot, han af* dog at give^ nadoi vaddet; 3, ruop- Bet, han afslaa»' ai tåge derimod, ruopca tab valdemest; 4, heitet, det kan ikke af daues 9 i tat heitetatte.

A f slag i s. 1, biettajæbme ; biet- talns ; 2, halbedæbme ; 3, gæppedæbme; 4, uccedæbme.

Sv. 1, piettom; 2, nadom; 3, niop- Sem.

Afslibe^ v. eritsagjet, afslåe Kanter, jRust, Siegaid, gibmom erit* sagjet.

Sv. eritsajet.

^Afslibning^ s. eritsagjem.

A f slide, v. 1, botkkit; 2, rasta- gaikkot.

Sv. 1, potket; 2, kaikot.

Afslidning, s. 1, botkkim; 2, gJBikkoni.

Afslidess v. i, bdatkkanet, den halve Vod blev afsUdt^ boatkkani vadolakke ; 2, gaikkanet ; 3, rakkanet

Sv. potkanet, Traaden blev af- slidty korostak potkani; 2, kaikanet.

AfslidningyS. l,boatkkanæbine; botkidæbme ; 2, gaikkanæbme; 3, rak- kanæbme.

Afslutte, v. se dutte.

Afs løre, yAj abnostattet, afdøre en. Hykler, gaoftelaS ahnoøtattet; 2, gofiSastuttet.

Afsløringj s. 1, abnostaltem; 2, gofEastttttem.

Afsmag» 8« 1, skæliSagebme ; skelSidæbme; 2. ielSidebme; 3, goa«- des, unol^as miella, hmn har faaet

26 Afsondren

Afsmag for Arbeide^ goades, uno miela son læ oaf^bm barggoi. i Afsmag, 1, skældSaget, f^aiuief/ Afsmag, 2acce sk®165ag; skelci^ jlftmdeii har en Afsmag, som. der var Blod i Munden^ sk njalbme, dego varra lifSi njalmest SelSidet. Give, foraarsage A/sri 1, bainetet, den Rjedel giver J\ det en Afsmag, dat gævdne bir bainet; 2,skæISdagattet;skelSada 3, 2el6idattet.

Sy. Som har Afsmag j cibsa, cib cibsok. Have Afsmag, cib^ Faa Afsmag j painet, Maden faact Afsmag af Kjedelen, pi aj le karest painam. Sætte, fon Afsmag^ painetet.

Afsnakke, v. sarnotet erit snakke en en Foræring^ Indbiidi sarnotet gæstegen addaldaga, o; tusa.

Sv. haletet erit.

Afsnit, s. 1, juokko; 2, o 3, sagje, Bogen er afdeli £ Afsnit, girje læ jnkkujuwum m( oassai, sagjai.

Sv. pekke.

Af sondre, v. 1, ærole ratkkit, af sondre sig fra naetatj ligtSelskab, ærotet, ratkkit jeca mui særvest; ^, Saolddet, sondrer de Ugudelige fra «ie

frggtige,lhmel 5iioldda ibmelmæi ibmelballolajai særvest; a/«otM£ greber, arvadasaid, daidoid ^ cuolddet; 4, sirrit,. af sondre / sei» nogety sirrit aldsis maideg

Sv. 1, ratket; 2, 2aoldet ; 3, s tet; 4, juoket

A f sondr en, Afsondsriao^^

ærotæbme; 2,ærotas; 3, ratkk daolddem, Begrebers Af^omHr^ vadusai dulddujubme, ærroiubi sirrim.

Afsondres

27

Afstikkc

AfionireSy afmmdre sig, v. 1, prranet; 2, Suolddaset; 3, Suoldda--

JUTVUt.

Sv. i, ratkot; 2, juokatet; 3, sær- «net; 4. qoektanet.

Jf sondr ing y s. 1, ærranæbme; ^ cuolddasæbme ; 3, Suolddasubme.

J f sondr ei y adj. sierra.

Sv. juokeles, en of sondret Soy aokeles janre.

Jf sondr et, adv. 1, sierranessi; t, srranessi. Jf sondr ethedy s. sierravuot.

A f sone j v. 1, soavatet, Arnt ^øjfer i afsone sin Brøde ved et angrende ggudfrygtigt Levnet, soavatallamen e mæddadiisas gattavaS ja ibmelbal- )las ællem boft; 2, soaggodet.

Sv. 1, liktet; 2, lasskelet; lasskal- attet

Jf soning, s. 1, soavatæbme; mains; 2, soaggodæbme.

Jf spe ile, v. 1, oainetet, (lade jj, 2,Sajetet, fvise^j 3^ af speile sig, idnujawut, (sees), i denne Hand- nj afspeiler sig hans Karakter- tm dagost oidnujuwu su luonddo.^

Jf speiling, s. i, oainetæbme; > cajetæbme ; 3, oidnujubme.

Jf sp ise, v. 1, borrat; 2, hæittet irramest; 3, of spise Folk medtonune ^i^9 dnfialaiy gaoros loppadusai nm olbmuid yaolgatet, eritbigjat. iSv. l^porret; 2f afspise med favre M, 6abba njabnin ajetet.

Jfspænstig, adj, værrai. Afspænstigen, adv. værralakkai. Jfspænstighed, s. værraivuot. Jfspærrey s. se spærre. Jfstaa, v. i, luoittet, hanafstod «onleit Ul sin ældste Søn^ dalos Nmisamiis bardiiai luiti ; 2, hæittet, OA of stod frm sit Forehavende, knes heiti, almestes eritheiti.

Sv. 1, luitet, afslda sin Del, osebs luitet; 2, heitet; 3, lakketét.

Afstaaelse^ s. 1, luotttem; 2, hæittem.

A f stage, v. vittadet, afatage en Fei, vittadet gæino.

Af stand- s. 1, gask, da der ikke er langere Afstand, go gukeb gask i læk; 2, gokkenvuot, Solens Af- stand fra Jorden, bæive gukkenvuot ædnamest.

Sv. 1, kaska, lang Af stand', kakkes kaska; 2, kokkesvuot, jeg kan ikke komme for den lange Afstand^}Lvk^ kesvuotest ib potet matte; 3, maj, maja; 4, aimo; 5, kotfo; 6, studdo; 7, passe Af stand, vætnit; 8, kovai.

Afsted, adv. 1, dast, han gik afsied, dast vulgi; afsted^ afsted med digl vaoige, vuolge! 3, matkes mield, drag afsted, mana matkkad mield ! 4, (fremad), audas guvllui, ingen kan komme afsted paa den Fei, i oftage såte audas guvllui bæssat dai luodai mield; 4, aiggai, komme afsted med et Arbeide, aiggai boattet bargoin; dakkujubmai buftet bargo.

Sv. 1, taste, vulgi taste; 2, erit, fare afsted, erit vuolgget.

Afstedbringe, v. se afsted- kommem

Afstedkomme, v. 1, dakkujub- mai buftet, afstedkomme Ondt^ ba- haid dakkujubmai buftet; 2, dakkat, afstedkomme en trykke, oasetes-- vuoda dakkat; 3, se tilvefebringe.

Sv. i, takket; 2, algetet; 3, pa- jaspuoktet.

AfstedkommelsefSA^åsiskwnti; 2, dakkujubmai buftem.

Afstemning, s.arwalubme, arv- valussa; det kom til Afstemning, arwalubmai, arwalusa vuoUai 9ad- dai, bodi.

A f stikke^ v. i jmerUni, a fstikke

Afstikke

28

AfsKttcs

Gnendaeslt/éUei imellem ta fforde^ raja merkkit gaod ædnami gasski.

Sv. mærkotet.

Afstikkende^ adj. 1, girjalai; 2, dærgalaSy af Hikkende Farver^ gir- jalas, 5ærgala§ ivnek; 3y (forskjellig), «rralagai; 4, sierralagaS.

Sv. i, kirjak; 2, téblék.

Afstikker^ 8. gjøre en AfsUk* ker af sig, suoUet vuolggel.

Sv. kodketet.

Afåiraffe, v. rangaltet, den Skyldige blev af straffet^ asSalasSad- dai rangaStuvvuni.

Sv. rangastet.

Afstraffelseis. I,ranga8tæbine; 2, rangaSttts.

Afstryge^ v. 1, erit njammat; 2, erit njavkaiAet, ofsiryge Sneen med Haanden, giedain muottag erit njavkastet; 3,eritsilikot;4, eritcoccot

Sv. i. eritnjaniet; 2, eritsikkot.

Afsirygningy s. ij njammam; 2, njavkastæbme; 3, sikkom; 4, coc- cpm.

Afstudse, v. oanedet, afgiudse Haarei, vuovtaid oanedet.

Afstudsningy s. oanedæbme.

Sv. onetet.

Afstumpe, v. 4, boldodet; 2, dulpagattet.

Sv. i, ^ snampet, afstumpe Haten^ sæipeb snampet; 2, snompostet.

Afstumpning, s; boldodæbme; 2, dulpagattem.

Af stump es, v. 1, balddot; 2, dulppaget,

Afstumpning, s. 1, bttlddom; 2» dulppagæbme.

Afstumpet, adj. bitiddoi.

A f stø be, v. Iflrikkot, afstøbe en JBUledstøtie, eu Mynt t Bly, gova, mda lagjoi læikkot.

Sv. leikot.

Afstøbning, 8. leikkom.

Afstfide, afhrie, r. gaorbb^

Sv. snjirpetei. Afsvidning, Afsvintng^ giM

bådæbme.

A f svides 9 af svies, v. guorl Engen begyndte at af svides, gii guorbbagodL ^

Sv. snjirpet.

AfsvidningyAfsmning, s. gi

barn.

Afsvidt, adj. guorbafl» ess, af Engf guorbas giedde. Anse fot svidt, guorbaSet

Afsværge, v. 1, bagjelistefi vuordnot ; 2, eritsappil ; 3, erilgiel afsværgevildfarende Meninger, i dægje jurddagid eritsuppit, erilgiel

Sv. eritvuordnot.

Afsværgelse, s. 1, eriivi nom; 2, eritsuppim; 3, eritgrieli

Afsynge, v. 1, lavllot; 2, sadet.

Sv. 1, laulot; 2, veiseU

^f^y^g^i^g* «• l, lavUoi

veisadæbme.

A f sætte, v. 1, hæittet, /«^ afsat fra den Bestilling^ heitt uj i læ dam virgest; 2, njasskasalt bigjat, Byens Grændser ere iJ^i satte paa Kartet, ga^pug raj læk bigjujuwum karta ala; 4^' bigjat; 5, eritSuoppat, af sætte « en Finger, juolgCj suorma eritcu 6, jodatet, a f sætte flarer, jj jodatet; jodetet, afsaUe I Bdcs^^ jodeteidego muoreidøde?

Sv. 1, kaaSetet, afOadaf^ ham fm sin Syssel, vaQest «^ Setin ammatestas ; 2, heitnet; ^ piejet; 4, kleppet.

Afsættelse, s. 1, hi^tt^ njasskasaitem ; 3» bigjaiii; 4^ gjam; 5, eritdnoppani; 6^ jatf<^

Afsæites, v. I,jollet»0!ftø«^ 2| hæitotallat; 3, nji

Afsaettes

a9

Aften

Sv. heitatailet, Ja blev han. af sat

fh Embedet, die heilatalli amatestas.

Afsætiehe^ s« 1, hæitatallam;

2, njasskasæbme.

Jfsmtningy s, 1, jotto, paa iisie Farer er ingen Af sætning^ m dak galrok læk jotfost; 2, jottem;

3, jodeUebme.

Afsæiteligj adj. 1, hlMletaUe; 2, jodetatte; jodetæge.

Sv. heitetatte.

Afsættelighed^ s. 1, hæitetaU ^vuot; % jodetattamTuot.

Aftage^ v. 1, eritvalddet; 2,jaV'- adet; 3, vaolgatet, afiage Pletter ^ Vorter^ dnolvaid, spartoid javkadet, fuolgalet.

Sv. entraldet

Aftagelse, Aftagen, g. 1, erit- ^Iddem; 2, javkadæbme; 3, vuolga- fcbme.

Aftage, y. 1, nuossat, af togende taane, nnosse manno ; 2, gæppanet, lOAT Forstanden og Kræf terne be* fule at afiage formedelst bilder- WH» go boaresTUodast jierbme ja pek gæppaniSgotlik ; 3, vagjanet; 4, Kdnat, Sneen aftager, er i Aftagen^ nota sodnamen læ; 5, loaftastuwut; ) Qccanet, Næringen^ Handelen fUyer stedse mere og mere^ ælla- ^ gavppe vcean, gæppan alelessi Bibo ja æmbo ; 7, coakkot. Sv. i, aiuejpiiet og 9^ kesot Auns ^Maaaen; Maanen af tager , mano n^lpit, keao; S, uccanet; 4, cokkot i ndoonet

Afiagelse, jéftagen^s. 1, nooa** >n; 2, gsppanæbme ; 3, vagjanteb- e; 4, sodnam ; 5. loaftaatubme ; 6, ^om; 7, QGcan^bine. ^ftagende, s. Maanenvr iAf-^ |ni<fe, maimo læ noo^amen. ^fiakkey v. <M afaiedige, toge

Af takle f y. a. skipa iniollat.

Aftakling, s. dapa naallam.

A f tale y Sy litto, Aan kom ikke eftef Aftale, i boattam littoi, e^ a/l toft Jf/^de^ iSleiiy litlo gavdiladæbme, baikke; 2, arvvalus.

Sv. 1, litto; 2, sæto, j[//^re Aftale koor man Aal træffes, sælob piejet kaudnetebmai ; 3, lasskaltak; laiSska- lem (Overenskomsi).

Aftale, v. 1, Iittodet;2, arvvalet, VI have aftalt (overlagt) at raad føre os med ham om Almuens Forfatning^ arwaleimek raddadallat suin almug dillai.

Sv. 1, littotet; 2, lassketet.

A f talen, s. 1, littodæbme; 2, arwalæbme. •

A f tappe, v. eritgolgatel, Ifarrel . er af tappet^ litlest eritgolgaluwum læ; 2, éritlæikkot; 3, eritsalkkit, eritsalk- kastet.

Sv. 1, erilkolketet; 2, njorrat.

A f tap ning,sA^ eritgolgatæbme ; 2, eritlæikkom; 3, eritsalkkina, erit- salkesiæbme. •

A f tegne, v. 1, govaid dakkat, aftegne et Menneske, . olbmu gova dakkat; 2^ sargastet, (nibe); 3, Sallet.

Sv. 1, kova4akket; 2^ kirjatet, 3, sacet.

Aftegning^ 8, 1, govaid dakkam;

2f sargastæbme ; 3, Sallem.

Aften, s. ækkedy ife< vil bUve Aften, lekked aiggo Saddat gussto; mod Aften, ved Aftenstid, ækkedes bæive, ækked bællai; iAftes,iGaar Aftes, jifta ækked; t Aften, odna ækked; om Aftenen^ ækkedes t; til Aftenen, ækkedi, ækkedassi, ække- da^i. Mive Aften, afines, t. 1, ækkeduwut; 2, ækkedoiSat. J^ein- kalde y foraarsage Aften, ække-

Aften

30

Aftr«de

duttet, Solens Nedgang foraarsager Afteny bæivaS illoSæbme ækkedatta.

Sv. ekked, igaar Aftes døde JBoT" nety ikto ekkedest jami mana; am Aftenen, ekkeden, ekkedest. Blive Aftenj aftnes, v. 1, ekkeduet, det bliver Aften far dig paa Vejen^ todn ekkeduah kæinon nal; 2, ekke- daSet, ekkedaSet; 3, ekketustet.

Sam tilhører^ grmnd%er. til Aftenen, ækkedes; en gad Aften 1 buorreækked! buorre ækkedes bæiwel

Sv. ekkedes.

Aftenarbeide, s. ækkedes barg-

Aftenbakke, se Flaggermus.

Aftenbøn, s. ækkedes rokkus.

Aftenkjøling, s. ækkedes goalSSo.

Aftenluft, s. ækkedes dalkke.

Aftensang 9 s. ækkedes ibmel- balwalas.

Sv. ekkedes mæsso.

Aftenskumring y s. i, ækkedes guofso; 2, ækkedes iedda.

Sv. 1, ekkedes quolmo, han kam^ mer i Aftenskmmringen, ekkedes qnolmon pota; 2, ekkedes quokso.

Aftensmad, s. 1, ækkedajak, ækkedes males, kage Aftensmad, ækkedajaid, ækkedes mallasid vuo93at

Sv. ækkedes males.

Aftensol^ s. ækkedes bæivaS*

Aftenstid, s. 1, ækkedesbæivve; 2, ækkedesboddo.

Sv. ekkednSem.

Aftenstjerne, s. ækkedes nas- ste.

Sv. 1. ækkedes abrodijes; 2, æk- kedes naste.

Aftenstund^ Aftentime, s. æk- kedes boddo.

Sv. ækkedes pod, hliv denne Af- tenstund hert orro tab ekkedes poddeb tasne.

Aftenunderhaldning, s. a kedagjanas, deAftenunderhoUlnin^ som vi hovde, ækkedajanasak, n animek.

Aftenvarsel, Aftensvarsel,

1, ækkedgodSom; 2, ækkedslevni ^f 1*39^9 v. i,gærjodet;2, ane

han af tiggede mig Penge, ra< must gærjodi, anoti. Sv. i, våtet; 2, almostet

Aftnes, v. 1, ækkeduwut; ækkeduSSat.

Aftning, s. det skedte i . ningen, dappatuvui ækked ga< dedin, ækkeduvudedln.

Afto, v. eritbassat.

Sv. eritpassat.

Afto else, eritbassam.

Aftrodse, v. aldsis hasstit^ trodse en sit Samtykke, gssiege miedetæme aldsis hasstit.

Sv. hastet.

Aftrodsning, s. aldsishafi erithasstim.

A f true, v. 1, aldsis aillcl aldsis nittet, aftrue en PengCy stegen rudaid aittet, nittet.

Sv. i, aitet; 2, nittet.

Aftrggle, v. aldsis gærjod

Sv. våtet.

Aftryk, s. 1, gowa; 2, M^{

Sv. i, kove; 2, muoto.

Af trykke, v. 1, eritdarw eriibadZet, ilen aftrykte Saft, I Zarwijuwum, baSSujowimi lafl 3, af trykke et GevøBr: bavkoti baccatet. j

Sv. 1, erittæpZet; 2, Soorg^et

Aftrykning, s. 1, eritSai^

2, eritbac2em; 3, baccatæbmi bavkotæbme.

Aftrmde, v. 1, vuolggel; 2,' tét ; 3, se fratrwde. Sv. vuolget.

Affraedelse

31

Afvige

jlfirmdelscy s. 1, vnolggem; 2,

loittem.

Jftrække^ v. 1, eritgæsset; 2,

itrottit; 3, gvppedel; 4, uccedet,

/rriie meget paa ens Fordring^

ithedosast maidegen gæppedet, acce-

{: 3, afirmkåe JBuden, njuowat;

njassket

Sv. i, eritkeset; 2, keppetet; 3,

cetel.

Jftræknimg, s. 4, eritgæssem; critroUem; 3, gæppedæbme; 4, [4Hlæbme; 5, njoowam.

.4ftræiie, v. 1, riddalet, erit- åikl dei vil ingen kunne aftrætte f. dam i oftage såte must eritrid- t.{; 2, epkøre ai trætie, hæittet hlæmesX. »v. eritritelel.

iftvingej T. naggit, erilnaggit, aftvoMig kam, den Tilstaaelse, Léfte^ naggijim sust dam duo* rasa, loppadosa.

V. 1, nagget; 2, (ved Bønner af^ i$e^) nabeitet, han of tvang (ved r Bmner) mig dei, naberti muste

Iftvingning, s. eritnaggim. Iftviste, T» naggatallaty erit- i^UilaC, afiviste en noget, gæ- f^n maidegen naggataUat.

iftvæite, v. eritbassat, den w kam kan aldrig aftvætte^ dam f3d soa.i mate goassegen bagje- ' ehtbaasat

^ftvætning, s. eritbassam. \ftællej T. lokkat, Pengene ligge lie, rndak lokkajuTVum læk.

iokkaL ^ftåtllimg, 8. lokkam. ^ftørrej v. 1, sikkot, af tørre

Tmmrer, gadnjalides eritsikkot;

joiafitet 1. sikkol; 2, njamestet.

Af tørring j s. 1, eritsikkom; 2, eritnjama^tæbme.

Afvaskey y. se aftvætte.

A f vei y s. l,boasto gæidno, itomme, geraade paa Afve/Cy boasstogæinoi ala Saddat; 2, Sajadusgæidno.

Sr. Sajaneskæino.

Afvejen, adv. audast erit, se under Fei^

Afveje, v. vikkit, JUelet ligger allerede afvefei has ham^ jaffo orro jo YJkkujttYVttm su lut.

Sv. viket.

Afveining, s. vikkim. •

A f vende, v. eritjorggalet|, a/- vende Folk ifra det Onde, bahast eri^orggalet olbmuid*

Sv. eritjorgelet.

Afvendelse, Afvenden, s. 1, eritjorggalæbme; 2, eritjorggalus.

Afvexle, v. 1, molssot, Ondt og Godt afvexle, bahha ja buorre mol^ soba; 2, han har haft en afvex^ lende Sk/whne, moaddelagaS dillest son læ orrom.

Sv. 1. molsot, molsotet; 2, lodnot.

Afvexlen^AfvexUngy s. 1, mols- som, AfvexUng . t Arbeide t^ giver ofte Hvile, bargoid molssom adda davjarakkan vuoiqadus.

Afvexlende, adj. vuorrolagaS.

Sv. molsotakis.

Afvexlende, adv. 1, vuorroi, afvexlende læse og skrive, vuorroi lokkat ja vuorroi Sallet; 2, vuorro- lagai.

Afvige, v. 1, eritgaiddaty afvige fra Dyden, siwovuodasteritgaiddat; 2, i mannat oft guvllui^ din Beret'- ning er afvigende fra hans, du muittalussat i mana oft guvUui su muittalusain. 3, Afvigte, mannam; afvigte Aar, mannam jakke.

Sv, 1, svikkastet; 2, kaivet; 3, svasket. 4, Afvigte^ mannem.

Af?igel8e

32

Ager

Afvigelsp^s. I^eritgaiddam, ei» Afvigelse fra en alnUndeUg Mejfd, eritgaiddam oftasaS njaolgadnsast, oaivadosast

Afvinde^ v. ynoittet, tgfetmem haardt Arbeide afvinde Jorden jm Grødcj garra bargo dada «dnamesl iaddoides Tuoittet.

A f vi se ^ y. eriXgoSioi, afmie paa^ irængeude FM^ eritgo22ot naggares oUraiuid; han. blev afmst med åami sin Klage- son eritgoSSiijavui ofta* naga vaiddagines*

Afvisning, s. eritgo22om.

Afviskey v. se of tørre.

Afvæbne, v. 1, Tærjotattel, n/* væbne sine Fiender, vaSSala^aideø værjotuttet; 2, afvwkne ens Vrede, guoimes moare javkadek; guoimes moaretntieL

Sv. væijotuttet.

Afvæbneh, AjfvæbnitMg^ a. T»r« jotnttem.

Afvwbnies, v. yærjobivYat; ibr» geme bleve afvæbnede^ S^^vpng olb- muk værjotorrajegje.

Sv. værjotawut

Afvæbning, g. vørjatubme.

Afvælte, v. eriifierralattet

Sv. eritjoUertet.

Afvælining, s. eritfierralatlem.

A f væ lies, v. eritfierralel.

Sv. eritjollarei.

Afvmltningy s. eritflerralæbine.

Afvænney v« i, hæittet, heittet harjetæmest, harjanæmest, han har ganske afvæni sig med ai batide^ aibaa hæitlam 1» dam harjanæme gar- rodet; 2, nogatet; 3, haijetet dast erit, afvænne sig med at bande, harjetet jeSas garrodæmest eiitfaeittel; 4, amaamattet ; 5, æiddadet erit; 6, vuokkadattet erit»

Sv. 1, lakkedattet; 2, harjanemest katotet; baqanem lakeb katotet

Afvænnelse, Afvmnnens s, hæittem ; 2,nogatæbme ; 3.amasinatt 4, æidadæbme; 5, vuokkadattem <

Afvéennes, v. 1, harjanet c 2, harjankættai Saddat; 3, må f er Me at afvamnes ifra Abi amås darrogielast æiddat; 4, ao met; amasen Saddat, amasen dalt jawut; 5, vnokkadei erit

Sv. ly svaillot; afvænnesifra beide: 2, eritharjanei.

Afvænnelse^ s. 1, harjanæ erit; 2, «iddam; 3, amaømæbme eritvuokkadæbme,

Afvierge, v. 1, varjalet, afm Hug og Slik, Sasskem ja god vuostai vaijalet; 2, gaidedet, afvé Skade og Ulykke, vahag ja oase vnoda gaidedet.

Sv. 1, varjelet; 2, kattet; 3, tetet

Afvær geise y Afvmrgen, i varjalæbme; 2, gaidedæbme.

Afædey v. borrat, Kvæget afædt Græssei og Bladene paa erne, Sivetak borram læk ras{ lastaid muorain.

Sv. porret

Afændre^ v. i, nubbas tott€ jeSZastuttet

Sv.'l, hæiretastet; 2, æZalat^

A f wn dr ing, s. nubbastusa

Afæske^ v. goSSot, jeg bit mskei min BeUenkning i det^ goSgujawim jarddagidam ci| dam aSe harrai.

A f øse, v. eritgoaiwol; ^ i Brønden man aføses, Sacce | galdost eriigoivyquwot

Sv. eritkoivot.

Aføsning, s. eritgoaiwora

Age, v. se kjøre.

Ager, 8. bælddOy pUje ^ sine Ågre, bældoides bolil gilwet.

Ager

33

Agtpaagiyende

5t. pællo.

A^trbrugj s. bælddoadiieni. Jgerbrmgerf s. bældoadiie. Et ferbruymée Følk, bældoid adne

Jgeriyrter^ o, .s. v, se Ager^

Jserkane, s. Sv. 1, hatte, (fjéell' lasm)i 2, lafol.

J^erjørd^ s. 1, bælddoædnam. Ajn, s. sieftas. S*, septe.

./j/, s. 1, aig; 2j aiggomuS, hvad n .i^ er, vil jeg iilkjentlegive p. BUK) aiggomnS dunji diettevassi iiii : 2, g»kko, rfe< vm* deres Agi Lomme- gægost legje boattet; 3, !tui« toye uijrl, vutti valddet; 4, k' -lia^bme, (Opnuerksamhed)^ gi- f ^fyl paa wmine Ord! fuobmaiæb- . t>t>jat ja Tatti nmo sanid! 5, rri)« kave, toge Agi paa nagei^ varo )•>. yalddet laastegen; 6, arwo/ U^ I ^Égi ogÆre^ arvost ja gud- \\ MlneL

^« stikom; aikomus; 2, kiæko; 3, [■•n: 4, addegar, jfwe Agt paa, » jf7v £fate ./^ derpaoy i J|ib ad-

J^thary adj. «e agtværdig. f^te^ v. i, aiggot, Am» agtede ai 'tfigjørcj tiggomen læi do33en- LJLft; 2, gækkat, imorgen agiede ^ ^ åerhftsh Mby haøde hønikke t iti&å gKg9i dokko, odna i as- • gægadet. Jeg agUr mig msU \ 4iå^ iiei jtfw jeg finder f^eten, jrj Uimr ateme^ gægadam galle i^^z^y dajadam, go olbmrnn bacam; ^islct, kmm ogått* ai komme kid, '>il éek boattet; 3, halkkit, Jeg ^ ^ rate did^ baiUSin dokka ^ jiel; 4, dattot, 0^^^) Jv ^^^ ;. V°"« ^^"^ kerifra^ siddasam, **ril datora; 5, doattalet, dei

er ikke til ai agte, i dat læk doatta- latte, Jeg agier høii en saadan Op» førselj sagga mon doattalam daggar mæno; 6, lokkat; 71, adnet (holde,') Jeg agter mig selv ikke ringere end hamy im loga, im ane jeS^m hæjobnn so sn; 8j vutti yalddet, agie paa Solens og Slfememes Gang for ai beregne Tiden^ bæive ja nasti jottem vutti valddet aige mærredam varas.

Sv. 1, aikot, Jeg agier mig til Guds Bord, aikomen leb Jabmelen dælloi; 2, kiæket, han. agier ai reise til Fjorden^ kiæka vuonai jottet; 3, sanahet; 4, vakSot, vakSotet, (ogie paa); 5, kattet, (vogie,) agie n^ paa^ kattet puorist, kattet kattemin, agier paa eders Pligier^ kattet tijen vælkogesvuotai naia; 6, adnet, agie dei for godt^ høiiy Iniei, puorren, jenjen, tosken tab adnet; han agier dei ikke for nojjeiy i son tab manne- ken ane; 7, oivostet, hvor agter du dig lien?^ kosse teh todn oiVostemen? 8, addegar.

A gi else ^ s, 1, doattalæbme, han nyder almindelig Agielse, sust Ite buokai doattalæbme ; han har iiAi al Agielse baade for sig selv og andre, nistetam, tappam læ bnok doattalæme jeSjecaides ja ærrasin.

Sv. i, kudne, 2, vuolo.

Agier j adj. maqf)a, gaa agier ud i Skibeil vuolge skipa maqeb gæSSai!

Agie r de 1 9 s. marfob beile.

Agierende, s. maf|eb gæ^Se.

Agier s, adv. mar|as; dei gaar til agiersmed ham, son maqas manna.

Sv. maqas, sodnmaqasmannemen le.

Agierspeily s. bodftkko, botlikko, (i SUeder).

Agipaagivende, a^. i, doallel; 2, doattal«^je; 3, vnttnraldde. * Sv. 1, virbmok; 2, vitmok.

A gip^aa givende, adv. doattelet.

3

Agtpaagivenbcd

AgipaagivenhedfS. 1, dobttel-* vuot, du skal have Jigipaagivenhe^ naar du læser^ doatelvuoda adnet galgak go logak.

Sv.ljkaUem, udenJgtpaagivenhed athøre Orife^, paldelen kattemin kullet pakob, 2. virbmokvuot; 3, vitmokvuot.

jégtsom, adj. varrogas.

Sv. vahrok; vahrokes.

jig t somt, adv. varroga^at

Agtsomhed, s. varrogasvuot.

Agtværdig, adj. f, doattalægje; doattalatte; % gudnalaS.

jégtværdigen, adv. gudnalajjat.

AgtvwrdighedyS. 1, doattalægje- vuot, doattalattemvuot ; 2, gudnalaSvuot.

Ak, interj. 1, voil. 2, hæil

Sv. 1, ah; 2,hadteii, ak dette Feirl hadten tab talkeb; 3 vuoike, ak, ak, denne JUandl vuoike, vuoike tab olmabl 4, vaige: 5, vaipa; 6, ohoi.

Akippa, s. goadnel.

Aly adj. 1, buok. alle, som have været, buokak, gudek læk læmaS ; alt Haab er forsvunden, buok doaiwo javkkam læ; han sagde det i al Uskyldighed, son celki dam buok vigetesvuodast ; en for alle og alle for en, oft buokai ja buokak ovt audast; ali eller intet, buokrakkan daihe i mikkege; jeg ser af Alt, her er Intet at haabe, oainam buok dast, i mikkege doaiwomest læk; alt, som man tager det, buok dade mield go valddujuwu. Alle- altsammen, buokrak, buokrakkan. 2, gaiten, han har seet alt, gaiten son læ oaidnam ; 3, med ali dette, almaken.

Sv. 1, kaik, kaika, alle Mennesker, kaike almaSeh^ den bedsie af alle, kaiken, kaikapuoremu5;a/fe«ammefi, kaiktun, kaiktivn ; 2, tun, alle Menne» sker skutle dø, tun almaSeh kalkeh jabmet; tun kaik; kalkes, han fik en JDaler og det var aU, akta dalab o|-

34 Albue

goi ja die kalkes; 3, ferta, fra Sider, fertet pelest; 4, al, a/fe, | lok, et Suffix til Substantiver, < slags Fisk, slajelok queleh; 5, al Slags, kaikimas ; 6, for alle for alt, adv. aines.

Alt, s. buok, det skahte Ali sivneduwum buok; det stare Fevi Alt, dat stuora mailme buok.

Alt, adv. ialt obbanessi, mange Penge bleve ialt stjaalm din Broder? oUo rut obbanessi jastad suoladuvui? tdt i alt, obbanessi.

Alt for, adv. 1, appar, al\ kostbar, ali for ofte, appar d^ appar davja; han har alt for ni Spøg for sig, appar ædnag Is •adna; 2, illa, for at han ikke vænne sig til at blive alt for dr arnas harjanet illa roakkat ælle illalajjat; 5, albas, jeg ved rf for vel, diedam dam albas buri kan; 6, alt som, dademield, al han gik falt han, dademieid g de gaSal; 7, alt sideti, dam ra

Sv. 1, apca, alt for fattig, hejo; 2, ila, altfor dristig^ Ila; ilan; 3, hila, ali for tung, dyr lossok, deuras; hilak; 4, wUi kitta tatte palest.

Ali for, A. adj. 1, appara anser dig for at være ali fat* t apparaf^an don anak jeSSad; 2 laS. B. s. 1, apparvuot, apparai 2, illalagvuot.

Alarm, s. slabma, aft var- 1 bUnd Alarm, buok læi aivc t vuoda slabma.

Sv. 1, staime; 2, stuibme;3^

Albue, s. 1, gainer, htpili den ene Albue, gainer bæle ald 2, garnjel.

Sv. kardnjel, siøite sig paa ^ kardnjel pelen vællahet.

Aldeles

35

Alene

Jideles, adr. 1, aibas, bedre iW aldeles Inieiy buoreb go aibas i^(^: 2, aive, aldeles InteU aive >><e\iiut; JN^ er aldeles uskyldig i ra Sagj aiTe vigelæbme læm dam i^ 3, Aldeles ikke, 1, iobbanessi, n Aar tUe Barn, intet, aldeles ^^. sust i læk manna, i agtege, i liuQessi; 2, i obbage; 3, i ollimge, irks ikke flere end åO Stykker, •ilii&ge, i obbage æmbo go vit loge ;j; jey kuster ikke, aldeles ikkej

uuite, im oUingerak. !^v. 1, ima; 2, oito, det var al^ Itf småledes, die li oito naate;

alnes, aldeles nødvendig, aines lis^ 4, olest; oUasikt, oUast; 5, r-imit

Jlder, s. 1, akke, t, 4^ samme lirr ssmjeg^ oftageslmoin; hvad i*r^ kar han? mi agid sust læ? Sk/dsaar og Alder, boaUet i; vden Forskjel paa At- r og Kjamj ærotusataga agest ja se>t; 2, aigge, t Ferdens første ^^r« maifaae algo aige; i Guid' og dddalderens Tider ogOage^ goUe- fa>kaige algin ja beivin; 3, se Al- ntf«v; 4, Alders, være til Alders, '^lagaa læl; han er kommen til *rrs, sDelam obnnS læ. Som

af Alder, har Alder, akkai, længe har været, har gfiikka læ bisstam, læ r i. EjfensktAeny akkaivuot. >« er af en vis Alder, Li«as, vi to ere jævnaldrende rn, oft akkasajak manak moi J^endcabenj akkasaSvuot. m opmaar Alder, har Al' ' -gatas, den ene Skabning op- v-rs siarreÆder, lever længere^ ' en anden j nabbe sivnadussa •-abbo b» go nabbe. Egenskaben,

-^Toot Sont ingen høi Al*

der opnaar, som ikke lever læn^ ge, agetæbme, Bøm^ som ingen vi- dere Alder opnaa^ som ikke leve Uenge, begynde tidligen at le, agetes manak arrad boagostiSgoUik. Egen- skaben ^ agetesvu6t.

Sv. i, ake; 2, ikæ.

Alderdom, s. i, boaresvuot; 2, Tuorasvuot; 3, doluSvuot ; doloS aigge, ' Alderdoms-Forsker, doluSvaoda, do- lus aige guoratalle, sogardalle.

Sv. 1, poresvuot; 2, vuorasvuot; 3, tollos aike.

Aldrende , adj. 1, vuoras; 2, akkasaS; 3, en aldrende Mandj gales. Sv. i, vuoras; 2, kales.

Aldri g, adv. i, i goassegen, 2, . om han ejede aldrig saa numgo Penge! 'jos man ædnag rudak sast lifSil for aldria saa meget I i mange dittil 3, aldrig saa snart saa-hun ham før hun brast i Graad, illa son oini su auddal go Sierrogodi.

Sv. 1, i kossek, i kosseken, han kommer aldrig, i^i kosseken pote; 2, i outsik; 3, for aldrig saameget, i manke tiet

Alen, s. 1, alan; 2, arsin; arSin. Sv. stikko, en halv Alen, stikko- pele.

Alene, adj. 1, ofto, ofloi, Gud alene ved det, Ibmel ofto damdietta; naar Mennesket er alene, naar in- gen er ham til Hjælp, go olmnS oftoi læ, go i guttege sunji væk- ken læk; 2, oft oaivest, jeg har ofte vandret alene, oft oaivest dayja læm jottam.

Sv. akt; aktain.

Alene, adv. 1, oftonessi; 2,du9Se

fal, han var ikke alene en klog, mén

ogsaa en god Mand, i læm duSSe

fal jierbmalaj mutto maida buorre

olmai; 3, aivestessi f|tl, ham alene

3*

Alene

36

Almenyel

aikmnmer Tatkem derfor^ aivestessi fol snnji boatta gittos daBt.

Sv. køroa, alene for din Skyld- kores to tiet.

Alen es te ^ adv« åe akne.

Sv. alenesie du vitde, satta val iodn sitah, sattah val sitalih, valla val sitalih; aleneste ai, satta.

Al fa de r, s. buokai uSSe.

Alfarvei^ s. made, ver By ligger paa Alfwrwjen til Enjager^ Anar made ald læ min sid.

r-

Algod^.Bd]. buokbuorre.

Algodhedj s. buokbuorrevuot.

A I herren^ s. buokai hærra.

Alke, 8. se AUike.

Alkjærlig ^ adj. buokrakistægje; biiokaid rakistægje.

Alkjørlighed, s. baokrakistæb- me;.buokaid rakistæbme.

Allehaande, adj. 1, buoklagaS; 2) buokslai. Egensiaben, buokta- gaSvuot.

Allehelgen, s. buokbasek. Alte- helgensdag, s. buokbasi bseive. Alle» heigenstid, buokbasi bæive aigge.

Allemand, s. buokak, at være Allømands Fen, buokai ussteb læt.

Aller^y suffixiv part. buok-, den aUerhedsle, buokbuoreraus ; den aller-^ sidsie, bttokmaiiemus ; allerbedsi, sidsi, buokbuoremusatf- mariemusta.

Sv. kaiken, kaikenpuoremos.

Allerbedsiy adv. aUerbedst sem jeg sad øg skrev, aido go aokkamen ie^im ja Saliim.

Allerede, adv. 1, jo, Jeg hører han allerede har været her flere Dage^ guiam son jo moadde bæivo dast læ orrom; 2, juo.

Sv. 1, jo, allerede fra Barnsben, jo mana palcst; 2, >uo.

Allermindsi, adv. allermitidsi havde jeg ventet det af ham, im

gttdege lakkai, im eisigen dam doaiwom sust.

Allesammen, adj. buokntk

Alleslags, adj. se atlehaoM

Allesteds, adv. a, 1, buokbaik 2, juekke sajest; b, allesteds^ buok baikest, juokke sajest; c. stedshen, buokbaikkai, juokkesa

Sv. 1, f«rtasajen, færten saje! 2, juoka paiken.

Allestedsnærværelse, buok olbmui lutorrom, - Intorromv 2, buok baikest, juokke sajest or orromvuot

Sv, færtasajen stædesorrom.

Allestedsnærværende, ^< buok olbmui .lutorro; 2, buokbail orro.

Sv. kaiksajisne orro.

Allevegne, adv. a, juokke g lost; b, alllevegne fra, juokke ^, lost; c, allevegne Aen, juokke go

Alligevel,'Siåy. 1, alraaken «em ville komsne, komme all

!

alma ja bottik, mak botlik alm 2, dadded; dadeke; 3,goil; 4,

Sv. 1, dauk; 2, kuit

A Hike, s. ruokke.

Alm ag t, s. buokvægala^-vuc

Sv. kaikvdLsesvuot.

Almanak, s. almanak.

Almen ^ adj. oftasas, tU Ngtie og Sikkerhed, oftasaS , hm avkken ja oagjebasvuottan.

Sv. kaikasaS.

Alment, adv, oilasa^Jat.

Almenhed, s. i, almug; 2 ba særvVegodde.

Almenaand, s. oftasnS \W

Almenggldig, adj. bu mafsolad.

Aln^enggldighed, s. b mabolasvuotta.

^imeit ti e /,s.l, oftasasbuorr avkke ; 2, buokai buorregæ wam

Almiiidelig

37

Altid

Mmindtlig^ adj. 1, oftasaS, al" uMifi Fred^ Regel- oftasaS raffhe, iJTidos; 2, (IwerdagSj sædvanlig^) t\\n, abmmddige Mennesker^ Ci^>a olbmok, ei atmindeligi Hus, rn- der ikke holdes Gudstjeneste^ tim dalk), gos ti læk girkkomænno;

ixirvo, atmindelige Tidender, ('VYo sagak, 4, sæivolas, ahninde* p rand, sæiyolaS 6acce. Sk U kaSkasai; 2, almoges, en Moédig Syndernes Bekjendelse, D<>?es smidoi tobdestem ; almtnde-- ' fkdsie^ almogespuore; 3, julloø, t ulmhideUg Syge^ jullos puocelvas. Almindeligen, adv. 1, ofta- ' ijst; 2, sæivolaljat Almindelighedj s. 1, oftasaS- ^\ ialmindeligked eg iswrdeles» i oflasa^t ja erinoamaSet; 2, nmrøi; 3, £4eivolasyaot. ^inindeligvisj adv. 1, ofta- ;^(: 2, dafjamasat; 3, «nemnsat. dlmindingy s. l,onasa3 ædnam, ^ <r; 2, Tikka ædnam, mæcce. >T. aiaeniL

iimhse, a. l,addaldakyHiva§idi; frhja vaivaiidi. ^^. 1. akaos; 2, vatek. ^/tt»e, 5. aJmug; A«fe knuten ^^^ bQok almng dam stita.

iimuesfolå, s. almugolbmuk. i/Mae^i(:o/e9 s« 1, aknQg oappo, ^^; 2, ahntigskfiL ^imutskoletéerer, a. almag-

*^'nøf<if^ adj* buokvsgakS.

^- bikrekaea*

i^im æjtigen , adv. bttokvæga-

•^'^ia^ee;^ 8. alphabet f^^kabeiist ^ adj. alphabetalaS. ^<i-aai(c«ile adL bvokraddi*

Sv. kaika radeje.

.Alsammen, adj. bnokrak.

Alseende, adj. l,buokoaidne; 2, buokoainolaS.

Sv. kaikvuoidnje.

Alseenhed^ s. 1, buokoaidnem; -oaidnemvuot; 2, buokoaiiioIaSvuot.

Alsidig, adj. 1, ædnag, ollodielle; 2, hui oappavåS.

Alsidigen^ adv. oappavaf^at.

Alsidighed, s. 1, ædnag, ollo- diedoIaSvuot; 2, oappavaSvuoL

Alskabning, a. obbasiviiadaa.

Alskens^ adj. ^e alslags.

Alslags, adj. 1, buoklagas, Aa» Aar forsynet sig med alslags For- nødenheder^ fuoUam læ aldsis buok- laga§ darbaSvuodaid ; 2, buokslai.

Sv. 1, kaikimas; 2, slajalok.

Alsiyrende, alistyrende, adj. 1, buokdoarjalægje, e/ altstyrende For- syn^ buokdoarjalægje aadastoaidnem; 2, baokraddijægje.

Alt, adv. ^e allerede.

Al ty s. «gr -^ft, adv. se under Al,

Alter, s. alter; til Alters, altari, idojr «W jeg til Alters, odnabæive altari læm. Som ikke gaar til AUers, filteriBtta, ai reise uden ai have værei til Alters, alterætta vuolggel. Tilstanden, alterættaivuot, jeg har ikke været til Alters, aUerættaivuot must læ.

Sv. altar.

A Uer bog, s. altargirje.

Altergang j s. altariDiaiinam.

Altid, adv. i, ale, altid er der Sygdom i det Mus, boocoedille ale læ dam dalost; 2, alelessi; 3, alo, aUid feilede (manglede) ham noget i Øinene, alo læi jsust åilbmevikke; 4, alog; 5, alot; 6, oftelassi, Troen er ikke altid lige stor, ossko i læk oftelassi oftlakkai; 7, autelesai; 8, duogfafiiy jeg har ikke altid Tid, i

Altid

38

Anbringe

ifkusi læk duogjasi dille; 9, daogja- sessL

Sv. 1, alo; 2, akcst, altid bider han ad mig, mo kaska akest; 3,akeu; 4, inta; 5, poddolok; 6, færta palen; 7, færta aiken.

Alting^ 8, 1, buoky buokrltkkan;

2, obbasivnadus ; 3, buoksivnadus, Altings Ophav, buok sivnadusaid, obba sivnadiisa sivnedægje, alg^ge,algetægje;

3, hvorom Alting er, lekkufi moft læ, Saddus moft Sadda; 4, ForaUing, adv. ainas ja ainas, foralting lader os ikke fortvivle, ainas ja ainas allop mi dor- votuvu!

Al isa a 9 adv. 1, nabbo; nabbo dalle; 2, de.

Sv. nappo.

Alvidendey adj. l,buokdiette;2, buokdiedoIaS.

Sv. kaikatieteje.

Alvidende, adv. buokdiedolaj Jat

Alvidenhedf 8. 1, buokdiettem; buokdiettemvuot; 2, buokdiedoIaSvuot. .

Sv. kaikatietem.

Alvor, s. 1, duot, er det Spøg eller Alvor? lægo læikke daihe duot? 2, duotvuotta, da det blev fuldkonu ment Alvor, go olles duotvuotta bodi ; at gjøre Alvor af noget, maide- gen duottan, duotvuottan dakkat; 3, Savga, garra miella. For Alvar^ duodai.

Sv. 1, tuoda; 2, caukesvuot. For Alvor, tuodast.

Alvorlig, adj. 1, duot, 2, duo-- dalaS, det er mit alvorlige Forsæt, dat læ muQ duot, duodalai ulbme ; 3, 2avg.

Sv. caukes, ett alvorlig JBøn, gau- kes rokkoles; 2, rinkses; vise sig alvorlig, rinksastallet. Blive alvor» lig, Sauket, Finden, Kulden bliver alvorlig, piægga, doskem Sauka.

Alvorligen^ adv. 1, duodai; 2,

duodalajjat; 3, Zavg, Savgadet, blev alvorligen sgg^ buoccai ?a^

Sv. 1, tuodest; 2, 5aukesikt riksen nalte, han sagde det w alvorligen^ rinksen nalte tab j; 4, olles famost; 5, Sauk, at bi alvorligen, £auk ja 2auk koc6ot.

<^/i;or/t jrAeJ, s.l,duodalas^ 2, Savgadvuot.

Sv. Saukesvuot.

Ambar, s. 1, sagja; 2, æbb

Sv. saja.

^m6o/^, s. staddOyStadde. li ben, hvortil Ambolten er fa staddestoalppo.

Amindelse, s. muitto, giv noget tU Amindelse, addei gæs maidegen muitton.

Sv. muitulas; muitolvas.

Amme, v. njamatet

Sv. 1, njammatet; 2, pisbmet

Amme, s. njamatægje.

An, part. findes anført tie Verber, med hvilke det farbim

Anbefale, v. 1, rawit, en anbefaler jeg endnu min Lcd4 oft sane vela guoibmasam ra 2, maidnot; 3, ramedet, Øvrigl i hans Egn har anbefalet han guovlo essevaldek læk maidnonl medam su.

Anbefaler, s. 1. rawijægj maidno; 3, ramedægje.

Anbefaling, s. 1, rawil buorre duodaStus, Arbeidsotnåk Flittighed. ere gode AnbefiaÆ bargolaSvuot ja viSSalvuot læk | duodaStusak; 3, maidnom; 4, raij

Anbelangende, se angi»^

Anbetro, v. se betåro^

Anbringe, v. 1, dillai faa anbragt, dillai oajjot; h faaet alle sine Sønner g^ bragte, buok barnides son læ Siega dillai; 2, bigjat, a»

AnbriBgc

39

Anderledes

ndeleuy guvppai, gavpaSæbmai bi- iJQvvul; 3, dei var ei vely et slet hnyt Ordy dat aiggasis, iiiiokas aig- relkknjuvYum sadne læi; 4, her %it anbrimges en Dør, dast lifSi

inhringelse^ jénbringen, s, 1. li boflem ; 2, diUai Jbigjam. inbringendey se Andragende. /nimrf, s. 1, morranæbme; 2, rviii^bmej Oagens^ Morgenens An^ ^ bæJTe, idded moiridæbme. inbryde^ V. se frembryde» inbud^ s. fallam. '>. falem.

^nd, s. I, YUonjaS; 2, goalsse; StBkand, snwiteA; 4y ensorlAnd^

' . i. snartel; 2, njurgo; 3, SuotSo; ^••:ek, 5, slubskraka; 6, logec; ^•Ue; 8, skraka.

i m dag i, s. 1, basse darkelvuot, r»cETif,6riiiatfai^ Gudstjenesten med f^ Andagt^ ollo darkelvuodain HbahTahisast ællet; 2, ibmelbalv- rlHa€ : 3, rokkns, h&ldeHusandagi, tt.Tokkas^-ibmelbalwalusa adnet. ^. ailes ajatallem; ajatallem. Imdajtsfuldf adj. seandægtig. frndagtsøvelsej s. rokkus, hol» . fniagtsøvelser, rokkusid- adnet, .f

leidet, s. i, oasse, vi have An»

■ ft Kgej sotn ikke f orgaar, mist

\st TaMdegoddest, mi i noga;

t. ose; 2, sebre.

f*dem, adj. A. Ordenstat^ i,

' f. (ikn anden af flere,) svwrge-

k>€rt mmdet Ord^ nubbe sane

'^i Taordnot; 2, maqeb, ("rfet»

^1 ^ la,) hendes anden JUand,

' 'tf, wted ei andet ordy nnbbin em iUse er sin egen, men

afhængig a f en anden, go oImu3 i læk radestes, mutto nubbe vnluS; 2, æres, tale om noget andet, ærra gavl- lui s^rdnot; Jeg f aar ikke fiske, naar der ikke ere andre, im oa^o oaggot go ærrak æi læk; hvad andet har jeg vel at gjøre? maid ærraid læ must dakkat? 3, je65a, Pengen blev borte iblandi de andre Penge- jeSa rudai sist javkai dat rut; der ere ikke «n- dre, æi 3at læk jeSak, jeSasak; 4, je6alaga§, det er en ganske anden Mand, dat læ je5alagas olmai; 5, dot, en og anden, dot dat; det andet Liv, nubbe, dot ællem.

Sv. A. 1, nubbe, her er en og der den andeny die le akta ja die nubbe; 2, mubbe ; den anden Dag, mubbe peive; 3, mubbad. B. 1, mubbe, jeg brgder mig ikke om andre, ib mubbit laket; 2, æSa, en anden Mand, æ5a olma; jeg ved ikke andet, ib æSaseb tete, jeg kan ikke tale andet, ib matte sardnot eSSadoy, eSSadav.

For det andet, adv. nubbadaSSi; nubbadest.

Sv. mubbadest, nuerk for det An» det! mærke mubbadest 1 han kom an- den Gang, mubbadest poti.

Andendags, adv. kuns i Sam* mensætmnger* Andendagsbryllup, s. nubbe bæive hæjak.

Andendagsfeber^ s. nubbe bæivasaS davd.

Andendjagsmorgen, s. nubbe- bæive idded.

An densteds, adv. a. andensteds henne, fra: 1, nubbe- 2, ærra- 3, je5a baikest, sajest, guovUost; b. on- densteds hen, nubbe- ærra- je52a baikkai, sagjai, guvllui.

Sv. æSa haresn, barest, sajesn, sa- jest.

Anderledes, adj. i, nubbe- 2; ærra- 3, jeJdalagag, det er en

AnderledeB

40

Anfører

ganske anderleies Mandj dat galle læ nubbe- ærra- jedSalagaS olmai. Egen$kabeti,Be$kaffenhedeny at være onderleHes, 1, nubbe vnot; 2, æres-- vuot; 3, jeéSaynot; 4, nubbe ^ ærra,- jeSSalagaSvuot.

Sy. æSalakaS; æ2alakasa3.

Anderledes^ adv. 1» nubbes, gjøre andertedes^ nubbes dakkat; 2, nubbe- 3, ærra- 4, jeSZalakkai, - lagaSet

Sv. 1, æSalaka; 2, æSavuokai.

Andpusten, adj. se aandeløs^ stakaandet^

Andrage, v. l,sardnol, andrage naget far Øvrigheden, sardnot mai- degen essevalddai; 2, bivddet, andrage paa Nedsættelse i Skatten, væro gæppanæme bivddet.

Sv. 1, sardnot; 2, autipuoktet.

Andragende, s. 1, sardnomuS; 2, bivddem.

Andrik j s. se And.

Andægtigy adj. 1, ibmelballolaS, ett andægtig Fm*sanding^ ibmelballo- Ia§ 6oagganæbme ; 2, darkel, et an^ dægtigt ag gvdfrggtigt Sind^ darke- les ja ibmelballolaS vaibmo.

Sv. 1, jubmelpallolaj, ^-palleje; 2, en andægtig Tilhører, aites ajatalle- min kuldeleje; enandargtig Tilbeder^ vaimost rokkoleje.

Ahdægtigen^ adv. iyibmelballo- la^at; 2, darkelet.

Aadægtighed s. se Andagt

Ane, v. 1, auddaldovddat; 2, hrtea, duokkeneff, vaimostes, sielostes dovd- dat, det aner mig at et Vheld fere^ staar, vaimostam, lutam dovdam oaae- tesvuotta malkesl læ.

Sv. eSesIudne tobdet.

Anelse g. i, dovddo; 3, gabmo, efier min Anelse, muo gamost.

Aner kj ende, v. i, dovddat; 2, dovdastet

Sv. tobdet

Anerkjendelse, s. 1, dov( dovddam; 2, dovdastæbme.

Anfald, s. 1, fallim; 2, fallitæb fallitus; 3, doarotæbme; 4, dop{ om Sygdom^

Sv. lautem.

Anfalde, v. i, faUil; falUict, anfaldt ham med sin Kniv, t su nibin; 2, doarotet; 3, doppit, . dommen anfaldt ham med for Kraft, davd doppi su odda fai

Sv. 1, lautet; 2, ladet; 3, ton

Anfaldes, v. doppitallat, do dallaty om Sygdomme^ anfaldi en Sygdom, doppadallat davddi.

Sv. laudatallet, anfaides af J der, Sygdom, laudatallet Sudist, celvasest.

Anfald, s. doppitallam, dti dallam.

Anfægte, v. 1, gæSSalet, C/n 2, vaivedet, anfc^gtes af Lidtils Fristelser, giilamuSain ja gærciil vaiveduwut; 3, guosskat, guos Sønnens Ulykke anfægtede hani barnes oasetesvuotta i guosskam i guoskatam su.

Sv. 1, kæ^elet; 2, vaiv^tel.

Anfægtelse, s. 1, gædSali vaiwe; 3, guoskatæbme.

Anføre, v. 1, doalwbt, Æi\ anførte seh sin Heer i dett^ gonagas jei vtegaides doalvo soattai; 2, oapestet, anføre Gudsfrygty oapestet olbmu ibtn lolaSvutti ; 3, bcgotet, det blet^ i til hans Vndskyldning, dal tuvni bæloitussan sanp.

Anførelse, g. begolæbnii gotus.'

Sv. 1, tolvdt; 2, virdetet; setet.

Anfører, s, 1, doahrva; a^ ^8)^; 3« audastmanne.

Anfører

41

Angribe

Ub Attfører i Siridenj YBgtådes Diiastmaqae læi soadest; 4, bægo-

J^v. 1, tolTOje; 2, virdeteje; 3,va-

Anførsel^ 8. 1, dolwom; 2, it'^tæbi&e.

Jngma, y. gaosskat, dei an- wr ogsaa Edtr^ guosska maida di-

5v t, kidlol; 2, potet; 3, giettet. Jngaaende, adv. 1, harrai, hans jjmng anyaaende, su adnom har- ;: 2, dafbost; 3, gurllui. ''V. r kaato; hantai, angaaende f Jrbeide, taa vidnon kaatai ; 2, ^ lai. mo qaettai.

Jnjel, s. vuog. <K 1, viiog; 2, ogge, Anytlfiskeri, s. vuogbivddem. An^elika^ 8. 1, akia; akian; 2, •.; 3« fadno.

^> . 1, posko, Angeliharodeny urtes ; ^i' iposk ; Kn&ppeme paa AngeUka- i^fn, p<^konoiye. Stilken med Wr, jont £We er over tre Aar,

•^»jer, s, 1, gattam, gattamvuot; - '3Ku; 2, sai)ardæbme ; /We <^n- r «urr en Handling, sar|ardæme Mat dago ditti. :' i< katem; 2, saqerte^, saqertem.

4^gerfriy adj. «e angerløs, Amgerfmidj se angergiven, ^^mqergiven^ adj. 1, gatteya3;

-^^yergivenhed, a. 1, gatte-

angerløs, adj. 1, gadakættai; 2, r -r^jritos, jey vil være angerløs i ^ ^7j dam asesl, a§e harrai gada- ^3! aigom læt; 3, asSete^bme, i

'^•9^rløsiy adv.' gatlamættoaet.

^ny erløshed, s. 1 , gadakættai- Yuot; 2, gattamættosYuot; 3, as3e- tesvuot, t Lovsproget.

Anges t, s. 1, hates; 2, ballo, Aon udstod en stor Angest^ stuorra balo son gilai; 3, suorgganæbme.

Sv. 1, yaimon muode; 2, palio; 3, fuoppe«

Angest, adj. hates.

Angesty adv. hattaset«

Angive, v. 1, diedetetj 2,afano-. stet; 3, cælkket; 4, guoddelet.

Sv.^ 1, taidetet; 2, tetetet; 3, pa- jetet.

Angivelse^ s. 1, diedetæbrae; 2, aknostæbme; 3, cælkkem; 4, guodde- læbme.

Angiver, s. 1, diedetsgje; 2, almostægje; 3, cælkke; A, guodde- lægje.

Angjælde, v. se angaa.

Angjældende, s. giiosskalaS, dasa guosskalaS.

Angle, v. vuogain oaggot.

Sv. 1, vuoggot; 2, oggot.

Angre, v. gattat, han angrede at han ikke var kommet for at tale med dig, son gadai go i ællam du sa- gain; 2, aar|ardet.

Sv. 1, katat, jeg angrer ikke det Arbeide, ib tab kåta pargob; 2, sa- qertet; 3, ruoket.

Angrende, adj. gattevaS.

Angreb, s. 1, doarotæbme; 2, fallitæbme.

Sv. torotem.

Angrebskrig,s. doarotam soatte.

Angrebsvaaben, s. doarotam- værjo.

Angrebsvisy adv. doarotam lakkai.

Angribe, v. 1, do^arotet, angribe Fiendeme^ vaSSalaJaid doarotet; 2, doppity om Sygdomme, Kalde o. s* v* Kulden har angrebet Næsen paa

Angriba

4»

Afl^lfBg

* » •

mig f must doppi Soasskem Djune*, 3, algelel; 4, valddel, ait^*6e en S«j naa den rette lUaade, a§e algetet, valddetriefles lakkai ; angribe betroede Penge, osskalduwum rudain valddct

Sv. 1, lorolet; 2, 6uocel, han an- greb mig, Suoci munji; 3, alge tet.

Angriber^ s. 1^ doarotægje, den Angrebne maa værge sig imod An- griberen, doarotuwum fjBsrtte doaro- tægjes vuosstailasstet.

Angribesy v. doppadaHat, han blev angrebet af en Sygdam, dop- padallai vikkai.

Sv. o^otallet, puoccelvasest o^|o- talli.

Anhang^ s. 1, lasse; 2, se Til* hæng*

Sv. 1, lasse; 2, Suovotes.

Anholde, v. l,bivddet;2, adnot.

Sv. 1, maddet; 2, adnot.

^nAo/i{en^s.l,bivddem;2,adnoin.

Anholde, v. 1, gidda valddet, (fasltage^) 2, caggat, (standse).

Anholdelse, s. 1, gidda vald- dem, Tyvens Anholdelse^ saol gid- davatddujnbme; 2, caggam.

Anhørig, s. gulle, de ere mine Anhørige, munji gullek dak læk.

Anke, v. 1, gadadet; 2, gattalet; 3, vaiddet.

Ank en y s. 1, gadadæbme; 2, gaU talæbme; 3, vaiddem.

Ankel, s. juolgge tioffa, G^odgis- dafte).

Anker, s. akkar, l^gge sig for Anker, akkar ala bigjat jeSas; gaa Hl Ankers, akkar ala mannat.

Sv. ankar.

Ankerhagej s. akkargas.

Ankerplads, s. akkarsagje.

Ankertoug, s. akkargadaldak.

Anklage, v. 1, guoddet, uden ai anklage tåte vi, guodekættai mi sard- nop; 2, gaodåélet. Jeg anklager ham

for rfen Sa^, guoddelam sn dam ai den Anklagede frikjendies, gDO< luwum a^etæbmen dubmijuvui.

Sv. queddet.

Anklage, s. 1, gnoddem; guoddelæbme; guoddalos.

Anklager^ s. 1, guodde; 2, gi delægje.

Anklages, v. giioddatallat.

Sv. queddatallat.

Anklage, s. guoddatallam,

Ankomme, v. 1, joavddat boattet.

Sv. i, joutet; 2, pottet

Ankommen, adj. se mMiggi

^nArom5l^s. l,boatto;2,boa Ankomstdagen^ boattembeiwe ; i Ankomsten, boadededin ; 4, joav<

Sv. 1 f pottem ; 2, potaltak, val Ankomsten, jura potaltaken.

Ankre, v. akkar ala manni

Ankring, s. akkar ala mai

Anledning, s. 1, dille, Kr give Anledning tilDrik, vi ne >1 dem dalok dille addek jukkat ; 2 lalasvuotta; 3, a§Se, hvad var ledning til dette UvenskahT ij dam usstebmættomvuoda assc alggo; 5, gæidno; 6, iAntednii ditli. jeg havde lidt at tale i Anledning af det forladie lifci uccanaS arwalastet oarbes ditti.

Sv. 1, tilje, han pk Anle\ puorre tiljeb ojoi; 2, tarbm kæino.

Anliggende, s. i, fidno, , Anliggender, vålddegodde fidni fidnuSæbme;3, darbaSvuotta ; ^ jeg har betroet ham alle mis^ liggender, osskaldam tem sutij aSidam.

Sv. tarbesvuot

Anlæg, s. 1, Evne^ naO appe; 3, vøgjo, Enme tU aå

AnlaBg

43

An ra« beise

oappam «p^, tiegjo ; 4, mtiitto ; 5, ffluiltelYQOt; 6, rakadus; rakkatias.

Anlægjje^ T. 1, rakadet, an- lægge Vtje, Sleder , rakadet gæi- Boid, gavpagid; 2^ iilflfeiet; 3^ bigjat, mlægge Penge i Hmnielen^ gavppai udaJdes bigjat; der er mnlagi Sag mod ham, åågge alie læ sa ala bi- rjnjuYvam; 4, anlwgge Sørgedrtyt, loraJbiAasid Mais garvotet.

§T. 1, algetet; 2, 2uoJJaldaltei ; 3, ^gctct, (o/nreisé).

Anlæggelse^ jénlwgning, s. 1^ ikadæbme; 2, algelæbme; 3, bigjun; , karvotæbmel

Anlægger^ 8. 1, rakadægje; 2) plægje.

Anløby-s. 1, fallitæbme; 29viek- tidattem; yiekkalattem. St. ladatem.

Anløbey v. boijastet, mdøbe ei M, baikkai borjastet. Sv. poijastet.

dnløbning^ 8. barjaslæbme. dnløbe^T. nrdnetttYVat. For- fsage ai. Staal ø. 8. v* nnløber, hetotleL ,

Anløbning, 8. ivdnetiibme. rinmasøe, v. 1, åldsis talddet; bosse øig en utilbørlig . Myn- . 1^ famo aldsia valddet, mi i læk tiifgis; 2, Talddasis, halddosis, fab- ^ Talddet; 3, valddastallat. h. Teldestallet, Aon anmasser sig v^ ^'ery, aodn veldestalla tab va- ^: 2, bmoalallel.

^umasselsef s. 1, aldsis vald* ik: 2, haiddosis^ fabmosis valddem; F^Mdastallam.

émmassery 8. i, aldsis^balddosis, N-sts valdde; 2, valddastalle. inmeld^y. v. a. 1, diedetet; 2, *^^i\ 3, miiittalet. K it tetetel; 2, aardnot; 3, pel--

k

Anmeldelse^ s. 1, diedetæbme; 2, aardnom ; 3, muittalos ; 4, rfer skedie ingen. Anmeldelse^ i bægotuvmm.

Anmelder^ g. 1, diedetægje; 2> muittalægje ; 3. bægotægje.

Anmode, v. l^adnoi; 2, bivddet, anmode en om en Hjælp^ væke gæstegen adnot^ bivddet» bæggalet.

Sv. maddet. /

Anmodning^ 8. 1, adnom; 2, bivddem; 3, bæggalæbme.

Anmærke, v. i, muitatet; 2, oaivadety 3, mærkadet; 4, aicetet.

Sv. i, nimmet; 2, mitmet; 3, mer-- ket; 4, cekkotet.

Anmærkning, s. 1, muitatiis; 2, oaivadus.

Annamme, v. 1, vuosstaivald- det; 2, valddet; 3, oamastet.

Sv. tuostot; tuostotet.

Annammelse, s« i, vnosstai- valddem; 2, valddem;3, oamastæbme.

Anordne, v. 1, asatet; 2, lage- det*, 3, ragjat.

Sv. 1, piejet, saaledes har Gud anordnet, naute le Jobmelpiejam; 2, Sættetet.

Anordnen, Anordning^ s. i , asa- tæbme; 2, lagedæbme; S^ragjam; 4, asatus; 5, lagedus.

Sv. picjates^ piejatus.

Anordner, s. 1, asatægje; 2, lagedægje; 3, ragje. Anraab, s, Suorwom.

Anraabcy v. Zuorwot, Aon blev anraab t af f^agten, Surwuju- vui gattjjegjin; anraabe Gud og Mennesker, Ibmel ja olbmuid 5uorv- vot; anraabe Gud og Mennesker om Naade, Ibmelest ja olbmuin armo cuorwot.

Sv. Suorvotet.

Anraabelse, Anraabeuj An* raabning^ s. Suorvvom.

Aorelte

44

Anskaffelse

Anreiie, v. i* rdkadet, an- reHe et Gjæsiebud, hæjaid rakadet; 2y deikk^l, anreiie ei Bhdbad, 8taoTT9i øorbmim dakkat; 3, sædotet

Sv. 1, karvete!; 2, lagetet

Anretning, s. 1, rakadæbme; 2, rakadus. '

Ansamle, v. Ansamlingy s.

Anse, v. i, oaidnet, an^e del /<ir godt, dam buorren oaidnet; 2, gædSat; 3, lokkat, <{e aii^e det ikke far deres Pligt far sig, æi loga gædncgasvaoda aldsesek; det ait- sees for en Skam, ha^ppaden dat lokkujuwu; 4, adnet, ansees éfter Laven ^ adnujnwat laga mield; 5, doattalet} han er meget anseet, hui doattaluwum læ.

Sv. 1, kæSestel; 2, vuoidnel; 3, adnet, jeg -anser dig for god, puo- raken to adnab.

Anseelse, s. 1, habme, efterden ydre Anseelse synes det vel, olgol- das hame mield orro galle; 2, garvve;

3, galgga, 4, doattalubme; 5, uden Persons Anseelse^ olbmui allagvuoda bællai gæSakættai.

Sv. 1, herokvuot; 2, oivesvuot.

Anseehj s. i, oaidnem; 2, gæS* Sam^

Anseende, s. 1, habme, efter Anseende at dømme, hame mield dubmit

Sv. i, vuoke; 2, muoto.

Anselig, adj. SabbahamalaS, 2, -- garvalaS ; 3, - galgalag, en høi an* seUg Person, alla Sabbahamalas ol- miiS; en anselig Ren, galgala3 boaco;

4, lævdos, am IVæer, Blive on* seUg, ly hamasmet; 2, garvas- met; 3, nægoiduwut; 4, nægosmet. Gjøre anselig, 1, håmasmatlet; 2,

garvasmaltet; 3, nsgoidiitlel; 4, I goamattet

Sv. 1, hevok; heves; 2, oives.

Anseligen, adv. 1, Sabbah^ laJSat; 2, -garvalagat; 3, - galajgat; 4, nægol^at

Sv. i, heves-, hevoklaka ; 2, s| kænaimo, anselig stor, kæa stttores.

Anselighed, s. 1, hamalaS^ 2, garvalaSvnot; 3, galgalaSviiotl

Ansig t, s. 1, muodok, nusn ikke reise med bart Ansigi, i bal< muS ravas muødoi vnolgget ; ded Side af Ansigtet, muotto, mm nede agsaa den Side, boUani i dat maotto; 2, Salmek, f Øine^^ w\ med Ansigtet, Ryggen modhintn moi oroime giiabba guoibmasæm^ mi, selgi; jeg ser paa lums ^ kvad hån ønsker, su Salmin o4 maid datto ; kam ikke for nut ^w ale Salmidam ouddi boadel 3, QPande,) arbeide i sit Ansijfis i barggat gallos bivastagai sist. dig, f ed af Ansigt, maodolaS, «f et større, fyldigere Ansigi maodolabbo don læk go son

Sv. 1, muoto, 2, arodea, Ansigi Hl Ansigi, Jubmeleb arodeab arodeai; arodeje; 3, o 4, kallo.

Ansigtsfarve, s. muodoi

Sv. plæd, en frist jtssig^^^ varres plæd.

Ansigtsirmk,* s. Sv. !• leikanto.

Anskaffe, y. 1, fuollal, øm sig KUeder, biftasid aldas Ti 2, doaimatet.

Sv. 1, varkot, anskaf d»^ du behøver! varko alasat ni«^] bahahl

Anskaffelse, s* 1, fuoXlt doaimatæbme.

Aaøkrig

46

Aiist«ndigh'ed

Ans krig, 8* 1, biSkom, g^nre

(Adtny^biiikomdakkat; 2, Saornroin.

Sv. 1, kilja, kuad Anskrig erdei?

Di kiljait le tat? kUjom; 2, kiljatem;

I, corrvom.

Anskrive^ y. i, Sallet; 2* være oA, ilde åttuireveth doattaluwum, oattalksttai Ifit.

Anskue j y. 1, gæ22at; gæSadet; ^ oaidnet

Anskueligy adj« 1, oainolai, fishieliggførey oainolajjan dakkat; . eæ^atatte.

AnskueligeHy adv. oainola^at; ifiolai lakkai.

Anskuelighed, s. oainoIaSvuot. Anskuelse^ s. 1, gæSSam; gæ2a- rfcae; 2, oaidnem. Anslaoy v. 1, mæro3tet, W an* ■ Længden iU syv Mil, SieSSa 4oegiil)ani mi mæroStallap dam vk; 2, arwal; 3, arwalet. jv. ly meretet; 2, merostallet Anslaaen, s. 1, mæro§tiri)me; ertbtaUam; 2, arwam; 3, airva-

Anslag, 8, i, albme; 2, aiggo- k; 3, arwaius, lielle Andag maa Itie fearey dam arnralussamek ttjep hæittet.

Iv. 1, uSSobnes; 2, aikom; Sprade. Jnspænde, y. «e anstrænge» Énstaa, y. heiyyit; 2, soappat; ^ nsiamr e», Jom £tAe aautaar I, mi nubbai bæiyye, soappa, i høiye, i soapa. ^> 1. iællet; 2, ilel ait«f aur titite,

t^ cabbe.

ibfiali, 8. 1, asatus, O^iZro^I-

^ Umdervisnings jénstaiier, ba-

r^em ja oapo aaatasak. t lageCes ; 2, piejetas. ^sUmf, s. se yæréUghed* V^^f/le, y. 1, dakkat; 2, al-

1

Sy. i, algetet; 2, piejet; 3, kar- yetet

Anstiftelsey s. 1, dakkam; 3/ algetsbme.

Anstifter y s. 1, (lakke; 2, alge« tægje.

Anstikkey y. ^e smitte.

Anstille, y. 1, dakkat; «e /åre- lade, holde$ 2, anstille sig, addi- stallat; 3, lattit; 4, dakkat jeSas, han anstiUede sig som han vUde, son dagai jeSas dattomen, dego datuSi.

Sv. ly lagetet; 2, takket ko, an- 5li7fc sig syg, eSebs takket puocce- men.

Anstillelsé, s. 1, dakkam; 2, addistallam; 3. lattim.

Anstrænge, v, 1, barggat; 2, viggat, at anstrænge sig over sine Kræfter^ apides bagjel barggat, vig- gat; 3, gaggat, udeu at anstrænge dig formaar du ikke at gjøre det, gagakættai ik don buvte dam dakkat; 3, riesstet, under Roningen anstræn* ger man sig^ sugadedin ofanoS riessta.

Sv. parget.

Anstræhgelsey s. 1, barggam; 2, viggam; 3, gaggo, det sker ikke ved dine Anstrængeher, i dat du gaggoiSadda; 3, gaggam; 4, riesstem.

Sv. 1, losses pargo; 2, tuoda, at anstrænge sig, tuodasne let.

Anstrøg, s. habme, han søgte at give sine Handlinger et Anstrøg af Redelighed, bargai dagoidassis vnoiggadvuoda hame addet,

Anstændig^ adj. 1, bæivoIaS;

2, soavalaS; 3, soamalaS.

Sv. 1, iættok; ^ttes; 2, vnokok;

3, sniwa; snivok. Anstændigeny adv. 1, hæivo-

lajjat; 2, soavalaggat; 3, soamala^at. Anstændighed, s. 1, bæivo- laSvnot; 2, soavaIa3ynot;3,8oamala3- vuot.

Anvtdd

W

Aalrcfffes

idnstøå, %, A. ad. 1, jorralattem, en Anstødssieuj ]0TT9XMem gætfgg6;

2, guosfiaiattem, gnossilaltem aSSe;

3, vlegasattem; 4, værranaltem* B. -pas. IJorralcbme; 2» gaossalebme ;

3, vieggasæbme ; 4, yærranæbiRe,

Sv. 1, norto, noitpkedke; 2, nol* salem; 3, værretem.

Ansiødelig, adj. 1, væiTanatte; 2, verratægje, en ansiøddig Tøle eg Opførsel, værranatte aagak ja ma^nnods^bme.

Ansiødeligen, adv. vørranaU tam lakka!.

Anstødelighed^ s. yærranat- temvuot

Ansvar i S, yastadus, gjør det paa mit Ansvar I daga dam muo va- stadiissam ala I stoa Ul Ansvar^ va- Stedct, hvem han slaa til Ansvar for det? gi satta dam vastedel?

Sv. 1. vastetem; 2, 6o|3om.

Ansvarlig, adj. vastedægje, det er jeg ansvarlig for^ dam mon lasm vastedægje, dam mon vastedam.

Ansvarligen, adv. vastedam- lakkai.

Ansvarlighed, s. vastedæbme.

Answtte, y« 1, bigjat; han er ansai i høiere Skat, bigjujawum læ storrab værroi; han er ansai i Tje* neste, bigjujuwum læ baiwalussi; 2, se anålaa.

Sv, piejet.

Answttelse, s. bigjaoii han «#- ger em Answttelse, bigjujnna son bivdda, occa.

Ausøge, r, i, bivddet, ansøge Kongen am Naade, bivddet gofia^ gasasl armo; 2, anotet.

Sv. anolet.

Ansøger, & 1, snotegje; 2^lnv- dar; 3, bivdde.

Ansøgning^s. l,bivddo;2,brr^

dem; 3, adnom, kana Anøøfgpmg afélaaet^^su. bivddem bietUluval

An tåge 9 v. i, valddet, o ai httvde aniaget dem til Nuadel Ibmel daid lifSi arbmoi valddaml toge søm sH Bam^ mannanes i det; den Undskyldmng tan jeg antage, dam bæloStusa im male boc valddet; 2, aniage sig ei Menm Nøds olbmoi hættaijeSas bigja vækkelet ; 4, j akket, (tro,) dmg Mé er alnundelig aniaget, dat jui buokain jakkujuwum; ,5,anrvalel, gammel antager du ham er? boares arvvalak don son læ?

Sv. 1, valddet» nålas Taldel tnosstot.

Antagelse^ s. 1, valdden jakko; 3,vækketæbme; 4, mrwal

Antagelig, adj. i, tuoss detattej 2, jaketatte.

Antageligen, adv. i, vuo valddamlakkai; 2, jakkamlakkai.

Antagelighed, s. i, vao valdetattamvubt; 2, jakkolaSvu^ jaketattemvuot.

Anialy s. 1, lokko, Amåedi Indbgggeme, ædnam olboiai 1

2, de^ større, største Aniuly s Sv. lokko*

Aniasie, v. i, faBitel; 2, rotet Sv. ly ladet ^ 2, robniotj robi

3, torotet. Antasining, u* 1, falliu

2, doarotæbme.

Aniegne^ v. Sallet

Sv. calet.

Antegnelse, s. se

Antegnen, s. Sallcai.

Antræffe, v. gavdnat*

Sv. kaadnet

Anirmffelse, s. givdnao

Antrmffesj v. 1, ipaymic^ gavnatallat.

Antræ/fes

49

Atbelde

St. biiidiitliili^t

Jutrmffelse, s. 1, gatatffarbme; I gavnatallam.

Anivørde, v. 1, addet; halddoi, filti «Met, amivarde tillhfdeH, jab- irai, jabrnem haUdoi, gilti addet; 2, alddoi, gitti bigfat

Sv. vaddel.

Autvordeise, s. i, addem; 2, égjam; haldoi, gitti addem, bigjium.

Antyde, Y. diedetastet.

Sv. taletet

Jniydniug^ 8. diedetafitem.

Antænde, v. 1, buollatet; 2, iketet, Borgerne anlændte selv

rtsBif, assek je§ gaTpugæsek cak* Hpge; 3, faddet.

$v. i,puoIajaltet;2, poldejattet; 3, Uctet; 4, snjuvkelet.

jHiændeise, s. 1, buollatæbme; rakketæbme; 3, faddim.

Jutænde sig, antændes^ y. 1, Qilal; 2, cakkit; 3, cakkidet.

Mlmndelse, s. 1, bttollam] 2, ém; 3, cakkidæbme.

éMtændelig^ ad|]. 1, buollatatte; ■Ékidsge ; 3^ cakkidatte. k poidetatte.

^ntændelighedj s. 1, buoUa- ^mwt; a, cakkidattamYttot. ikvesiie, V. 1, adnet, en vel l^idÉ Ungdom^ bnriftt adnujUYviim, ^nim, (bfvety) nuorravuolta. ftLadaet .

ivendelse, 8* i, adflo; 2.

j^øre en farmufUg jdnMen-

^nagpi, jiemalaS admmma-

Mfcat

^endeligy adj« 1, aiielatte» 2,

f^ksre tfitvflfNieligr, Slettet, deiy som kan vøsr^ oi»- Ederl («ataUet tab, mi naia I

^nvendeligeHf adv. adnem lakkai. Anvendelighed, 8. anetattem-

TQOt.

ShF. Sættesvaot

Anvise, T. Sajetet, imvnie etr el .aCrAeirfe, cajelet gassages bargos; 2, goSSot, Pengene ere anviåie paa mig^ nidak goSdiyawum løk muo oaiTai, mnat mafstyuwut; 3, Iwittel, Jeg aniutåie ham mii egei VoBrehe^ luit- tim Sttnji jeSSam vieae.

Sv. 1, Yttoaetet; 2, ra)et

Anvisning, a. l,6ajetæbme; 2^ Sajatus; 3, rav; 4, goc2(Hn; go22us, jejT jr«rv Aom Anvisning paa en be^ kjendi Mandy go52um au vuolggefc oapes olbma lusa; Anvisningen er udbetali, mafsujuYvum lø go65om^ gurje; 5, oapestæbme, {VeUedningy

Ap os te ly s. apostal.

Apostolisky ad], apostolalai.

Sy. apoatalas.

Apostoliskhedy s. aposfoIalaS-

YUOt.

Appel, appelere o*«. v., se ind- anke o,s,v^

April, 8. ij April; 2, vuoraS mannod.

Sv. YuoraSia mauo.

Ar, s. 1, arbbo; 2, uddo; 3, haYYe; 4, Ar paa Sml efter Smlbid, sparddø.

Sy. 1, oddo; 2, have.

Arbeide, s*. 1, barggo, det er et start Arbeide at oversætte jKfte- /en, stuorra barggo le bibbal jorg- galet ; have et Arbeide under Hwndert giedaides vuold bargo adnet; 2, barggam, (A/rMden,) det har længe vssret under Arheidey gukka aige dat læ orrom barggam vuold. Fanra i Arbeide med, bargost, barggamen læt, han er just i Arbeide med at kescy aido dal lokkam bargost læ, barg- gamen læIokkat;3, duogje, (Æhonif-

Arbeide

mrbeide^). 4, mokke, væte paa Høst' arbeide, lagjim mokkestlæt; Syfidno.

Sv. ij parggo; 2, tooje, HaanA' arbeide, kætataoje ; i Træarbeide er han hændigy maora tuojai le sodn Seppe; 3, vidno; 4, io^^eiS, (sirængt jÉrbeide,') være i strængt Arbeide, &>jf asin orrot.

Arbeide, v. 1, barggat, arbeide i Jorden, ædnam barggat; han kan ikke ved sii Arbeide fortjene Khe* deme, i mate biftasid aldsis barggat; Legemet taaler Intet, naar jeg ar- beider lidt. Hiver jeg stnuc syg^ i gila ruma3 maidegen, go bargestam de dallan baoccam; lade wrheide, bargatet, jeg kan ikke lade dig ar^ beide for Iniet, im mate du dnSSe ditti bargatet; dømt til Arbeide i Jern, dubmijuwmn nivdi sistbarggat;

2, duogjot: drive et Baandværkf

3, fidnoSet; 4, gaggat, (anstrænge,) da arbeidede vi os op paa Bakken^ de mi luokkai gagaimek.

Sv. 1, parget;.2, tuojohet, hvad holder du paa at arbeide? mab leh todn tuojohemen? 3, takket, (gjøre,') arbeidet Sølv, takko silba; 4, vid- nohet.

Arbeiden, s. 1, barggam, det kan jeg ikke alene arbeide, i dat læk muo barggamest ofto; 2, doogjom; 3, fidnoSsebme; 4, gaggam.

Arbeider, s. 1, bargge; enAr- beider er sin Løn værd, bargge balkas ansaSægje læ; 2, duogjar; 3, fidnoSægje.

Sv. 1, pargeje; 2, tuojar;3,vidnar, GuUarbeider, golle vidnar.

Arbeidsanstalt, 8. barggoa- satiis.

Arbeidsbrug, s. barggoadnem.

Arbeidsdag, s. barggobæiwe.

Arbeidsdygtigy adj« bargonaf- cala8.

48 Arm

Arbeidsdggtigked, s, gonafcalaSvaot.

Arbeidsdyr, s. 1, barggo^ 2, adnoSivet.

Arbeid'sfolk, s. barggovækl

Arbeidsfør, adj. barggoapp

Arbeids f ør hed, 8. bargg< palaSvuot.

Arbeidskart, s. barggoolffi

Sv. pargar.

Arbeidskraft, s. barggovs Arbeidslyst, s. barggohall Arbeidsløn, s. barggoba

Arbeidsmand, s.. i, bar;

olmai; 2, daogjar. Sv. 1, pargar; 2, taojar.

Arbeidsom, adj. 1, bargg^u bargolas.

Sv. i, pargok ; 2, pargales ; 3, dokes.

Arbeidsomt, adv. bargt>h

Arbeidsomhed,s,hwrggui 2, bargoIaSvuot.

Arbeidstid, s. barggobod

^r&eiil^vaitf^ad]. bargg^ot nam.

Arbeidsvanthed, s. bai harjanamvuot*

Arg, adj. se ond^

Argelist, s. se Træskhc^i.

Arild, s* fra, af Arildstid Vai aigin; dolin aigiiu

Ark, s. arkka, Pagtea^M litto arkka«

Sv. ark, litton ark*

Ark, s« arkka.

Arm, 8. 1, gletta; 3, gxe læggeHø under densygeArmm^ gava vaollai soinid bigjat, tm sine Arme, giettagawasis va.I<J oalgge; 4, saorgge, en Abiam. veit,jokkasaorgge; 4,6oag3a f Kjole-Arm, biftassoagja.

Sv» 1, k»t; 2, olke.

Arm

49

Arvedel

ArUf adj. Je fiUtig*

érmkmle^jéimkuHmg, s. gieltagaV.

Ehr. kcUnroole.

tirmød, 8. J9 AHijytbm.

.4rm$iæTkj adj^ olgiS.

>f. 1. <Aai; 2, raboiak.

4rm$iyrhé^ Si olgiSvuot.

tårne y 8» anm. Maur mm Sjøm

I, ^ ålmkiUr mm Ame^ go bardne

taa de moo aran Sasska. Anlægge

«f. aranastel, jey Aur epført Ame

la/kr firemdcltå apføre Ame^ ara*.

i^am læm ja aranastetam ain.

f\. tren.

irne»tedy aransagje»

irrestj s. giddagas.

irrtsiant^ 8. giddabigjnjuvTtim.

Irrestere, y« ligiddabigjat; 3,

kuiTalddet

JrreåteriUgy s. 1, giddabigam;

ei«i<bTaIddeiD«

irr esl forretning^ a. 1^ gid->

i<irjam fidno ; 2, giddåbigjammokkei

irresiførvarer, s* gidda-

'jittijegje.

Jrresthus, 8. giddagasYiessa

Jrreiy adj, additiv

Sv. K oddok; 2, havesk^

irrig^ adj« 1, vaSlai; 2, sutto-

i'*: 3) baortio, em fimenihnmer,

w arr^f bnoittot. Gjøre arrige

I ' rtodeL

r^«. l,a8SiBak;2,morak; S^puoito^

irrigen, adr. 1, Tafiak-", 2^ suU I ;u9-, 3, bnorttolakkai. Jrrighedf 8. i, TaSSaiTQOl) 2, tiiiéAkpmol; 3, baorltovnol. Vr. asanakraol; 2, illabilSaj 3,

*^r9, ^tlf$^ g^ bot

K pttta.

"initLlée, 8. 8v. 1, 2ak;raoita-i'

^. 2. ^oiie; patfadiiale.

-^''<> s. i, yirgge, en mUl Arii

bahha virggej 2, natte, ilel %jr€r t Arien, nalest dat orro, 3, luonddo;

4, Yuokke, <Iel er saa hans Ari, daggar 1» su vuokke; 5, lakke; 6, vierro.

Sv. 1, ulme, af hvad Art er han? matte ulmest le sodn? 2, vuoke; 3, iærd; 4, (nale^ han er af en endAtt^ pahas nalest le sodn;

5, slai, det var saa hans Artj die li so slaja nauta; 6^ lake, rfe/ ei* Aaii8 medfødte, naturlige Arii erne le tat 80 lake.

Arte^ t. se dtegte*

Artet, adj. 1, virgalaS, onddrieti bahhavirgølaS ; 2, davalaS, bahhada- valai; 3^ nallalai, godartet, buotre- ilallalaS. JUiue ondartet, virgadawut. Gjøre ondartet, virgaduttet<

Sv. nfllek, ondartet^ pahftnalek; 2, vnokok: veiartet.

Artethed, s. 1, virgalaSvuot; 2, davalaSvuot; 3, nftllalaSvuot.

Artig, lidj. 1, Sabbadavafas ; 2, vuolIegaSé

Sv. 1, Vuokok, en drltg Mand, vnokok olma ; 2, kndnelas ; 3^ smakkok ; smakket.

Ar ti gen, adV. 1^ Sabbadava- ia|gAt; 2, vuoUega^at.

Artighed, s. 1, 2abbadavala3- Vuot; 2, vnollegaSvuoL

Artikél, s. i, af tikka], en Ar^ tikel i Lauen, artikkal lagast; Troetås Artikler, osko artikkalak ; 2, galvvo, en HandelS'Artlkel, gavppegalvvo.

Arv, s. afbbe^

Sv. arbe.

Arvø^y. aAbit/ aAedet, alt det arvede jeg, buok^dam arbedim.

Sv.^ arbet.

Arvehørettigei, adji lagalaS (rrbbijægje.

Arvedel, s. arbbeoasse.

4

Arveilel

50

AttFaa

Sv. i, arbeose ; 2, en Uie» Arve^ del, orrenose.

Arvegods, s. arbbeoabme.

Sv. arbeome.

Arvegræs^s. (Svinarv^ hilssko.

Arvelader, 8« arbe^odtfe.

Arvelig, adj. 1, arbetatte; 2, arbe^lægje.

Arveligen, adv. 1, arbe boft^ 2, arbe Sada.

Arvelighedj s. arbetattamvnot

Arvelov^ s. arbbelak.

Arveløs, adj . arbetæbme. Mve arveløSy arbetuwut fijøre arveløs, arbetttttet.

Sv. arbeteme.

Arveløsked, s. arbetesvaoi.

Arvepagt, 9. 1, arbbelitto; 2, arbbim siettadus.

Arvepart, s. se ArvedeL

Arveskifte, 8. arbbeJHOkko.

Sv. arbejuoko.

Arvesyge, s. arbbedavd.

Arvesynd, arbbesuddo.

Sv. arbesnddo.

Arvetager^ g. arbevaldde.

Sv. arbevalieje.

Arving, s. 1, arbbijægje; 2, ar- bolaS.

Sv. 1, arbeje; 2, arbolaS; oUesar- boIaS, stakarbola3, (hæres ex asse)*

Ase^ Y. vaivedei.

Asen, 8. asen.

SVv OSIUL

Aseninde, s. aaeniyif|da6.

Sv. miqeles oana.

Asky a. se Æske.

Aske, s. gudn, guna; hnønde nogei tU Aske, g^dnan boalddet. JLiegge ei Bns, ei Sied i Aske, vieao, baike duiiea boalddet Sirø Aske, gudnit.

Sv. kiina; hed Aske^ paoies.

Asp^ s. soppe.

Sv. suppe.

Ai, benyttes ikke foran Inf detsaa atfsrsiaaf tego imflarv arvedæmest? 2, far ai, paa d^ vai, kinn kid, ai jeg kass hm^ boade dek, vai galam dd ; 3, åtte saa ai, der siges, ai kan, er celkknjawu aite jabmam læ; mange at de ikkekwsne tættes^ ædnagak åtte æi lek lirfckames^ go, Gud ske JLov at vi åom t^ Hge hid^ Ibmøli gitos go died dasa goastaimek; 5, at aige, mi 6, at ikke, arnas, atdnikkefar Skyld skal kamme til at biivi holdt y amad muo gæi^en b< agjanet.

Sv. 1, faif. pkrt åtte; 3, att jukte, jutte, jeg hører, ai ha\ dødy knlab jatte jabmam le; -4 givmigJMady at jeg kan spise, \ munji piæbmob, vai porrob ; 5, i ai han ikke skal gjøre dei, tab takkat kalka; abmamis.

Atten, num. card. gavtse i lokkai.

Sv.*kaktse mubbe lokkaL

Attende, num. ord. gavlsad i lokkai.

Sv. kaktsad mnbbe lokkai.

Atter, adv. 1, fast, faslaii vela, lidt længere henne er eUi Telt, dobbelist læ vela goalte.

Sv. 1, vast; vist; S, veie.

Atierbud, s. 1, gieiddeiiis 2, ruftudgoSSomaadae.

Sv. piettom.

Aiiesi, s. 1, attesta; 8, duod

Attestere, y. duodtflet.

Aiiraa, s. 1, inUa; 3, haUda halidns, haoe^ føle Altraa tit^ Penge, mdaidi iialo, hdHhanio, dus adnet, dovddat; 3, vaiaota ^9^^>g8<^"B; viggaravttot; 5, arie. mjfea.^^flraaA«ryhaiotcbaie. JM pam AUraa, halolesvaot Blit»^

Atlraa

51

Baadskiir

alna, halolOTTUL TiUåUHjføre

dUraa^ halotuttet.

Sy. 1, halitem; 2, vaino 3, arje, ilfredtstilk em Athma^ aijeb kalget. Altraa^ y. 1, halidet, 2, vainolet; , viggal

St. 1, halitet; 2, yainotel; 3, raSSet. Aitraalig^ aliraavwrdig, adj» 1, alidatte; ludidøge; 2, rainotatte; ftinoUegje. Aul jflteij. ¥0i I

AujMstfS, MoåMeden, 1, August; borggemaaood; gaøsaborgge. Sv. porge. Ave, & bagadiu. St. pakkates; pakkato. Avind, 8. gattam; 2, gadaiTuot, ^ Avind ill sin Nmste fordi han er \keligere, gadasvnoda adaet gnoib-' isis damditti go buoreb dillalai læ4 Sv. 1, niddo; 2, nirbine, Avindsfuld, adj. se avindsyg. évindsmandy 8. 1, gadaS; 2» Salas.

évindåkjoldj s. TaJic ivindsyg, adj. 4, gadaS; 2, te; 3, suovakættai.

St. mddokes.

Avindsygty adv. gadaSet.

Avindsygcy s. 1, gadaSvuot; 2, suoTakætiaiYuol.

Avl^ 8. Saddo ; Æø«v/» rasseiaddo ; 2, aakko.

Sv. 1, Saddo; % rikko; 3, seiko; sakko.

AvUj v. 1, lagjit, (høae\) 2, sakkanattet, den ene Tanke auler den anden, nubbe jurd nubbe jtrd- dag sakkanalta.

Sv. sakketet.

Avling, s. 1, Ingjim; 2. sakka-* nattem.

Avles, v. 1, 8addat, (vaxe$) 2, sakkanet.

Sv. I9 saddei; 2, sakkanet.

Avling, s. 1, 8addam; 2, sakka-^ næbme.

Avne, fl. saddo. FuU of Avner, saddui*

Sv. ripa*

Ax, 8. 1. gornoaiwe; 2, aks.

Sv. aks.

Axel, s. oalgge.

Sv. olkc.

Baad, s. 1, vanas; 2, vancca, ' s^^^Bérigei; og Baaden er liden^ TD læ ja ucca vancca. ' Baad med far Aarer, garbes, med en liden raring reiste han^ ncca garbaSin |ti. Baad med ire Par Aarer, iha^. Baad med fire Par Aarer^

I^'' 1, radilas, Baaåen tog Vand Uadnas vu(rfmesi; 2, vine; Syøta *^ ihaii, rekke, «øfle øver ^ meii eift gammel Baad, obme ^n jokkob raalatei ; 4, hapi. ^^^ihygger, s. vadnasdakke. ^^^dbygning, 8. vadnasdakkam.

Baade^ s. avkke.

Sv. auke.

Baade^ v. avkotet.

Sv. anket.

Baade, conj. 1, sikke; 2, guab-

baiaga.

Sv. 1, sikke; 2, kobbaSak.

Baadfart^ s. vadnasmanno.

Baadfører, s. hovedsmanna.

Baadkavn, s. salkko.

Baadled^ s. vadaaslaiddo.

Sv. 1, vanaslaiddo ; 2, snkkemlaiddo.

Baadshage, s. vanasroakke.

-Sv. 1, porka; 2, rogganja.

Baadskur, s. nausste.

4»

BaaJsladnIng

52

Bagefler

Baad$ladning^ s. vanasfarbme.

Ba al, g. i, njuorSio; 2, muorra"* fldnb.

Sv. 1, muorafino; t, Hiaopahovke.

Baand, s. 1, badde, Baand til at binde med, garastam-, noadde badde ; 2, Baandet over Skuldrene til at bære med i volakbadde; 3, Teltbaandet, bissamasbadde ; 4, Baandet nede ved Teltdøren, Ynlhm badde ; 5, Baandet hvormed Koen frtWM»madbadde; 6, Buxébaandet om Hofieme, flettar-t badde; 7, Sanatas; 8, garaldak; ga- rastak; 9, Træbaandet om Tønder o. å. v., gierddo ; gærddo ; 10, Trm- baandet f der holder Bræddome sammen i en Lappedæde, fiera; 11, Baandet foi*an iSlæden^ gakkastak; {2, Baandaf Renf odens Sener, sivllo. Sætte Baand om Kjørvler, gærdodet.

^y. 1, badde; 2, Sanaa, han er i Baand, f bunden,) Sanas keSen le, 2adnes; S^i^astak; 3^ Baand til al kvæle med, keras, kerasbadde; 4, Baand af Fidier, y^rgo ; 5, lab2e, (Tømme) ; 6, Baand paa Trælgørv^ ler, basjte; 7» Baandei, hvormed to Næt sammenbindes, ocen, 8, ked- nes; 9, Baand a f Sener, katkes. Sætte Baand om Kjørvler, bt^^dedeU

BaandstagOy s. gærdos.

Baandsvøbet, s. steipek.

Baar, Baare,s. guoddemmuopak,

Sv. 1, queddates; 2, queddemreido.

Baare, s. narbbe.

Bad, s. 1, lavggo; 2, FinUender-i nes Bad, ^avgne.

Sv. 1, laugo; 2, passalvas.

Badø, v, 1, lavggo t; 2, savngo- dallat; 3, galapet

Sv. 1, laogot; 2» bade sig i Dampe af ophedet Fand, outot; % paita- tallet,

Baden, fiødmt^g, s. 1, lavggom; 2, savngodallani ; 3, galajsbme.

Badehus, s, lavggom-, savi dallam goatte.

Sv. part.

BadeÅar, s, lavggom -p,8aTi dallam litte.

Badested, g. lavggom-, s gadallam-, galaSamaagje.

Bag, 8. 1, dei Indre- ^^"9^ duokka; 2, Bagen paa Kniver, 6 Sværd o. s. v., Simer; Sibmar.

Sv. l,tuoke;2, pok£o; 3,skjil

Bag , som er bag, maqqa ; fra forreste til den bågeste, andemi maqemujgi.

Sv. 1, maqa; 2, maqeltea.

Bag, præp. og adv. 1, dac Solen forsvandt bag Fjeldmi^ bi javkai vare daokkai; 2, duol jeg ser ikke bag, bagenfmr S

im oaine borjag duokken; fro^ gen, bagenfra hørte jeg eia

gælge duokken jeaa gullim; | ligger bag dette Bjerg, sid \e^ vare daokken; 3, maqiiai, se bag dig, ale maqqaaad gæSa ; 4] qest, bag mig hørte jeg^ mai) gullim.

Sv. maqqen.

Bagben, g. maqqajuolggre.

Bag bin de, v. giedaid s^ 2adnat.

Sv. ketil pokZoi Sadnei.

Sagdel, s, 1, maqqaga^cj «i^qnabæUe^ 3, bot

Sv. \, i||aqi|ke5e; 2, pat. {

Bnge^ v. 1, laibbol; 2, dakkat; 3, l^ibid rakadel.

Sv. laipeb takket

Båge f ter, pn^p.ajfadv. i qai ; 2, niaqegl, jeg gik el letmgi \ bagefter dig, du maqegt vassim, gag|^; 3, mannel. Komam^y taM bagefter, 1, maqedef; 1^ niai|j

Sv. 1, maqqel, fprsi mærkede jeg, æaka aicib

,1

Bagefler

63

Bagpaa

naqeit; 3, mai|elesi; 4, mai|i|eii; 5, >ok5ost ; 6, joato ; 7, Uioken* JRcmme, ndtræffe hajefter^ 1, niaf|eiet; 2, laqqanet, matiqonet.'

Bajendey s, maqqagieSZe.

Sv. mariakeSe.

Bager, s. 1, laibbo; 2, laibid akke; 3, laibid rakadægje.

Bajørset^ 8. laibbom goatte.

Bag fød, s. 1, maqqajuolge; 2, ælens Bagfad, fiSco. Sv. 5æk5es juolke. ^ Bagfra, adv. 1, maqi|abæld, &e- fiuie bagfrmj maqqabæld alge tet; 2, ?lgebæld.

Sv. pok6ost, anfalde bagfra^ pok- 5t ladet.

Bagfrem, adj. niftad, raoftad, «r/or holder du bagfrem paa Bo* n, Bogstaveme vende Jo forkeri? me ruoflad giije doalak, alma bog- ivak boasstot jorggalek ? Bagfrem^ i, rnoftadvnot. Sv. niopto; nioplok. ^ogfrem^ adv. roflad, rnoflad. Sv. rnopto keSi, vemle bagfrem^ ipto keSi jorgelet; raopto keZest; mojot.

iaggaardy s. maqqaSilijo. taggrund, s. 1, duokke; 2, ijeb bælle.

hghaand, 8. 1, duokke^ 2, li- 1, jeg har Kdt i Baghaand, must QccanaS dnokkenam, ligas. iagholdy s. 1, bæitto; bæitos; bittemsagje; 3, vnodgr|emsagje; leittujuwaoi olbmuk, hegge etBag-^ i olbmuid bæitosi bigjat. kl,kndfio; 2, aksatallemsaje^- 3, kos; 4, 9ækdeje, iLurer). ^^g hoved 9 s. njekkebælle. •«5«? p«^- og adv. l,sélgge-, >2f)i)abæld. ^^jifra, adv. 1, s©lgge-, 2,

Bagigjenuem, adv. sa^ggebield {ada.

Bagind, adv. 1, sælgge-, 3, mafp)d)æld sisa, Ruglen var gaaei bagind i Livet paa ham, luodda s»Ig- gebæld læi mannam su rnbmaSi.

Baglasiei, adj. maqqasu, Baaden er baglasiei^ vanas læ maqqasu.

Sv. vadnas le maqe keZen mete stnrot.

Bag lm der paa Sko, s. ruojas. Sætte Baglæder paa^ raojastet.

Sv. 1, ruojes; 2, pajes,

Baglmngsj adv. 1, sælggalassl, sælggolassi; 3, gwxoi, jeg f aldi bag- Iwngsy sælggalassi, gawot gaSSim; 3, selgi ; selgi Salmi ; 4, ruftnd éalmi, gaa, kføre baglmng», selgi, selgi 2alini, ruftud Si^lmi vasjet, vuogjet.

Sv, 1, nioptolesi; 2, pigqos.

Bagned, adv. mafiqa-, sælgge-* bæld vuolas.

Bagning, s. ly. laibbon^; 2, lai-* bid rakadæbme.

Ba gom y præp. «^ adv. 1, duok- kai; 2, sælgge-, 3, maqqabællai ; 4, duokkeu; 5, sælgge-, 6, mar|f|abæld.

Sv. 1, pokSost; 2,' lookai, vi kom bagom Øen^ potime suolo tuokai; bagomdig, tuokeuat ; 3, maiielt ; 4, rna- qelest. ifof, $om er bagom^ tuokotak.

Bagop, adv. l,sælgge-,2, mari-.. qabæld bajas.

Bag øver, præp, øg adv. gawot^ hold Hovedet bagover, doala oaive gav- vot. Lwgge bagover, gavotet. Lægge Ørene, Hovedet bugover^ som Viven, njavggit, den lagde Ørene bagover, njavgi bæljes.

Sv. kauvOy adj, han ligger bagover, kauvo Soivin jalkaha: kauvot, adv. Lmgge bagover .kauvotet.

Bag paa, præp. og adv. 1, sælgge-' bællai; 2, sælggebæld, han kom bag- paa mig, sælggebæld muo ala bodi.

BmgBMt

M

Ban

Bagåat^ ådy. 1^ iBaf|fiasu; 3, ba- dogald.

Sv. maiiqe keSe lak.

Bagseily s. maqqa-^maqeb boijas.

Bag side j s. sælgffebælle« Mtd Bagsiden inod, 1, bodaiuUi; 3, rna** qasg^ssemi.

Sv. BagsiJieni Nordside» af el FjM, 1^ ilkapele; 2^ ilkes ; 3, irke, irkes.

Bagsiavn, 8^ Haqf|ago2Se.

Sv. maiiqekeSe.

Bagstej^rn,B. l^nekkeniovdde; 2, giSaidak.

BagsmdcySé maqria-, niai|eb dofc» kamsagjé.

Bag tale j v. aølggebæld sardnoL

Sv. 1, pokSoat halet; 2, kancemiat halet; 3. padnatikllet.

Bagtaleise, s. aælggebældsard- nom.

Sv. l,pok2o-) pokeosthal; 2,kaii- cemisthalj 3, maqeltes hal.

Bagtaler, s. sælgebældaardno.

Sv. pok2o-,pok2ost«*, kanoemitft-) maqeltes haleje.

Bagtalersk, adj. sælggebæld- sardno, mismmdelige og bagtalerske Mennesker, gadad ja aælggebæM- sardno olbmok.

Bag ti I, prvp. <iNgr adv. l^aælgge- bsUai ; 2, aelggebeld, fertil og bagtil er Klædningen itu » auddabæld ja sælggebæld biedgganam 1» bivtes^

Sv. meden, der bagtil, tobbe» meSen.

Bagud, adv. maiiaa.

Sv. mariaa.

Bagvaske^ v. 1, sttiggebttM guoimes rnima billedet; 2, søljggebøld laittet.

Sv. 1, tarwet; 2, pokcost laitet

Bagvaskeise, a. 1, aelggebøld gaoiRMs nåma båDedøbme ; 2, salgge- beM lailtein.

Bagvasker, i, 1^ sslggd gaoimes nåma billedægje ; 2, ssl^ bæld laitar.

Bagved, præp. og adv. 1, dl ken; 2, maqr^a-, 3, aælggebeid.

Bagvendt, adj. 1, niofkadj Jorggo.

Sv. ruopto.

Bagvendt, adv. 1, ruofta(| jorggot

Sv. ruoptot.

Bagvendthed, 8. jorggovi

Bakkels. Inokka; 2, dærbmej gaar op paa Elvebakkenj dæl dærbmai manna ; 3, mielle ; 4, vi Skraaning, nedad håeUende Baki miedo ; 6, miettolak ; 7, sagte hæU Bakke- njoiddo, njoiddo laokkl grwskbedt Bakke, ridde; 9, / ^Me, gobmo; 10, gadSatnk ; ilj gaar ned ad Bakke med hwmy n 8U dille manna.

Sv. 1, luokka; 2, vera, veral Opad-Bakke, daotes, gaa Opai ker, Zantesid vaset; 4, Taost< suoim, snoibmapnold ; 6, Pfedad' ke, meta; 7, puold; 8, en tiden adhældende Bakke- njnoja, njuojc

9, en Bakke meUem Mgrer^ ki

10, Bakke med en snuU lang eUer Kam, Sorrotæva.

Bakket^ adj. 1. Inokkai; 2, moi.

Sy. pooldai.

Balg, a. dop.

Sv. 1, top; 2, akuoudø.

Balje^ 8. sagja.

Sv. 1, 6aoceæbbar; 2,akiioui saja.

Balsom^ s. viHridas.

Balstyrig, adj. vørraL

Balstgrighedy s. værraiTi

Bamse, guov2Sa.

Ban, Band, s. 1, garrolv badde; 3, 2adnag; 4, Sanatas* A

Btud

65

Banke

9»ndy $e hnndmHie. £ø$e» ^f iJTiSrw

tns Bandf girko garotusa vhoU,

adnagest erit cOvddujowuL

Sv. i, kuTotes; 2, danas; 3, 2adnes ;

, c&nast^k.

Bande, s, joavkko arvotes, nav-

tles olimoin.

Sv. 1, saola sebre ; 2, suolleki aole*

Bande, v, 1, garrodel; 2, olgu- ?t, <M^ Inmde sit Meåmenne- e! ellas oflage olgudekku goiraes I om ofte bander^ 1, garrui; 2, mdAis, 0: UUøjelig til ai bande. ilbøjelijhed til at baude, 1, gamiivuol; tJ, garrodakisvuot. Sv. kaiTOlet; karoles; karoles-

Ban den j s. 1, garro; 2, garro-

linie; 3, olgudæbme.

Sv. 1, karro; kirro; 2, kanroles.

Bandlyscj v. 1, gaiTodet; 2, Totusa vuollai gulatet.

Bandlysnig, s. 1, ganrodæbme; garolosa vuollai gulaiæbme, gu«

iandsætie, y, jj^arolasa vuollai

hndswttelse^ &. garotusa vuol-

iigjam. •

^^ne, s. 1, gv^idno, vandre JOjf^ 9 og Ærens Bmne, vagjolet m- ^a ja gudae gøino; 2, balges» ^^«^Uegememes Bane^ som de ^ ot SJemnemløbe, akne ibai iial- ^jotlem geiAOy mi sist k» jattet; ■alkke, jeg har fuldendt min ^ mU £J»s Banje, loajiatan ii^m Uam, elleraftoi ssatke. 4, JBringcy ^ paa JBmså^, sagaidi, «agai ^&H iaddat, iSøjre» kleo bragte ^ poa Ame, sajpu ala iaddai a^e* '^ l^paijea; 2, iilk. ^«"e, 8. 1, jabmem; 2, goddem; B^rbmim; «lei kUwer min Baner

dat 2adda mno jabmem, goddnjub- me, aorbmaSubme.

Sv. 1, jabmem; 2, koddem.

Bane 3 v. bane Vei, 1, luodaid dttolbmat; 2, luodaid dakkat, bane Veien forluany luodaid aunji duolb* mai, dakkal; 3, jalgedet; 4,njuiggit; 5, rakadet; bme Vei, gæino jalgge-- det, njulggit, rakadet '

Sv. salket.

Banemand, s. 1, godde; 2, fiorb- mijægje.

Banesaar, s. jabmem hawe.

Bange 9 adj. 1, argge, han er meget bange af $ig^ aagga ai^gge son Is* Blive bange, l,arggot; 2,ballat^ Jeg blev bange da han, kom, balla» jim go bodi; 3, Uive pbtdseligen bange, helketet. Gjøre bange^ 1^ ar- godet; 2, ballatet, for Uke at gjøre mig bange j amasek mno baliatet; 3, helketattet. Være bange, 1, ballat, for ham er jeg ikke bange, sust im bala; 2, balatet, de vare bange for mine Øine da det var koldt, soi balatæiga muo Zaimid go bolag læL

Sv. palleje; iSe rmd^

Bange, adv. «rgget.

Banghedy s. 4, arggevuot; 2, ballo; baliovuot.'

Bank 9 s. cabmem.

Sv. 1, slovelaHem; 2, hosem.

Banke, s. fieram, løbe paa en Banke^ fieiram aia jottet; 2, garggo.

Sv. 1, qwHTgo; 3, saddedorro; 3, haard Lerbanke, jærkas; 4, vade.

Fuld a f Banker, adj. Sv. quor- goL

Banke, v. 1, goalkkot; goalke* lastet, jeg banker netop saa meget paa atdavaagner, goalkelastam åtte goccak; 2, dsrppat; dærppalet, jeg banker med en Øxe, dærppalam meresin; 3, 2oalkket, Bøtkeren bat^ ker^ kipar ^oalkka; 4, savdnjiel; savd-

Banke

i6 Bark

njedel; 5, cabmet; 6, baykkil, hu&r bankede dei, det hørtes som om num arbeidede, gost bavki? gului dego duogjomen; TJbavkotet; 8^ Soakket, (pikke ;J 9, Soakkotet; 10, ravggat^ am Æ^ertetf Pulsen o. s. v», mii Bjerte har ofte banket ^ muo vaibmo davja læ ravggam; naar den Aare banker, go dat sQodna ravgga.

St. 1, kolket, kolkotallet, banke paa JDøren^ iiksab kolkotallet; 2, cabraet^ banke paU Døren, iiksab cabmet; 3, koset, han truede at banke mig^ aiti koset mo; bosatetj 4, juskotet,C«^;^ 5, tolkestet, Hjer-^ tet banker, vaimo tolkesta.

Banken, Bankning, s. 1, goalk<» kom; goalkelastem ; 2, dærppam; dærpal)ebme; 3, Soalkkem; 4, savd- njem; savdnjedøbme ; 5, cabmem; 65 bavkkim; bavkkotæbme; 7, Soakkem; Soakkotæbme; 8, ravggam.

Bankes, v. faa Bank, cabma-

tailat. .BanlysOf v» se bandb/se.

Bansætte, t. se bandsmtte-

Bar, s. Sv. koce, Kvist af Furu, Oran og Ener med Bar*

Bar, adj* 1, 6ielgas, bart Fand^ Zielgga Sacce; 2, ai ve, det er den bare Sandhed, aive duotvuotta læ; 3^ alas, det bare Legeme, alasmmaS; 4, ravas, kjøre med bare Hom- der, vuogjat ravas giedai; 5, bievl, snebarj skuffe Sneen bort at der kan blive bart, bar Mark, muottag goaiwot vai bievl Sadda* iUtve bar, 1, rappaset; 2, bievllat Gjøre bar^ 1, ravastet; 2, bievlatet.

Sv« 1, Siælga; 2, kuoros; 3, puo^ 50S, bart Hoved, puojos oive; puo^ot; 4, rappas, Avar Buden er bar, koggo like le rappas; 5, pcol, peula, snebar. Bthe bm*.

psulet, det beggnåer ai blive under Træemej pandagotemei muora maddekeiL

Bar he d''^ s. 1, Sielgasvnot alasvuot; 3, ravasvuot; 4, bie? vuot.

Bararmet, adj* 1, alas gic 2, ravas giedai.

Barbar, s. barbar.

Barbarisk, adj. barbaralaS.

Barbenetj adj. ravas juo vi maa gaa barbenede, vi have Raad tit Klæder, feritijep ravas gin va53et) æp suite biftasid.

Sv. PU030S juolkek.

Barbere, \. 1, vajoldet; 2,n

Sv. rakkot.

Barberer, s. vajoldægje. Barberkniv, vajoldamnibb Bare, interj, vare.

Bare, adv. 1, aive; 2, < diiSSe fal, gjør det bare denne £ daga dam dusSe fal damt have ! nytte bare Oxer, aive vnovsaid

Sv. 1, koros, bare du, koros 2, satta, dersom du bare vil, val sitatih.

Bare sig, v/ l,«maS8at, ha neppe bare sig for at arbeidi de ma3astttWa barggamesl.

Sv. maSSet, nogle barede sit /br ol «e,|muttemah æh maSSam lamest Barfodet, se barbenet. Barfrost^ muotates bolas. Barhovedet, adj. ravas o Barhéendei, nåi. ravas gi Bark, s. 1, ostok, poo og Buske j 2, paa Fyr, garta, gam; 3, den indreBoårk eU dey alos ; 4, baikko. 5, Batrk hvormed et FSskegam haUi luovdde , Fiskegarnets A ker, dorsskefierme taovdek«

Bkrk

»7

Bttrnekjier

karktn mf Drmer, oHil, t Ngmaane M du lage Barken aflVæer, o4da lano golgak maoraid ollit. Afskrabe tn indre Bark, alostet, skrabe den tirt Bark af Træet, moora alostet

St. i, osto; 2^ kar; 3, quosmer; aolmes; 4, tales; 5, barko, kage {rirJr, barkob TUoSet. Afiage Barken^ . quosmertet, 2, quolmestet ; 3, alostet.

Barket y $am har Barkj adj. arkkui.

Barke y v. 1, ciccet, barke Fiske" ai-n^ 2, barkkit; 3, orslit; 4, ostu- el.

St. 1, sicet; 2, barkotet ; 3, lastatet

Barm s. occa, denne Følelse pnie han i sin Barm, dam dovdo ceasis son Turki.

St. puogn, stikke Baanden i Bar- ^n^ puognai kætab caket

Barmhjertig, adj. vaimolades.

Sv. 1, armokes; 2, arjokes.

Barmhjertigeny adv. vaimolad- aset.

Barmhjertighed, 8, vaimola- icsvuot.

Barnas» i j manna, «em Bam^ me- ^skanvar Bam^ hovde han et godi Vindf, mannan muittel læi ; Landets ^n, ædnam manak ; et megte Barn, Qolire-, ligge-, luovos manna ; 2, det 'frste, (mUste,) Barn. giellak; 3, Irt sidste, (yng^e,') Barn, vakar; 4, up^fe Bam^ født og død i åfølgs- nao/ faraden Daah, 1, abar) aba- ^h 2, epparai. Brodere Båm, Mh af Fasteren, aiessal. Som kfl»" Barn, mannaolmnl. ^ have fe"», mannaolmaS læt. (tpføre sig tom ei Barn, mannas^anat.

Sv. 1, mana, jeg har mange Bøm, <^or Dianakote le mosne; uægte *o"ii Ilke-, jQolke-, luovos-, Jaljo Tiuna; 2,JQgl6) 3, ngf ødt Barn, oddo Muis;4,yii^«lelihirfa, vaker, vakeca;

det er min yngste Daiier, dfe le mo vakeca tat neita« Som har Barn, manalma3, manahnti3, faa Bøm, man- •lma<^en saddet. f^ierefrggtsomo,s.v. som et Barn, manastallet.

Barnagtig, adj. 1,' mannadava- ia§; 2, mannavirgalaS*

Sv. 1, manastatteje; 2, manalakaS.

Barnagtigen^ adv. 1. manna- lakkai; 2, mannadavalajjat.

Sv, manalakaiSet. Bære sig barn* agtigen ad, 1, manastatt;et; jeg har gjort det bamagtigen, manastattam leb tab; 2, manastallet

Barnagtighed, s. mannalak- kaivuot.

Barndom, s. 1, mannavnot, i min Barndom, muo mannavuoda aige; 2, mannudak. Barndoms Daarskab, mannudaga jallagvuotta ; Verdens, Videnskahemes Barndom^ mailme, diedoi alggoaigge. Gmi i Barndom- men, hovkaiduwut. Bringe til at gaa i Barndommen, bovkafduttet.

Sv. manavuot. Fra Bardommen a/*, mana palest. Gaa i Barndommen,. manastovet, det gamle Menneske gaar i Barndommen, tat vnores al- mas le manastovemen. . Barnealder, s. 1, mennaakke; 2, Verdens Barnealder, mailme algo aigge.

Barnebarn, s. 1, agjob ; 2, akkob.

Sv. 1, ajov$ 2, akkov.

Barnedaab, s. 1, mantiagast^ 2, managasta3æbme ^ 3, maiinarist; 4, manaristaSæbme.

Barnefødsel, s. 1, manariega- dattem, hun blev anklaget for Bar* nefødsel i Dølgsmaal, gaoddeluvni Siegos, Sikknjawum manariegadattem ditti; 2, mannariegadiebme«

Sv. 1, menatarbo ^ 2, manaplæbmem. -Barnekjær, adj. 1, manaidi buorre; 2, manaid rakistægje.

BarncBind

S8

Beboelse

Barnesind, s. 1, mannavaibnio;

2, mannalaS vaibmo.

Barnlig^ bamsUg, adj. 1, man- Bala3, den barnlige Alder, mannalai akke ; 2, manna-, det bamUge BjeHe, mannavaibmo.

Sv. manala|.

Barnligen% adv. mannaiajjat.

Barnlighedy s. 1, mannavaot; 2y mannalasvuot.

Barnløs-^ adj. manatæbme* Kive barnløs, manatuwut. Gjøre bom- løSy manatuttet

Barnløshed, s. manatesvuot.

Barnsben, s. fra Barnsben af, mannavuoda rajast

Bar se ly s« 1, manna vai we 9 2, fænsel, falde i Barsel, fænselvttoUai ga22at; 3, lave til Barsel, mana vuosstai læt; 4, mthæjak, bede til Barsel, risthæjaidi bovddii; holde Barsel, risthsjaid adnet.

Sv. 1, mana tarbo; 2, manapiæb- mem. Falde i Barsel- nirvanet; nir-

vekel.

Barselseng, s. se Barsel, Barsk, adj. 1, goawe; 2, garas, en barsk flinter, garra dalwej 3, boark. Blive barsk, 1, garrat; 2, garasmel; 3, boarkasmet. Gjøre barsk, i, garradet; 2, garasmatlet;

3, boarkasmattet.

* Sv. 1, raimes^ 2, vaovdnai, eit barsk Mand, vuovdnajes almaS*

Barsk, adv. 1, goavet; 2, gara- set; 3, boarkat.

Barskked, a* 1, goawevuot^ 2, garasvuot^ 3, boarkvuot.

Vgen efter Bartkolomæus, Sv. hobmel, hobmelvako.

Bask^ 8. doarsskalæbme*

Sv. svaskom*

Baske, v« doarsskalei.

Sv. svaskot

Bast, s* roagea.

Bastreb, s. roagesbadde.

Sv. 1, kaino^ 2, ressme^ reåt

Bastmatte, s. rosLggVk*

Basun^ s. basuiia; frilaBse £ A basuna Suojatet.

Basunblieser, s^bstsansL ci tægje.

Baun, s. muorrafidno.

Bauta, 8. muittobasse*

Beaande, v. vuoigqat.

Beaanding% s. vuoig^qam.

Bearbeide, s. bargga t, bear Jerden, ædnam barggaL

Sv. 1, parget; pargelel; 2,

Bearbeidelse^ s. 1, barg 2, dakkam, Æmningøira^^ sw tjenlig til Bearbeidelse, a yaasia^ mi dakkujubmai dokke.

Bearbeider, s. 1, barg^ dttogjar. ' Sv. 1, pargeje 9 2. taojar.

Beblande, v«.sie20tet«

Sv. 1, sækotet^ 2, masletel.

Beblandelse, s. 1, se^oU 2, sægotos.

Sv. 1, sækastemf 2,n)aatelein Hg Beblandelse, loppetes mas

Bebo, v. assat Siewl^t « beboet, baikke iæ olbmuitaj^^

Sv. i, viesat^ 2, orroly orrot bo Landet, «dnameb orrotef^

Beboelig, adj. orotaUe, j ere endnu ikke beboelige, 99m^m sættes i beboelig Stand, iei la sok vela orotattek, muila or^ lakkai dakkujuwut galggek. gjøre beboelig, orotaltel.

Sv. orotatte. Fwre^ lig, orotattel, det Land boeligt, i tat ædnam orolatte»

Beboeligen, adv.orotettr kai.

Beboelighed, erot

Beboelse, s. 1, orrf|'^>a» hinl Hus er ikke uMire€tet

Beboelse

59

Bede

Mse, dot yiesso i læk rakaduvrum issam varas olbmnin.

Beboer, s. 1, orro; 2, asse, teboeme bengUe alene dei kvnenske ifnrogf assek aive suomagielaadnek; I, olbmok, Beboerne ved Øvreelven^ •agjedædno olbmuk. Sv. 1, orroteje; 2, viesat. Bebreide^ t. gooccot, jeg 4e- irei<fer ham ai kan ikke apfyidte sii hd, guDcom sanji go i oletam sanes ; t, soaibmaty hAreide en Viraskabf oaibmat gæsagen osskaldasmættom- uodaf 3, vieratet, bebreide sig nogei, sratet aldsis maidegen. Saadanne tandUnger fortjene ikke at bebrei' esy fnijene ingen BebreideUe, dag-* ar dagok æi læk soaimetatte, væra- Ilte. Bebreiden, s. 1, gaoccom; 2, >aibmain; 3, væratæbme. Han er ik ai bfbreide» i son læk soaib- amest, væratæmest. Sv. 1, kaicolel; 2, kaigalet; 3, uret.

Bebreidelse, s. 1, gucculdak; goasalmak.

Sv. 1, kaigalem; 2, kaigatem; 3, ligalvas; 4, kaieolem; 5. Sarrem. nn forbener Bebreidelse, kaigo- kes, etArifeide, som fortjener Be* rideUe, kaigotakes pargo. Bebræmme, v. baddit, bebnemme f pr^e Koftekraven, gaile6æppat iddlt ja hærvatallat; 2, baddestet Sv. 1, pardet; 2, looskot. Bebude, v. 1, diedete^t, ^It be- nder et IgkkeUgi Awr, buok oasa- M^S^ diedetæmen læ ; 2,'inait(alet; gTilalel.

Sv. 1, sakastet; 2, puodgestet. Bebudelse, JBefticiIeit^s.l. sakka; diedetæbme; 3, maittalæbme ; 4, uiltalos; 5, galatæbme; 6, gulalus. ^v- 1, sak^ 2, sakastem; 3, puod-'

Bebygge, v. viesoid, godid, or* romsajid rakadet, dakkat Man ved ikke naar Landet først blev fre- bgggety i læk dietto goas olbmnk assa- goUe ædnami. Landet er stærkt be* bygget og befolket, ollo viesok ja assek læk -ædnamest.

Bebyggelse, s. viesoid-, godid-, orromsajid rakadæbme, dakkam.

Bebyrde, v. 1, noaddasattei; 2. lossodattet ; 3, vaivedet, bebyrde sin Samvittighed, Hukommelse, sin Næ^ ste med noget,^ oamedovdos, muitos, guoimes mainegen vaivedet.

Sv. 1, lossotet; 2, nodotel.

Bebyrdelse, s. l,noaddasattein^ 2, lossodattem; 3, vaivve; 4, vaive- dæbme.

Bebyrdes, v. iy noaddaset; 2, losset; 3y l6ssanet.

Sv. lossot

Bebyrdelsop s. 1, noaddasæbme^ 2, lossom; 3, lossanæbme.

Beda are, v. 1, jallasmattet; 2, bættet. .

Sv. 1, piedotet, kjødelig Lyst har bedaaret dit Hjerte, o^elai hallo læ to vaimov piedotam.

Bedaarelse, Bedaaren^ s. 1, jallasmattem ; 2, bættem.

Bed a ares, v. 1, jallasmet; 2^ bætatallat.

Bedaarelse,, 8. IJaUasmæbme^ 2, bætatallam.

Bedaget, adj. 1, hoi boares; 2, boarrasmuwum, en bedaget Olding, boarrasmuwum vnoras; 3, altalaS.

Bedagethed, s. 1, boaresvuot; 2, vaorasvuot.

Bede, s. 1, guotto; 2, guottom.

Sv. 1, quoto; 2, quotom.

Bede, v. guottot, ent Dyret,

Sv. q[uotot.

Be den, s. gnottom.

Bede, v. guodotet.

Bede

60

Bedv^relxe

Sv. 1, quototet; 2, reioohet Jf eden, s. guodotobme. Bedej v. 1, rokkadallal, hede for sit Liv, bægrgas rokkadallat; rokkolet, 2, adnot, /ey havde bedei om at bUve lettet^ adnom legjim gæppadussi je2- Sam; Nøden bragle mig til at bede dig, biBtte auotatti muo dust^ han bad sig fri for Straf, anoi besu- jussi je6as rangaglusast^ 3, bivddet, jeg Vilde bede dig om en hel Bibely dust Qbba bibbal bivddet aigolim^ 4» bfl^ptet, jeg beder dig om hvad jeg behøver, bvgQtallam dust maid dar- basam; 5, fattet, vattet f 6»stavkedet, kvad beder du om? maidstavkedak? 7, bovddit, bede Fremmede, gusid bovddit; 8, bedeFarvely diervuodaid cælkket* Tilbøielig til at bede, fat- tales« Tilbøielighedf fattalesvuot.

Sv. iy rokkolet; rokkel; 2, adnot, anotet) 3^ flMdtet$ 4, vaitet.

Be den, 8. 1, rokkadaliam; 2, adnom; 3, bivddem; 4, bægotæbme; bægotus; 5, fattern; 6, stavkedæbme; 7, bovddim.

Bededag, s. rokkusbæiwe. Sv. rokkolespeive.

Bedehus y s. rokkadaliam viesso. Sv. rokkoleskote.

Bedested, s. 1, rokkadaliam baikke; 2, - sagje.

Bedested, s. 1, guottom baikke ; 2, - sagje; 3, guodotam bjjikke; 4, - sagje.

Be drag y s. bettus.

Sv. pætio.

Bedr age, y.bæiiei.bedragemed forførende Or dy filiijægje sanidassis bættet; Haabet bedrog mig^ doaivvo muo betL

Sv. 1, petlet; 2, sluoket; 3, tåret, t Handel $ bedrage i Handel, osasi tåret.

Bedrager, 6.. 1, iMDtte; 2,

tolaS.

Bedrageri, Bedrag^euy bættem; 2, bettus; 3, bættolavv

Bedrageligj adj. bj&ttolas«

Sv. 1, peltok, bedragelige

pettokes osaseb; petlokeslakas

taretakes.

. Bedrageligen^diåN»hu^lUi\B

2» bættola§ kkkai.

Bedragelighed,s.

Bedragersk, adj» 1, bætti hættolaS.

Sv. pettok, en bedragerisk J pettokes olma; 2, tareles.

Bedragerske^ s. i, bæil bættoIaS nisson.

Bedr ager skhed,s.b9RttolBi

Bedrages, v. bættaladdaU

Sv. petatallet

Bedrag, Bedrageri^ s^ bæl dam.

Bedre, v. buorredet, d^i ikke til at bedre, i læk buorreda

Sv. 1, puoretet; 2, paretet.

Bedring, s. 1, buorredæbn buorr«das.

Bedres, v. buorranel.

Sv. puoraael, Feiret hrgfgfméi at. blive bedre, talke puomnacc

Bedring, s. buorranæbiæ. er lidt i Bedring^ men er < ikke bleven ganske god^ fhisJ^^ rebuS guvllui læ maAnaoieii^ vela aibas buorranam.

Sv. puorauem.

Bedrift, s. 4, dakka; 2, ba ^ Sv. 1, takko; 2, pargp.

Bedrive, v. dakkat.

Sv. takket.

Bedr øv Oy v. moraJtaUeU

Sv. huinolet

Bedrøvelsoy s. monS* ven^ raoraStatteni.

Sv. iy vai; vaja; 2, surgro.

Bcdvøtes

61

Bdfale

Bedréf^esy v. moriiilel.

Sv. hoiiioL

Bedrøvelse^ s. 1 , moraSta^me ;

S, moras. Sv. hoiiiasvuot.

Bedrøvelig y Béi.JMtaStsUe, te- hrøveiige Btendelser^ moraltalte dap- ratusak.

Bedrøveligeu , adv. moraSlaklai.

Bedrøvelighed, s. moraSvuot

AedriøL9el,adj.inora§tæg]e. f tue «2r^ve^, morragi Saddat. Vmre be- ^'ouel, morraSesl let.

Sv. 1, huinos; 2, vajes; 3, bqos.

Bedsie» s. 1, bttorre; 2, avkke, "tt almindelige JSedsie, oflasag^bao-- Bi bu(HTe, avkke. Ilegge sig naget ^BedsiCy bigjaimaidegen vuorkæUon M^is. Owe nøgd til Beåsie^ æHo- ^ olmuå liet. Mmve en til Med^e» Boimes biåkkosagjen, navcriui adnet. Sv. j, puore; 2, auke. Bedsiefadery s. agja. Sv. aja.

Bedsieforældrej s. i^di ja

^ok.

Bedstemøder^ s. akko. Bedekke, v. l,gofgat; 2, loavd- K; 3, obbilet, Gtul hediekker tUm^ » merf Skyer, Iboiel balvaides^im ne obbit; 4^ ieAøir^ med Sne, vestel.

Sv. 1, lanlet; 2, kopSel, hedmkke ^edHj oiveb kopget; 3, javeslet, )rf«Me med Jørd, ædnaima jaye- ei; 4, laukel; 5, aldel; 6,kiidjotet. Bedækkelsej s. 1, loavddem; i?or^ain;>3, javeiitæbme. Bedwkning^ s. t, loardde; 2, f(?as; M^ l^t A;4asibtm<js gttddejo. Sv. 1, laata; 2, kop2asi BedækkeSj v, 1, obbit, ibmitie- »* Luften heggndte aller ai be- rUe«, obbSgodi fi»t albmc, dalkke; jawat, natur Tellet hedækkes, ryger

del, ge goaite jaVva de sawe. Be- dækket, (skyet,') obbas, Himmelen er hedækket, obbas læ aibmo ; 3, ob, eia hedækkei Himsnel, ob albme.

Sv. bedækkes med Sne, j auket. Bedækket med Sne, jalkos, endnu er dette FjM bedækket med Sne^ eska le tat vare jatkos.

Bedmrvej v. 1, billedet; 2» bil- laSnttet.

Bedærvelse, s. 1, billedæbrae; 2, billaSuttem.

BeditrveSf v. 1, billeSuwut; 2, billasuddat, Bogen bedærvedes da den blev vaad, billaSuddai girje go gastai.

Bedær^else^ s. billeSubme; 2y billaSuddam.

Bedømme, v. 1, dubmtt; 2, ar- vedel.

Sv. duobtnet*

Bedømmelse, s. i, dnbmiai^ 2, arvedæbiue.

Bedøve, v.l, galmaatattet^iSbwA- k&h Baggflt bedøvede mig, baSo, Sasakem galmastutti muo; 2, Sergi- dattet.

Sv. Særketattel.

Bedøvelse, Bedøven, s. 1, gal* ma/stutteui ; % Sergidattem.

Bedøves, v. 1, galmas laannat; 2, galmastuwat; 3, 6ergidet. ' Sv. 1, 2ældnet; 2, Zærketetj 3, bedøves af Kulden, kaldnet. -

Bedøvelse, s. i, galmastubme ; 2, galmas mannam.

Beedige, v. vuocdnot

Sv. vuordnot.

Beedigelsey s. vnordnom.

Befale, v. 1, rawit, vi ville høre nogle Ord, som kan befaler es, iDoadde sanidaiggop gnilat, mald son migjidi ravistadda; han har intet ai befale over mig, i sust I«k mik- kege rawimuSaid muo bagjel; befale over en Hær, soattevægaid rawit; ^

Befale

62

Befordres

2, gocSol, hefiålesig ogsmSag Gud i Fold, jeSas ja aSSes Ibmel gitii rawit, g[o22ot; kvad befales? maid goSok? mi go5dujuwu?

Sv. 1, travet; 2, koSSot.

Befaling, s. 1, rav; 2, rawi- miiS, har du nogen Befaling^ (^ogei ai befale,') til den Dag? anakgo Hiaidegen rawimiiSaid dam bæiwai?

3, go55us; 4, go22om.

Sv. 1, tråvern ; 2, travotes; 3, koScom ; 4^ koZoIvas.

BefalingsmandyB. rawijægje.

Sv. 1, radeje; 2, piejetus olmai.

Befare, v. 1, jottet; 2, mannat, befare en Landstrækningy et Bavy ædnam, mæra mannat, jottet.

Befaring y s. 1 Jottem; 2, man- nam.

Befatte sig med, v. 1, dasa mannat, befat dig ikke dermed I ale mana dasa I befat dig ikke med at gjøre ham noget, ale mana sunji mai- degen dakkat; 2, barggat; 3, dakkat.

Sv. 1, takkamusen valdet; 2, eSebs tassan piejet.

Befindej v. 1, gavdnat; 2, dovd- dat, Fordringen befandies billig- gaibadnssa gavdnujmiii, dovddnju- vui vuoigaden; 3, ællet, befinde sig vel, burist, dierwan ællet; jeg be» finder mig ikke vel, im æle ; jeg be* finder mig ikke vel i Hovedet^ oaivest im æle; 4, befinde sig paa et Sted, læt; 5, orrOt, hvor befinder han sig nu? gost dal læ, gost dal orromen læ?

Sv. 1, kifadnet; 2, vnoptestet; 3, viesot; viesotallet, hvorledes befinder du dig? maktes yiesoh? jeg befinder mig vel, viesotallab puorest; 4, be- finde sig Ude^ tossvoret, jeg befin- mig' itde i Hovedet, oi vist tossvoreb; 5, hiwot, hivkot) mest om Dgr, der ikke ere friske.

Befindende, 8. i, gavdnam dovddam; 3, dille, (TOstand).

Be fin des y v. gavnatallat.

Sv. kaudnatallet

Befippet, adj* iiiri>mastuin Blive &e/Ep|iel^ hirbmastnwnt. G befippet, hirbmastuttet.

Befippelse, s. hirbmastobm

Beflitte sig paa, v. 1, bi gat ala; 2, viggat ala, en a/m Opfordring til at beflitte os at være Gud til Behag, davgad | Som dam ala barggat Ibmel i mield ællet; 3, æljotet.

Sv. 1, æljotet; 2, viggat;. 3, I sotet; 4, vainotet.

Beflittelsoy s. 1, barggan viggam; 3, æljotæbme.

Befolke, v. olbmuid asatet, bi befolke et Land, ædnami olbmuidi tet, bigjat; Amerika blev bef fra Asien, Amerika olbrauides Jorn læ Asiast; et tæt, tyndi folket Land, ollo, uccan olbmuk sek læk ædnamest

Befolkning, s. 1, olbmuid tæbme, bigjam; 2, olbmuk; 3, i

Befordre y v. 1, andedet' fordrevorNæstesLgksaUghed, g mamek oasalaSvuoda audedet ; 2, matet; befordre Heisende: 3, iw 4, goastadet j

Sv. autetet. i

Befordring, s. 1, avdeda andados; 2, doaimatæbme; 3, dæbme; 4, goastadæbme; reis4 egen Beordring, sa jeSas | vuolgget, matkaSet.

Sv. autetem; autetes; aulade

Befordrer, s. 1, audedæg doaimatægje; 3, fivridægje; 4, stadægje.

Befordre befordret tilet danam læ buoreb laibbai»

I

res, v. aaddanel, M tY et bedre Levebrød

Befordfiag

«3

Begave

Beføririny, 8. aaddanabme; tudadus. Æme fri Befardringf fiy- idnme laihas adnet.

Befragie, v. se fragle.

Befri, v. 1, besstel; 2, vøltadet, Cwi befrir uug fra ai gjøre det 9nde, Ibmel teltad moo bahasl dak- Lamest

Sv. 1, Sautet; 2, piæsetet.

Befrielse j s. 1, bæsstem; 2, «lUdcbme.

Befrier, s. 1, bæsste; 2yVælUi«- begje. '

Befries, v. 1, bæssat ; 2, væittat

Sv. 1, piæset; 2, Sauiatallet.

Befrielse, s. 1, b«asam; 2, vælU un.

Befrugte, v. Saddola^an dakkat.

Befrugtelse, Befrugtningy s. iaddolajjan dakkam.

^^f^ygl^» v. baliai, del er al ^/hf9^> ^ freden ikke vil vare ffK^> ballat læ, ballamest læ, åtte tfhe i gukka biate.

Sv. 1, pallet; 2, vabrotallet.

Be f ugle, v. 1, gaatadet; 2, laf- idet.

Sv. tsbboi; tæbbotet

Befugtelse, s. 1, gastadæbme; » laftadsbme.

Befulåmægiige^ v. 1, famos ddet; 2, audastolbmajen-, 3, sagja- iS^an dakkat, bigjat, jejr W be- tléuegtigei ham til ai handle paa inie Fegne, sanji fabmom læm ad* HD, muo audastolbmajen, muo sagja- ^l^n sa læm bigjam mno bæleat lUat. En RefutdsnægUgei, s. 1, tdastolmai; 2, sagjasaS.

Sv. 1, olles famon addet; 2, saja- li bigjat; en JBefuldmægligety au- stolma.

^ffuldmmgiigeisetsAJtmO" idem; 2, aadastalmajjrø- 3, aagja- li^an bigjam.

Be f seng ey v. 1, baidaet, Bgen blev hefængt med Pesi, gavpug baid- nujuvai rottodavdast ; 2, duolvadet.

Befmngelse, s. baidnem; 2, duolvadæbme.

Sv. ly painet, 2, podvotet; podvet.

Befænges, v. duolwat, han var befængt med aUe Laster, daolwam læi buok suddoin.

Befwngelse, daolwam.

Be fm ste y v. 1, nannit, han he- fmsiede Disiplene, mattajegjid naiini ; 2, nannodet; Synaniiostet;^, nannos- mattet.

Sv. 1, nannotet; 2, nannostet

Befwsietse, a. 1, nannim; 2, nannodæbme; 3, nannostæbme; nan-- nostus; 4, nannosmattem.

Befæsies, y. nannosmet.

Sv. nannot.

Befæstelse, s. nannosmæbme.

Befæstning, a. 1, nanosvuotta; 2y ladne; 3, nannim. Befæsinings^ kansi, nannimvuoda dietto.

Beføje, v, være heføjel,Beføjelse, se foranledige.

Beføle, v. guldalet, guldaladdat.

Sv. kuldelet.

Be føling, s. guldalæbme.

Be føre, v. saolet laittet,

Beførelse, s. auoleines laittem.

Beg, 8. bik; raddebik.

Sv. 1, kah22e; 2, badak.

Begaa, v. 1, dakkat, hegaaFor» hrydelser, vterredagoid dakkat; 2, begaa sig imod, nakkaiet; 3, bittet.

Sv. takket.

Begave, v. 1, addet, SktAeren hovde begavet ham med herlige Ev* ner, sivnedægje addam læi sunji Siega særaid, navcaid. 2, Begavet, dæppe, en begavet Taler, Sæppe sardnedægje. Obegavely ikke begavet, cuorbbe, af Naturen ikke begavet, luondosl 2aorbbe,

Begave

64

B«gravél8

St. vttddet.

Bege, y: bikkadet.

Sv* badet.

Begning, s. bikkadæbme.

Begegne, v. se behandle.

Begeistre, v. l^ælljosmattet^ 2, frifotet, begeistret a f ReKgion og af Mjmrlighed til Ftihed, ælljosmattQ* juvvum, æljotuvYum religionast ja ra-^ kisvuodast isedwiti ; 3, ællatet

BegeiBtren^ Begeistring, s. 1, øUjosmatlein, en hettig Begeistring drev ham, basse ælljosmattem sa yig- gati; 2, æljotæbme; 3, ællatæbme.

Begeistres^ v. ælljosmet.

Begeistring, s. ælljosmæbme.

Begge, adj. 1, guabbaSak, gaab-^ baSaga, ii« vare paa begge Steder, finaimek guabbadin baikin; 2, guabbag; 3, gugtug, til begge Kanter^ Mergen og Jlften, gugtug gæSSai, ækkedi ja iddedi.

Sv. i 9 kobbaSak*) 2. quektel, quek*- tein, quektelest , paa begge Sider af J^erget, quefctel vareiié

Begive^ v. (begive sig bort,') i, vaolgget, begive sig paa Flugt, ba- tarussivuolgget; 2, va33elet; 3, man- nat, begive sig til et ^M^idcy man-* nat barggoi ; 4, hæittet, (ophøré) ,• 5, dappatuwut, (tUdrage)$ 6, Saddat, (ske).

Sv. 1, vaolget; 2, Saskatet, be» give sig i Fare, 2askatet vahdai*, 3, mannet; 4, skoblanet; 5, heitet; 6, soittet; 7, Saddet.

Begivenhedy 1, sakka, forunn derlige Begivenheder ere skedte^ ovduIaS sagak løk 3addam, dappa- towum; 2, dappatus. • Sv. soitem.

Begjære, v. 1, anestuwat, to Aar har Jeg ^ent lutm, nm har jeg begjært hans Datter, goofl jage læm su balwalam, dalanestuwam læm su

nieid; dushal ikke he^ærel ik stuwat galga! 2, anesfei, A«y| ggndte at begjære mm Søn i\ neste, anestiSgodi musl barne I valussi; 3, aneldet; 4, anestiuld^ ravkkat; 6, stavkedet; 7, halidt^ vainotet, iffor begjærede-jcg en af dig, dimag vainotim girje dof

- stuwat, et verbalt Sufftx, ; \ høre, oaidnet, guUat, •begjscre é høre^ 'oainestuwat, gulastawM

- taddat, taDat, en freq%pewsiativ^ balform^ at bytte, laanc^ lot luoikket, begjære ai byii^, I lonotallat, luoikatallat ; hatpdc in gjært ai laane af nug, hava laant ham, go lifBi luoikatadd^ lifSim luoikkam.

Sv. i f ustotet; 2, vaitet, t af mig hvad du behøver, vaite i mab tarbahah; 3, våtet; 4, 1 stallet.

Begjæring, s. 1, anest tUstaa, afslaa ens Begjeeritsg^ stumid suowat, biettalet; 2, rav 3, stavkedæbme; 4, arje; 5, ht 6, adnom.

Sv. 1, usto; 2, halitem; 3, i

Begjærlig, adj. 1, vaibni halidægje; 3. vainotægje.

Sv. 1, vainok; 2, næpel, bc4 efter Brød, næpel laipai; næp snaule; snaulok,

Begjærligen, adv. vaibn

Begjærlighed,8.i, anesr anestuwamvuot; 2, Taimelvu habmo; 4, hibmo.

Sv. 1, halitem; 2, Tainot^ vainokvuot; 4, hamo; 5, neep 6, snaulokvoot.

Beglo, v. gavkkat.

Begrave, v. havdadet.

Sv. 1, hantetet; 2, |<l8det ; 3, gruoptetet.

Begravelse, g. ha^ptfa^

BegrayeUe

65

Begynde

me^ bhfomMe, vi^rt tiUåede ved Bfjframelse^ æUet, fidnat havda- K mokkest

hgreb, s. i,arvadiis, danne sig iegrei om uoget, arvadus aldsis laloiastegeo; 2, fielto; 3, daiddo-, •airadns; 5, oapatus, ei kort Be* \ of dem SåJiggjørende Sandhed, pkis oaivadiis, oapatus audogassan ke dnotmodast 6, Fære^ siaa i fr^ mted, l,aiggot; 2, -goattel, I fr, åtmmr £ Btgreb med ai læse, jt aiggMieii, lokkagoatlemen læ. ». 1, skeaom; 2, anrates; 3, quor- 81 : 4, tajetem; 5, oppetes. ie^ribey t. 1, arvede^ 2, fittit. .. 1, skenol; 2j quorketet; 3, ta-

1

iegrHelig, adj. 1, arvedalte,

er smgiems begribeligij galle dat

«rvedaUe; 2, arvedægje; være

nheiigy arredæmest læt.

'.. qQoriuA; qaorket

U^ribeligen, adv. arvedattam-

1 qnoriioklaka. Uyribelighedf s. arvedattam-

^ qnorkokTUOt.

Ujrunde^ ▼. vuoddodet, hvad ienttaben skal begrunde og lære, 1 dietto Tuoddodet ja oapatet

1- vQododet.

i^grund^lse, s. vttoddodæbme. i^yrunder^ 8. vuoddodægje. trgræde, v. Sierrot r i, ient} 2, ▼ajelct. i^grædelse^ 8. 2ierrom. ^'9r4r»48e» T. l^mærredet; 2, k ' naere bigjaL

ifyrmmdømintfj 8. 1, mærre- ^^ 2, nfrid, mære bigjun.

Begunsiige, v. 1, suowat^ 2, audedet.

Begunsiigelse^ s. l,5U0wain^ buorre suowam; 2, audedsbme.

Begynde, v. i, algget, Aan vil nu begynde paa Forretningenj fid- nosis aiggo dal algget^ 2, algetet, naar jeg begynder lidi faiter ham sirax hvordan dei er, go algetaatam de dallan^ son fuobmaS mo læ^ 3, rlebmat, han bliver vred, naar man begynder at iale til ham, son suUa go olmuS riebma sunji sardnol^ nu har jeg ingen Lyst til ai begynde at tale^ im dal Hemastttva hallat; 4, roavkkoset, lader os begyn- de paa Beisen, roavkkosædnop matkkai; 5, rappaset, (a^ne sig,') det nye Jlar begyndte, de rappasi odda jakke; 6, valddet, (tåge fat^) naar Zhjobnesøen ophører, begynder Zhjingalsøen, go Colmejavrre nokka de Cinga^javrre valdda; her begynde hans Marker, dago valddek su æd- namak; 7, -goattet, et Suffixiv-f^er* bum. Våndet har allerede begyndt at stige, Sacce jo accagodi; Solen begyndte at gaa ned da vi kom, bæivaS laoitadiSgodi go bodimek; endnu har han ikke begyndt at tresnge, ain darbaSiSgoadekættai læ$ Helgen har allerede begyndt, basse valddegodi jo; det som er begyndt at tul/øre^^midakkusgottujuvui; Aon begynder at faa Lyst til at sove, oadestuvaSgoatta ^jeg begynder endnu ikke at faa Lyst tU at sove^ oade- stuwaSgoadekættai ain læm. Goattet aiføjes ogsaa Ferber, der betyde at begynde i Våndet har begyndt ai stige ali mere og mene; algotaddaS- godi occat Sacce; Vinteren er alle» rede begyndt, dalwe alggagodi jo. 8, Verbeme selv tilkjendegive en Be-

dyndelse, de ere afledede, soms at

5

Begyade

66

Behagelii;

have Overhaand^ vægjet; hegyt^ de ai faa Overhoflnd^ Tægjat^ ai holde, doallat) hegynde ai holdCf dollit; ai fyge, soiccet^ begynde ai fyge, soicidet.

Sv.^i, alget; 2, algetet; 3, saitet, am Tiden^ Fasten begynder, fasto saiti; 4, Suocet, vi begyndie ai ar- beide med al Kraft, 6uoceime par- get famost; dei begynder ai sne, værald 2noca ; 5, - goatlet, dei begyn- der ai blive holdig Soskogotla ; 6, - ta- cet, dei begynder ai regne, raSotaSa.

Begyndelsey s. 1, alggo, t Ae- gyndeUen var Ordeij algost læi sadne; i den allerførsie Begyndelse, alggo- algost; 2, alguS, ra$ ikke Begyndel- sen, førsi Slutningen iilkemmer Takken, ale vuost ramedalguS, loa- paat æska gittos boatta; 3, rappa- sæbme; 4, ruota^, (Aod). Be- gyndelse, Begynden, i, alg- gem; 2, algetæbme; 3, riebmam. Som er uden Begyhdelse, som ingen Begyndelse har, algo- tiebme. Egenskaben, Beskaffenhet den ai være uden Begyndelse, al- goteavuot, Himlen og Jorden, alle Skabninger have en Begyndelse, kuns Gud har ingen Begyndelse, almesl ja ædnamest, buok sivnadu- sain alggo læi, dHdMal Ibmelest læ algotesvuot; Gud har værei uden Begyndelse og bliver evindeligen, Ib- roel læ orrom algotesvaodast ja or- romen læ agalaS aiggai.

Sv. 1, algo, algosn lei pako; of Begyndelsen, algost; gjøre en Be- gyndelse, algob takket; fra Begyn- delseUf algevist; uden Begyndelse, algotæka, algonapta; 2, algem; 3,al- getem ; 4, af Begyndelsen, eme ; var Menneskei saadan af Begyndelsen? emel^us almai li nao? fra Begyndel- sen a f har dei vmrei saakdes, emtsl

tat le nante orrom. Alg^tesr Jubmet le orrom algotesvuotest orro ikalaS aikai;, algenaptesvuol

Begynder, s. algge; 2, i tægje, Troens Begynder ag f kommer, osko algetægje ja ollilr en som begynder og fuUend^Ty al tægje ja loapatægje. . Sv. 1, algeje, jakkon algcj^ oUeteje: 2, algeteje.

Behag, s. i, dokkim; doki vuot; 2, dokkitæbme; 5, mieila have Behag deri, dasa miela a 4, miellalaSvuot; 5, likkom. finde Behag i, mielastnwat, jV^ Behag i ai gjøre dei, mielasluvaoi dakkat.

Sv. 1, likom, i hvilkei j^g ha\ Behag, juosne adnab paore likoi 2, likokesvuot; 3, miæl, Avcfta gjøre ham iil Behag? kuttes riti so miælen mete takket?

Behage, v, 1, dokkit; 2. gidet, ikke behager mig dei ^ i njalgid munji datbarggo; 3, II 4, Dokkitet, behager du ai g/^^ nu? dokkitakgo dal dam dakkal nj9lgidattet.

Sv. 1, likot, dei behager tvti munji liko; 2, tekoSet; 3, vuol ikke findet* Gud Behag t €iei Jubmel tab vuokahe.

Behagelig, adj. i, havssk hageligi er Stedei, havsske lee bj 2, bærtes, en behagelig VitHre. bærtes goddebivddo; 3, suota er behageligi ai læse Hisioo^^i suotas læ lokkat muittalas; 4, dokkalaS. Anse for &eA< havskaSet. Blive behagelig, hav^ met. Gjøre behagelig, hav mattet.

Sv. 1, hauskes, el behé^^^ hauskes vieaom ; haaakedadKc suottes ; 3, likokes ; 4, mtmres ^

Bebageiig

67

Behold

etes ; 5, vuolos, at behagelig Reise, Dolos inaniio.

Behajeligen, adv. 1, havsket; , baerttaset; 3, suoitaset; 4, dokka- ijjat Havsske -, bærtas -, suottas -, ukkalai lakkai.

Behagelighed, s. 1, miella- livaot; 2, haysskevaot, jeg harnydi lange Behageligheder i hans HuSj llo havsskevuodaid adnam læm su alost; 3, bærtasvuot; 4, suotasvuot; f dokkalaSYiiot.

Sv. 1, haoskevuot; 2, suoUesvuot; , likokesvuot; 4, murretesvuot, rfer- Ml du vil fwstgrre Livets Behå- flighed, jos viesomen murretesvuo- lb sitah hemset.

Behandle, v. 1, adnet, han be^ mdtede mig godi^ burisi ani muo; , mænnodet^ 3, behandle godi^ buo- istet; 4, behandle ilde, slei^ bah- istel.

Sv. 1, adnet; 2, tornetet. Behandling, g. 1, adnem; 2, snnodæbme; mæiinodus ; 3, god Be- wHling, buorastæbme; 4, ond jBe- mdiing, bahhastæbme. Behandlingsmaade j g. 1, biem lakke; 2, mænnodamlakke. Behefte^ v. 1, bissanattet; 2, mmnattet.

Behefte, v. 1, bissanet; 2, darv-^ laet, lum er beheftet med uUegelig fgdom, snnji danrvanam te buor- amættos davd. Hans Jord er be* flet med Crfæld, su ædnaoi bagje- t vslgge orro.

Beherske, y. 1, raddit, ai be* Tike sig seh og sine IMenskaber, cas ja halidvsaides radtfit ; 2, rada- illat; 3, valdaataOat. Sv. radet. •

Beherskelse y Beheråkmng, s. 1, U\%Sebpbeherskelse,j^Bi raddim-' 101; 2, radaatallam ; 3, valdaatallain.

Behersker, s. l,raddijægje; 2, radastalle; 3, valdastalle«

Behjertet, adj. vaibinui ; 2, vai- moskas; 3, jalio; jalloi. Blive be* hjertet^ 1, vaimosket; 2, jaUot; 3, jallosmet. Gjøre behjertet, 1, vaimo- skattetf 2, jallodet; 3, jallosmattet. Opføre sig behjertet, jallostallat.

Sv. 1, jalo, han er den mest be-' hjertede af atle, jalomus le sodn kaikist^ jalok, jalos^ 2, puoike. Blioe behjertet, jalot, Aon er blevet naget mere behjertet end før, jalostam le talle autoSest. Gføre behjertet, 1, jalotet', 2, jalostattet. Opføre sig behjertet, være behjertet, jalostallet.

Behjertet, adv. 1, vaimoskasat; 2, jallolakkai.

Sv. jalost^ jalosikt, jaloslaka.

Behjertethed, s. 1, vaibmui- vuot; 2, vaimoskasvuot $ 3, jallovuot.

Behjælpe, v. birggit, han be* hjwlper sig med lidt, uccanasain son birggi.

Sv. birget.

Behjælpelig, adj. 1, vækkai; 2, vækketægje, vé^re sin Næste be- hjælpelig til, med noget, guoimes vækketægje læt masagen, mamegen.

Sv. vækketeje.

Behjælpeligen, adv. birggim lakkai.

Behjælpelighed, s.vækkaivuot.

Beholdy s. i Belu>ld, i, aimoin;

være, forblive i Behold, aimoin læt»

orrot; Folkene ere i Behold, olbmuk

aimoin læk, orruk; bringe Godset frem

i Behold, æloid aimoin buftet; have

i Behold, aimoin adnet; 2, aimoidi,

blive «jBe^rf, aimoidiSaddat, baccet,

Baaden søndersloges, men Folkene

bleve i Behold, vanas cuovkkani,

mutto olbmuk aimoidi bacce; da han

hamde betalt sin Gjæld, hovde han

intet tilhage, i Behold, go vælges

5*

Behold 68

mafsain læi, de i mikkege sanji ai- moidi baccam , 3, ligas, han haode i Behold^ ligas son ani. Bringe, apbe- vare i Behold^ aimQknSSat, at op- bevare Næstens Gods, Kvæg, gaoi- mes oame, Sivetid aimokosSat. Blive i Behotdy igjen, baccet, hvor meget bliver da igjen, i Belwld for dig? ollogo dunji dalle bacca?

Sv. 1, aimon, aimon orrot, pacet; 2. aimoit, aimoit potet; 3, have i Be- hold, hakiet, dette Jlar havde jeg min Bjof*d i Behold, tan jaken leb ælekam pdorest haldem; 4, paccem.

Beholde, v. 1, adnet, Røveren tod ham beholde Livet, rieyar addi sunji hæggas adnet; beholde noget hos o9 selv, luttamek, duokkenæ- mek maidegen adnet; i, doallat, jeg nænner ikke at heholde alt^ im raske baok doallat; 3, halddet, naarvi be- holdt aaben Feij go rate haldiSei- mek.

Sv. 1) adnet, behold den Bog I adne tab kirjeb; 2, adnetet; 3, hal- det, dersom Jeg beholder mine Bøm, jos haldeb manaitam.

Beholden, adj. 1, diervas; 2, aimoin, han er kommet vel, beholden hjem fra Heisen, dierwan, aimoin sid- dasis bodi malkestes; 3, baccam, Stervboets beholdne Penge- jabme dalloi baceam rudak.

Beholdning, s. 1, bacatas; 2, baccem.

Sv. 1, pacem; 2, pacelvas.

Behov, s. i, darba9, Busbehov, doUodarbaSak. Forrette sit Behøv^ darbaSides, aiSes dakkat, galggat; boikkat; 2, darbaSvuot.

Sv. l,tarbek, tarbo; 2, tariiesvuot.

Behmndig^ adj. 1, doaimalaS; 2, Sæppe, behændig og radt, teppe ja jottel; 3, happel. BHve behamdig, teppot. C^e behømdig^ Saappodet.

Beile

^

C)

Fiiepe, vise sig behmndig, stallat , ville være behændig, c stallat viggat.

Sv. 1, kætalaS; 2, iieppe; 3, aket; masskok; 4, happel; fa Fære behendig, 2eppastaUet ; ¥ Seppastallet.

Behændigen^ adv. 1, do la^^at; 2, Sæppet; 3, kappelet

Sv. 1. kætalajat; 2, dæpp Sæppet.

Behændighedt s. 1, do 2, doaimalasvuot; 3, dæppeva happelvuot

Behænge, v. se hænge.

Behørig, adj. 1, darbaSla berliggis.

Sv, 1, olles; 2, Sættes.

Behørigen, adv. 1 , darbash 2, berliggaset. Sv. ollesikt.

Behørighed, s. 1, darba 2, berliggisvuot.

Behøve^ v. darbaSet, det I vi ikke at vide^ dam ep darbas <i dat migjidi i darbaJ diettet; d høves ikke, i darbasuvn, i dat i Jeg behøver Eder ikke, im la darbaiægje. Saa meget som be narre, saa meget som hehøvei fordres tU en Gangs Kogning, iam narre.

Sv. 1, tarbahet, vi behøve of Eder, mije tarbahebe vekkj jast; 2, njædasteL Saa meg behøves, 1, nare, saa meget høves til ai leve, viesom na birgesnak, have saa meget høver, birgesnakeb adnel«

Beile ^ v.l, irgastallat, b^ en Pige, niiddi irgastallal ; 2, i tallat, soaqoid adnet;3, bivdde til ens Gunst, gudege, olbnivj bivddet.

Beile

69

BekJKBiper

Sv. 1, irketet; 2, sognot^ sogno- \eU neitai, neitab sogiiotet.

Heilen^ s. 1, irgwtallåni ; 2, soaqo; 3, soai|OtaIIam.

Sv. 1, irketexn; 2, sogne; sognom.

Be £ te r f s. 1, irgge; 2, irgatftalle.

Sv. 1, irke; 2, sognoje;sognoteje.

Bejay v. 1, jakke! ; 2, jakataliat; ), mietfelet.

Sv. 1, jakkot; 2, metetet.

Bejamre^ v. 1, biekkot; 2, bié- gotet; 3, looibmot.

Sv. ly iaoiinet;*2, luojatel.

Bejamren^BejamringyS. l,biek- ^am; 2, bie^olæbine; 3, luoibmom.

Bekjende^ v. dovdastet, bekjende iiH JFarbrydelse far Dommeren, vær- redagos duobmari dovdastet; bekjende ng iil en Religion^ je6as religioni jovdastet.

Sv. l,lobde8tet; 2,pikdel;pikahet.

BekjendeUe^s. 1, dovdastæbme; !, dovdastuSy aflægge Synds Bekjen- ieUe, 8iiddoides dovdastæme, dovda- ;tns dakkat; 3, daodaStus, denaugS" iurgske Troes Bekfendelse, Augsburg >sko dovdastusr, duodastus.

Sv. ly tobdestem; 2, piksem; pi- lahem.

Bekjender, s. 1, dovdastægje; S, daodaStægje.

Sv. tobdesteje.

Bekjendi, adj. 1, oapes, de ere nig bekjendiej oappasak læk munji; t, dovdoSy bekjendt for enhver, lovdes jnokka2i; gjøre sig bekjendt fcd, for nogei, dovdosen jeSas dak- lat mastegen; S^diedolaS; 4,diette- as, dei oren bekjendSag, dietfoIaS, liettelas aS3e \m\deter ikke bekjendt^

læk diellalasast; 5, dovdastægje, fære si§ sU Nmm og sin JBandling ^kjendi^ nemas ja dagos dovda<- 4a^gje iæ, dovdaølel; 6. dietio, dei -*r ei bekjendi Sied, dieCtobaikke læ;

Siedel er ikke bekjendi, baikke i læk diedost; 7, blive^ gjøre bekjendt, dieU te>a88i §addat^ dakkat. Blive bekjendt^

1, oappasraet; 2, oappaSuwat; 3, oap- pa§uddet. Gjøre bekjondi, \, oappas- inattet; 2, oappaSuttet.

Sv. 1, oppes; 2, tobdok; tobdos, en bekjendi Fei, Mand^ tobdos kæino, almaS; 3, tetos; 4^ teteles^ 5, puoi- kos; 69 oiioikos. 1, Oppasmovet, fra den Tid jeg blev bekjendt med ham, tatte palest ko oppasmovib suin ;

2, tobdasmovet. 1, Oppasmattet, han gjorde mig bekjendi med ham, son oppasmatti mosuina; 2, tobdasmattet, hvorfor gjør du dig ikke bekjendi med ham? ifiastes ih tobdasmaite so?

Bekjendi, 8, 1, oapes) 2, dov- dos. Som er en Bdtjendi, crappaS, med denne ere vi Betqendiere, dam moi lædne oappasak.

Sv. 1, oppes ^ 2, tobdos.

Bekjendt, adv. 1, oappaset; 2, dovdoset; 3, diedolaJlat, 4, dietta- lasat.

Bekjendtskab, s. 1, oapesvuot^ 2, dovdosvuot; 3, dietto; 4, diedolai- vuot$ 5, diettalasvuot.

Bekjendt gjøre, v. diedetet, 6e- kjendtgjøre Love og anordninger, lagaid ja asatasaid diedetet, 2, diette- vassi addet, dakkat^ 3, almostet.

Sv. 1, almotet; 2, sakab vuolgatet*

Bekjendi gjøre Ise, s. 1, die- detæbme; 2, diettevassi addem, dak- kam^ 3, almostæbme^ almostus.

Bekjendtgjører, s. 1, diede- tægje^ 2, diettevassi adde, dakke; 3, almostægje.

Bekjæmpe^ v. 1, vuosstailastet ; 2, doarrot vuosstai^ 3, doarotet; 4, doarrostattet, vi skuUe bekjwmpe vore onde Lyster, bahha himoidæmek galggap mi doarrostaltet.

BekjæmperyS. 1, vuosstailasste ;

Bekjemper

70

^^ I

Bdfcomiiie

2, vuosstaidoarro} 3, doarotægje, 4, doarostatte.

Bekjæmpning, s. l^-vuosstai- lastQDi; 2, vuosstaidoarrom ; 3, doaro- tæbme; 4, doaroslattem.

.Beklage, v. 1, aroiostaddat; 2, armotuSsat, han beklagede mig^ da han saa min Far fatning^ annostaddai, armotuSSai muo go oini muo dille;

3, Taiddet, jey beklager mig over min Skjæbne, oassam vaiddam ; 4, biekkot ; 5, ruowodet, Manden er ikke saa fattig, som han beklager sig^ olmai i læk nuft vaivaS go ruowod.

Sv. 1, vaimeldel; 2, armestet; 3, luojot, beklage sig over Hovedpine, over Ingenting, oivin, to§§in luojot. Som altid beklager sig, luojotakes. Tilbøjeligheden til ai beklage sig, luojotakesvuot.

Beklagelse, s. 1, armostaddam;

2, armotuSSam ; 3, yaiddem; 4, vaid- demuS; S^biekkom; 6, ruowodæbme*

Sv. i, vaimeldem; 2, armestem;

3, luojom, med daglige Beklagelser udreiier man Intet, færtapeivasaS luojomin i aikalasi potet.

Beklagelig^ adj. i, vaidetatte; 2, biegotatte.

Sv. 1, gunnotebme, en beklagelig Tilstand, gunnotes vuoke; 2, vaives, vaivan.

Beklageligen, adv. 1, vaide- tattamlakkai; 2, biegotattamlakkai.

Beklagelighed, s, 1, vaide- tattamyuot; 2, biegotattamvuot.

Beklemmmelse, s. 1, adestus; 2, hates*, 3, bakkaSubme. Sv. IjTuoppe; 2, muode; 3, vuode.

Beklemt, adj. (part. pas.) 1,6/iW beklemi, adestuwut, dgbe Sukke stege op fra det beklemte Hjerte, lossis §aokkatusak dam adestuwum vaimost gorgnu; 2, bakkaSuwut*

Gjøre beklemt, 1, adesluttet; atestet; 3, bakkaiuttet.

Beklemthed, s. 1, adesluvv vuot; 2, vaibmo bakkaSubme.

Beklikke, v. 1, laittet; 2,d vadet.

Beklikkelse, s. 1, lailteio duolv; 3, duolvadæbme.

Beklippe, v. 1, bæssket; 2 klippe ens Jndtægter, gpaepedet.

Sv. pesketet.

Beklippen, Beklipni99^, bæsskem; 2, gæppedæbme.

Beklumret, adj* lossad, \ aibmo. Blive bekltimret, lossot, sanet; aibmo losso, lossan*

Beklumrethed, s. lossac^ aimolossadvuot.

Beklæde, v. l,g«rYOtet, fre. med Ærestegn, garvotuwuin ^i mærkaiguim; Jorden er tpeåkl^cHi Blomster, ædnam garvotuwuin^ tuvvum, (prydet,) Is ledigrain skoadestet, Huset er bekU»di^ ( klwdt,) viesso læ skoadestu^ beklæde Tømmen, lav6e skoad 3, beklæde, belægge med Tr^^^ gat; 4, beklæde et Embed^^ amat adnet. Beklædes, gax^^oi

Sv* i, karvotet; 2, amai adi^ H Beklæden, BekUednin^^

garvotæbme; 2, skoadesUebnii gæggam; 4^ adnem. Garvoclsei

Beklædning, s. \, f^^x skoadas; 3, gægge.

Bekomme, v. oajjot; fy;

Sv. 05jot.

Bekomme, v. boatlet, •«»« komme I boltas dierwanl 2» ^ kom ham ilde, at han t^tmi sig i Sagen, bahhast laklc^i gævai, go sægoti jeSas dam «i^ Maden bekommer ham vaibmo borramuSaid i vu ^ifi»o; i gilla borrat.

fiehomst

71

Beleilighed

Be korns i y s. 1, ai faa sin Be»

mHsi, gallasi oajjot; 2, oasse, f^n- ei) han fik sin Bekomst, oases a^oi.

Bekoste, v. 1, golatet; ogsaai vUe t Bekostning; han satte mig Bekostning for Bogen,' girje go- iti most; han satte sig forgjæves Bekostning for den Sag, duSSas olati je^as dam assai; jeg kan nu \ke bekoste mere, sætte mig i større kkostning^ i læk imio golatæmest